Falsk markedsføring i marketingmands debutroman

Hanne
Feldthus

Jacob Rosendals roman om formiddagsherskeren er en bog, jeg både var nødt til at læse to gange og nød at læse to gange.

I sidste uge omtalte Bureaubiz, at Jacob Rosendal, kreativ chef i DR, har forfattet en roman med titlen ”Formiddagsherskeren”. Læs mere her.

Siden har jeg læst det tilsendte anmeldereksemplar ikke en, men to gange. Af to grunde. For det første fordi jeg ikke var sikker på, at jeg havde forstået ret meget af, hvad der foregik første gang og for det andet, fordi det faktisk er en forrygende lille bog, som drager læseren ind i en forunderlig verden.

Romanen blev lanceret som en blog-roman, og vi blev lovet at få indblik i den forvandling, der kan ske med et menneske, når det træder ind i den anonyme ”blogosfære” og ikke skal stå til regnskab for sine meninger.

Det er delvist falsk markedsføring, for ganske vist handler romanen om en mand, der bliver blogger, men forinden bliver han rablende vanvittig.

I det hele taget er der tale om vanvid på mange planer. Hovedpersonen er vanvittig, den verden han lever i er vanvittig, og plottet er så kringlet, at jeg selv efter to gennemlæsninger ikke er helt sikker på, at jeg har fået greb om det.

Måske er fortællerstemmen ikke journalist, men en af hovedpersonens skizofrene personligheder. Sådan er det vist nok ikke, men sådan kunne det godt være i min tolkning.

Sproget har også et skær af vanvid over sig, og det vrimler med analogier og metaforer, man aldrig har læst før, og det er intet mindre end en berigelse.

Nå, men inden den lille bog kommer til at fremstå alt for psykedelisk, må jeg hellere give et lille rids af handlingen. Det hele begynder med, at hovedpersonen, som er en stilfærdig mand med job i en stor virksomhed, bliver udsat for en analyse af et managementfirma, der skal rationalisere foretagendet, som beklageligvis har ”svag performance”, som der står på en power point.

Beskrivelsen af de groteske forhold der hersker på den store corporate arbejdsplads er overordentlig underholdende med excel-arket som det primære torturinstrument.

Vores helt, som aldrig før har sagt fra overfor nogen af de urimeligheder, han bliver udsat for, siger op, da analysens resultater bliver kendt, og det står klart at han skal over i en anden afdeling. Han ved ikke helt, hvorfor han siger op, han gør det bare. Og går hjem med det samme. Nok er nok.

Hjemme forsumper han i hastigt tempo og snart begynder de vildeste hallucinationer at bemægtige sig hans virkelighed. Han sludrer med trehjulede cykler med gedehoveder, affaldscontainere, afdøde naboer og andre forhåndenværende mærkværdigheder.

Han begynder at notere de sære ting ned i en notesbog og på et tidspunkt, tager han med lidt hjælp fra en gammel skolekammerat springet og bliver blogger og giver sig for første gang til at mene noget skjult under anonymitetens kåbe.

Bloggen udvikler sig med mere og mere rabiate og usammenhængende meninger, og måske netop derfor er der snart en tusindtallig skare, der følger ham, og han bliver genstand for analyser i medierne, for hvem mon han dog er?

På et tidspunkt kommer han i tv med en elefanthue trukket ned over hovedet, så han ikke bliver afsløret, men allerede der er han blevet hacket, og PET er blandet ind i sagen – uden at man nogensinde finder ud af hvorfor, hvilket vel ikke er helt virkelighedsfjernt.

Hvis man synes, at den moderne virkelighed er lettere surrealistisk, kan man med fordel lade sig drage ind i dette sære univers, for bagefter at vende forfrisket tilbage til en verden, der nu vil tage sig beroligende normal ud.

Jacob Rosendal er forbløffende anonym på bogens omslag. Han meddeler blot, at han er cand.mag. i litteraturvidenskab, og at han arbejder i mediebranchen. Ikke noget med DR og kreativ chef. Det er sikkert for at undgå, at bogen skal blive opfattet som en af tidens giftige nøgleromaner om sladderblade og politiske partier.

Det er der nu ingen fare for. Forfatterens fantasi har fået frit løb. Og heldigvis for det.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
hanne@hannefeldtus.dk

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning