Forældres kamp for digital balance øger kravene til brands

Jakob Holmsberg, Design Lead og Christian Budtz, Executive Strategy Director
Accenture Song

Jakob Holmsberg og Christian Budtz skriver her om den anden ud af fem trends i det årlige globale forbrugerstudie, Accenture Life Trends.

I den digitale verden står forældre over for en kendt, men ofte overvældende udfordring. Vi kalder den The Parent Trap. Det er balanceakten mellem at give børn og unge mulighed for at udforske og lære af teknologien og samtidig at beskytte dem mod potentielt skadelige konsekvenser af smartphones og sociale medier. En udfordring, som mange forældre kender alt for godt, fordi vi også selv kæmper med at finde den rette balance i vores daglige liv.

Den tveæggede smartphone

Dilemmaet er ikke nyt, men med fremkomsten af ny forskning og data er det for alvor blevet cementeret i den globale offentlighed. På den ene side tilbyder smartphones adgang til viden, sociale netværk og nye muligheder for læring og udvikling. På den anden side kan de føre til afhængighed, social isolation, angst og depression.

Jonathan Haidts bestseller, The Anxious Generation (Den Angstfulde Generation), har fået massiv opmærksomhed, fordi den med konkret data viser en sammenhæng mellem øget skærmtid og forværring af unges mentale sundhed. Herhjemme har bogen Skærm sund også sat fokus på research og konkrete værktøjer til, hvordan familier rent praktisk kan skabe sundere skærmvaner i hverdagen.

Top-down regulering og bottom-up handling

Samtidig begynder regeringer i stigende grad at lovgive for at beskytte børn online, mens forældregrupper og skoler tager mere konkrete skridt for at begrænse brugen af skærm. Vores svenske naboer har forbudt smartphones i folkeskolen, mens Australiens parlament som det første i verden har indført forbud mod brug af sociale medier for unge under 16 år, som fra slutningen af 2025 ikke længere lovligt kan bruge TikTok, Facebook, Snapchat, X og Instagram.

Denne kombination af top-down og bottom-up pres stiller nye krav til virksomheder for at udvise omtanke og ansvarlighed – særligt dem, der en del af teknologien. Det kan være i form af øget transparens, uddannelse eller hjælp til konkret handling. Som når Telia i en stor kampagne gør opmærksom på det tankevækkende faktum, at ”Vi bruger i gennemsnit 8,6 år af vores liv på mobilen”, for at sætte fokus på bevidst mobilforbrug, og samtidig tilbyder en tjeneste LifeWrapped der hjælper med at sætte tidsgrænser for specifikke apps.

Forældre er gatekeepers, nøglen er uddannelse

I takt med at forældre bliver mere aktive gatekeepers for deres børns digitale liv, kan brands også udvikle forældrevenlige strategier, der viser empati og støtte. Det kan være i form af produkter eller services, der tilbyder mere kontrollerede teknologiske oplevelser, og som bygger bro mellem børnenes ønsker og forældrenes behov for sikkerhed. Ifølge Red Barnet og Trygfonden har 7 ud af 10 børn og unge oplevet at blive digitalt krænket inden for det seneste år. Samtidig har bekymringen for udbredelse af misinformation på sociale platforme fået ny næring med Mark Zuckerbergs seneste udmelding om at fjerne Fact-Checkers fra Facebook.  Så der er et voksende behov for at uddanne børn i at forstå og kritisk analysere digitalt indhold for at undgå negative effekter af teknologien.

Alle afkroge af vores digitale liv

The Parent Trap forgrener sig ud i alle afkroge af vores digitale liv. Også i forhold til hvordan vi lærer vores børn gode pengevaner i en digital verden, hvor penge er blevet usynlige og sparegrisen er en truet dyreart. Gennem mere end et årti har Danske Bank udviklet undervisningsmaterialer og digitale værktøjer til skoler, forældre og børn, for at styrke unges finansielle forståelse, og lære børn gode pengevaner fra en tidlig alder. Danske Bank har deres egen børn- og ungechef, som samarbejder med eksperter, organisationer og offentlige instanser for at sætte fokus på relevante problemstillinger – f.eks. at hjælpe børn og forældre med at navigere i en online gamer-verden, hvor handel med virtuelle valutaer og skins kan få meget virkelige økonomiske konsekvenser.

Kulturelt skift og nye marketingstrategier

Forældre med børn og teenagere udgør en enorm demografisk gruppe. Vi ser et kulturelt skift, hvor et stigende antal forældre vælger at begrænse deres børns adgang til smartphones for at værne om deres trivsel.

Rent marketing-praktisk kan det skærpe behovet for at re-tænke sit medie-mix. For hvordan engagerer man bedst en yngre målgruppe, hvis deres brug og adgang til digitale medieplatforme bliver mere begrænset i fremtiden? Det åbner potentielt op for at udvikle nye og anderledes fysiske oplevelser, der engagerer børn og unge – et område vi også berører i LifeTrends femte trend, Social re-wilding.  

Fordi the parent trap rummer komplekse og sensitive problemstillinger, er troværdighed og konkret handling afgørende for virksomheder, der vil tilpasse sig denne trend. Det kan være gennem uddannelse og værktøjer, der hjælper forældre og unge med at balancere brugen af teknologi. Eller gennem strategiske partnerskaber – f.eks. med uddannelsesinstitutioner eller organisationer – hvor der skabes reelle løsninger, der tilgodeser forældres ønske om sikkerhed, og imødekommer unges behov for kommunikation og selvstændighed.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning