Farvel Facebook – Hej nyhedsbrev

Mette Hertzmann,
Partner i Symbiotisk

Klumme: Har Facebooks nye algoritme fået dig til at ryste i bukserne? Nyhedsbrevet er din redning! Se her, hvordan du laver det mest effektfulde nyhedsbrev til din målgruppe.

Den 12. januar ændrede Facebook sin algoritme, så venner og familie bliver prioriteret og firmaer nedprioriteret. Kort sagt. Men undersøgelser har længe vist, at folk ikke ser sociale medier som et sted, hvor man primært interagerer med virksomheder. Så hvad konsekvensen reelt er for virksomhederne, ved vi ikke, men et godt løsningsforslag er at optimere de andre elementer i marketingmixet, herunder nyhedsbreve og e-mailmarketing.

Når folk ikke ser sociale medier som et sted, man hører fra virksomheder, hvor så? Nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er vores foretrukne medie, når vi skal lære virksomheder at kende, og det er ifølge managementkonsulentfirmaet Mckinsey & Co. 40 gange bedre end Facebook og Twitter tilsammen til at skabe nye kunder. Grund nok?

Nyhedsbrevet er stadig et undervurderet medie, men har faktisk altid været værd at satse på. Selvom der mange gange de sidste mange år er råbt “e-mailen er død”, er åbningsraterne alligevel steget roligt de sidste mange år. Og klikraterne er fulgt med.

Hvad så med reach? På hvilke kanaler når vi flest af vores fans eller modtagere? Facebook og Twitter har et organisk reach på 4-8 %, hvorimod nyhedsbrevet har et reach på 98,26 %. Den lader vi lige stå.

Med nyhedsbrevet kommer du altså helt tæt på din kunde nemlig i indbakken. Selvom vi ikke åbner e-mailen, ser vi den og beslutter, om vi skal åbne, ignorere eller slette. Den tager vi lige igen: Vi ser den! Så selv med en uåbnet e-mail får vi lov til at ligge top-of-mind. At markedsføre os selv. Men kun, hvis der er styr på det basale.

Så tjek lige dit nyhedsbrev: Brander du din virksomhed med afsender, emnelinje og preheader?

Udnyt din plads i indbakken. Brug virksomhedens navn som afsender for at sikre branding og top-of-mind, ligesom de gør det hos Litmus og Bootstrapping.dk.

 

Afsluttende er det værd at bemærke, at nyhedsbrevet har den suverænt største ROI, når vi taler digitale kanaler.

“Even with the explosion of new technology, marketers keep coming back to email. The reason is clear – for ten years in a row, email is the channel generating the highest ROI for marketers. For every $1 spent, email marketing generates $38 in ROI.” – Campaign monitor.

Og så er det vist bare at gå i gang. Start med tre ting:
  1. En basal e-mailmarketingstrategi
  2. En solid e-mail-value proposition
  3. En konvérterbar skabelon.

E-mailmarketingstrategi the bare minimum
Min erfaring er, at selv om virksomheder er professionelle og seriøse og har været i gang i årevis, er det sjældent, at de har en reel nyhedsbrevsstrategi. Nyhedsbrevet er ofte opstået som et trial and error-projekt, hvor noget virker, men sjældent på baggrund af en klippefast fælles intern agenda eller korrekte data.

Arbejdet bliver nemmere og langt mere effektivt, hvis man som minimum har en intern fælles ide om følgende:

  • Primært formål: Hvad vil I med nyhedsbrevet?
  • Definition af målgruppen: Hvem vil I henvende jer til, og hvilke data skal der bruges?
  • Beskrivelse af det, der skal sælges: Hvad vil I have folk til, og hvad skal konverteres?
  • Key Performance Indicators: Hvordan måler I, om det virker, og hvad er succes?
  • Udsendelsesfrekvens: Hvornår skal det sendes ud, og hvad har I ressourcer til?

Hvis man ikke ved, hvad man vil, og hvem man vil det med, så kan man heller ikke måle, følge op eller optimere indsatsen.

Undgå, at KPI’erne er åbnings- og klikrater. Man kan sagtens have verdens bedste åbningsrate og stadig ikke opnå dét, som i sidste ende skal kunne ses på bundlinjen.

Tag på kursus hos Bureaubiz og Peytz & Co den 27. februar, og lær, hvordan I bringer jeres e-mailmarketing op på næste niveau, så I får flere abonnenter, åbninger og klik.

Få styr på jeres e-mail-value proposition
Den største udfordring, virksomheder har i dag i forhold til e-mailmarketing, er at få folk til at tilmelde sig nyhedsbrevet. Virksomheder glemmer, at nyhedsbrevet skal sælges (markedsføres) som alt muligt andet. Spørg dig selv:

  1. Hvad får man, når man skriver sig op til nyhedsbrevet?
  2. Hvilket indhold kan dine modtagere absolut ikke sige nej til?

Kort sagt: Hvad er nyhedsbrevets e-mail-value proposition? Nyhedsbrevets elevatortale om du vil? Jo mere præcis den er, jo mere kvalificerede er dine tilmeldinger, fordi de ved, hvad de siger ja til – og du ved, hvad du skal sende ud.

Når man har styr på det, følger man i øvrigt også markedsføringsloven, som siger, at et samtykke skal være konkretiseret og informeret. Og du må kun sende det, du har fået samtykke til at sende.

Selvom GDPR lurer lige om hjørnet (hvilket jeg ikke kommer ind på i denne artikel), ligger fremtiden for effektive nyhedsbreve i evnen til at personliggøre og målrette baseret på data. De rette data. Faktisk forventer 79% af os, at nyhedsbrevene som minimum er tilpasset i fohold til de informationer, vi gav, da vi skrev os op til nyhedsbrevet. 57,9% af os forventer, at nyhedsbrevet er baseret på vores køn.

Og én ting er helt sikkert hvis vi ikke synes, nyhedsbrevet er til mig, så afmelder vi.


Dine modtagere forventer du benytter og målretter data. Klik for at se tabellen forstørret.

Sportamore opfordrer deres nyhedsbrevsmodtagere til at opdatere deres profil.

 

Så brug tid på din nyhedsbrevstilmelding. Og indhent de helt rette data. De, der er need-to-know for din organisation og målsætning.

Ryd op og optimer nyhedsbrevslayoutet
Don’t make me think – Steve Krug. Vi læste bogen, og så glemte vi alt om den, da vi skulle til at lave nyhedsbreve. Men vi kan komme rigtigt langt ved at rydde op og optimere:

  1. Fjern alt overflødigt.
    Gå din statistik igennem, og fjern alt det, folk aldrig klikker på, og som basalt set bare er fyld. Det er støj og stjæler i værste fald opmærksomheden fra det, du gerne vil have dine modtagere til at gøre.
  2. Gør det nemt at skimme
    Overskrift, evt. billede, kort brødtekst, call-to-action og så den magiske skillelinje. Repeat. Og masser af luft. Og på godt dansk: Capture, convince, click. Følger du den opskrift, kan du hjælpe modtageren til at få et hurtigt overblik over indholdet. Husk, du er havnet i indbakken, hvor der også er andre, som vil have opmærksomhed.
  3. The Magic of The Button
    Vi hjælper vores modtagere rigtigt meget, hvis vi er bedre til at fortælle, hvad vi vil. Brug knapperne i designet til at tiltrække opmærksomheden og fortælle dem, hvad de skal.
  4. Overvej balancen mellem billeder og tekst
    Billeder er gode i nyhedsbreve så længe de giver mening. Men overvej, om det gør det nemmere for modtagerne at overskue og reagere på indholdet, hvis der blot er tekst. Tendensen går klart imod, at man afhængigt af budskab og formål benytter sig af et mix af begge. Billeder er med til at give indtrykket af et stærkt brand, hvor text only giver et mere personligt præg.
  5. Én kolonne
    Med et nyhedsbrev i én kolonne adopterer man den konvention, der allerede er i indbakken. Det gør det meget nemt for modtageren at navigere, og de skal ikke bruge tid på at afkode designet for at finde budskaberne. Don’t make them think.
To eksempler på layouts, som sikrer en let overskuelig konverterbar skabelon.

Campaign Monitor
Marketing automation? Start med velkomstmailen
Hvis man som virksomhed ikke er i gang med marketing automation, så taler man i hvert fald om det. Med god grund.
Ikke-automatiserede vs. automatiserede e-mails. Email marketing Benchmark report 2017, Sign-up.to.

Og det behøver i virkeligheden slet ikke være så kompliceret at komme godt i gang.

Der er mange muligheder for at automatisere e-mails trigget af en modtagers data eller behavior. Men som minimum skal du have styr på velkomstmailen. Faktisk sender omkring 55 % af virksomhederne slet ikke en velkomstmail, selvom nyhedsbrevsmodtagere, der får en velkomstmail, viser 33 % større engagement med brandet.

Lækker og indbydende velkomstmail fra Travelbird, der med det samme informerer og indbyder til mere.

 

Opsummering
Der er ikke nogen tvivl om, at nyhedsbreve og e-mailmarketing stadig virker. Nyhedsbrevet er et etableret medie, hvor man nemt kan teste og optimere med en høj ROI. Og det fortjener al den opmærksomhed og alle de ressourcer, vi kan give det.
Og med få greb kan man hurtigt optimere den indsats, man allerede er i gang med, så nyhedsbrevet kan støtte op om en måske svækket Facebooktilstedeværelse:
  1. Få styr på en fælles intern agenda en fælles e-mailmarketingstrategi
  2. Udarbejd en solid e-mail-value proposition nyhedsbrevstilmeldingen
  3. Ryd op i nyhedsbrevsskabelonen gør det lækkert, overskueligt og konverterbart
  4. Overvej, hvad der kan automatiseres start med velkomstmailen.

God fornøjelse!

Kilder: Mckinsey & Co, Litmus, Campaign Monitor, Mapp, Sign-Up To, MailChimp, Inbox Army

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning