”Dannelse betyder, at man søger en mening med tilværelsen”, sagde kulturminister Marianne Jelved i en debat på årets Folkemøde om folkeoplysning med chefredaktør Troels Mylenberg fra Fynske Medier.
Og netop dannelse var, hvad vi søgte – og fik i rigt mål – på Øen i Østersøen i den forgangne weekend. Min chef, Jan Køhler, var nemlig så venlig at invitere en flok kolleger på ekskursion til et Folkemøde, de fleste nok forbinder mere med politik og lobbyisme end med marketing og reklame.
Vi lagde da også hårdt ud med at oprette en improviseret teltlejr i Wilke-direktør Jakob Fiellau-Nikolajsens baghave – med en i øvrigt vidunderlig havudsigt, mange tak for opholdet, Jakob – så vi hurtigt kom i sync med folket. For de var der skam. Selvom det af mange er blevet kritiseret, at Folkemødet skulle være en omgang elitær DJØF-Distortion, må man konstatere, at det trods alt er de færreste blandt de godt 80.000 deltagere, der er enten spindoktor, politisk kommentator, Christiansborg-journalist, højtstående embedsmand eller top-politiker.
Men de var der også. Allesammen. En veritabel Who’s Who over pressens og folkestyrets fremmeste repræsentanter, som man dog gør klogt i at abstrahere fra, hvis man virkelig vil have udbytte af deltagelsen. For det ligger nemlig ikke så meget i at gnubbe albuer og drikke fadbamser med Bo Lidegaard til lyden af Marvelous Mosell og Tue Track en aften på Gæstgiveren eller overvære hovedtalerne fra de respektive partiformænd.
Dét, der virkelig bør stå i centrum og som jeg personligt fik rigtig meget ud af, er de “små” debatter rundt omkring, hvor vi fik lov at opleve en ægthed og dermed også en ærlig passion og respekt for hinanden, der efterhånden er ret sjælden i dansk politik.
Det fik en til at reflektere lidt over, hvor ofte vi indenfor marketing-branchen stadig forfalder til primært at arbejde med vores målgruppe som forbrugere i stedet for som samfundsborgere, hvilket jo også er temaet for Claus Skyttes i øvrigt glimrende bog, Medbruger.
Det kan et par dage på #FMDK heldigvis hurtigt lave om på – og det bør være en af de vigtigste grunde for selv en hard-core reklamemand eller kvinde til at tage sejlturen til Østersøens perle næste år. At her er der anderledes rig mulighed for at minde sig selv om, at der findes en langt mere interessant side af forbrugerne end bare deres forbrug.
Lige nu er det selvfølgelig Cannes Lions, der fylder i hovederne hos de reklamefolk og deres kunder, der deltager her, men der går faktisk en lige linie fra havnen i Allinge til Palais des Festivals.
For hvis vi kigger på de arbejder, der virkelig har gjort sig bemærket de seneste par år i Cannes – og også de, jeg tror, der vil gøre det i år – så appellerer de i den grad til vores samfundssind. Tag f.eks. bare Chipotles Scarecrow eller Samsungs Power Sleep. Hele Goodvertising bølgen er langt fra ebbet ud, og det var nok også en af grundene til, at man kunne finde Thomas Kolster i Allinge i år.
Men virksomhedernes nyfundne vilje til at gøre verden til et lidt bedre sted og bureauernes lyst til at tage mere nytteværdiskabende idéer i brug, stiller også store krav til en dybere indsigt i forbrugerne som samfundsborgere og ikke bare som “politiske forbrugere” og forudsætter en mere skarp stillingtagen til, hvordan man kan bidrage til Det Dannede Menneske, som hverken virksomheder eller bureauer har den store tradition for, da man ofte falder for fristelsen til at sælge så meget som muligt til så mange som muligt. Det kunne være en spændende debat til næste år. Jeg glæder mig allerede.
