Af Hanne Feldthus, planner og brandingekspert

Klumme: Forvent ikke, at der dukker en etisk forbruger op, når corona-tågen har lagt sig. Vejen til en bæredygtig verden går ikke over etik, men over en forståelse af, hvad der får os til at trives.

Diskussionen om, hvad vi stiller op med vores alt andet end bæredygtige livstil, har været noget på pause i de senere måneder, men er ved at komme op i gear igen.

Hvis der i den anledning er nogen, der går og håber på, at der ud af corona-krisens tåger vil dukke horder af etiske forbrugere op, som vil stå i kø for at købe bæredygtige produkter, kan man godt håbe om igen.

Mennesker er mennesker. De bliver ikke lige pludselig mere oplyste, dannede eller udstyret med et nyt sæt af værdier, fordi de har været spærret inde i et par måneder.

Lagkagehuset er et illustrativt eksempel. De har været ude i en shitstorm, fordi de har modtaget hjælpepakker, imens ejerne sidder lunt i skattely. Ikke så etisk.

Det var der et sigende indslag om på P1, hvor en journalist havde taget opstilling uden for en af deres bagerforretninger for at interviewe kunderne. De synes alle sammen, at det var for galt, men handlede der altså alligevel, fordi det var tæt på. Så var den ikke længere.

Forbrugersamfundet er i det store og hele bygget op om convenience, tilbud og nyheder. At appellere til vores trang til bekvemmelighed er en af de sikreste veje til succes. Hvis bekvemmeligheden oven i købet er på tilbud eller en nyhed eller begge dele, kan det næsten ikke gå galt.

Siden de sociale mediers indtog, har vi tilmed fået fri adgang til at have bekvemme meninger. Lækre, korrekte meninger vi kan positioneres os på, uden at nogen kan tjekke om meninger bliver til gerninger.

Det er et slaraffenland for skruppelløse udbydere. De skal bare ride stormen af, kunderne kommer alligevel, hvis det er bekvemt, eller tilbuddet er godt nok.

I mange år gik jeg rundt i den vildfarelse, at forbrugerne valgte ikke at kende konsekvenserne af deres indkøb. De valgte ikke at vide, at al den penicillin, der bruges i dansk landbrug, er godt i gang med at skabe resistente bakterier. De valgte ikke at vide, at syersken i Bangladesh havde arbejdet under horrible vilkår. De valgte ikke at vide, at køb og smid-kulturen væk dræner jorden for ressourcer og ødelægger klimaet og biodiversiteten. De valgte ikke at vide, hvem der gemmer sig i skattely.

Det er nu gået op for mig, at det er alt for nem en betragtning, for vi ved det jo godt. Ikke alle ved alt, men virkelig mange ved virkelig meget af det. Og rigtig mange mener oven i købet på de sociale medier, at det er skandaløst, men fortsætter ufortrødent med at købe ind, som de plejer.

Vores bekvemmelighed trumfer alt. Nu vil nogen måske indvende, at alt det med resistente bakterier og vores børns fremtidige livsbetingelser er alt for abstrakt til, at man kan tage sig af det, når man står nede i Brugsen sidst på måneden, men så lad mig gøre det mere konkret.

De fleste, hvis ikke alle, sætter stor pris på at have et levende og aktivt lokalsamfund med en hovedgade med butikker, cafeer og et torv at mødes på. Ja de brokker sig, når det forsvinder og føler sig hensat til et forsømt Udkantsdanmark eller en død forstad. Alligevel køber de ind i storcentre og på nettet.

Man kan IKKE vælge IKKE at forstå, at de lokale butikker forsvinder, når man køber ind andre steder.

Vores forbrugeradfærd er således på lange strækninger ikke bare doven og hyklerisk, men også selvdestruktiv. Det lover ikke godt for fremtiden, hvor vi er nødt til at få vores livsstil i samklang med planeten jordens delikate økologiske svingninger. Bortset fra en opmuntrende og på sin vis bagvendt indsigt.

Trivsel kommer ikke af sig selv. Det er ret sindssygt, men vi søger ikke af os selv hen i mod det, der får os til at trives. Et par eksempler: De færreste trives med at køre 20 km i timen på motorvejen, stå i kø til Colosseum, spise elendige færdigretter, jagte likes på de sociale medier, bruge alt for mange penge på julegaver eller købe dimser, som går i stykker dagen efter. Det er bare noget, vi gør, fordi det er sådan, den moderne tilværelse er.

Til gengæld tyder alt på, at det vi i virkeligheden trives med også er godt for bæredygtigheden. Vi trives, når vi tager os sammen. Når vi tager os sammen til at lave mad sammen med familien; når vi går eller løber en tur i skoven eller cykler til bageren; når vi tager os tid til hinanden; når vi udretter noget og får ordnet haven, ryddet op i kælderen, strikket en sweater, syet vores gamle tøj om eller hjulpet naboen med at lægge fliserne om.

Det føles tilmed godt at være kreativ og udnytte det, man har på nye måder og bytte puslespil med veninden i stedet for at smide ud og købe nyt.

Det har vi bare glemt, fordi 90% af de kommercielle budskaber handler om det modsatte. Vi får konstant at vide, at vi kan købe os til at sidde i sofaen og streame Netflix og få alle mulige overflødige varer leveret, imens robotstøvsugeren gør rent, og robotplæneklipperen slår græsset.

I de sidste mange år har livet handlet om, at vi bruger al vores energi på arbejde og betaler os fra fritiden, men i de sidste par måneder har vi oplevet, at det godt kan være anderledes. Og selv om det har været grænseoverskridende at få vores frihed inddraget, er der måske kommet en ny forståelse for, hvad trivsel egentlig er. Den forsvinder helt sikker igen, med mindre den kommercielle verden udnytter det strategiske vindue og sætter trivsel på dagsordenen.

Inden du afviser den tanke som naiv så bemærk, at der er meget stærke kræfter, der arbejder på at indføre en Co2-afgift, som belønner bæredygtig adfærd og straffer det modsatte. Vejen til en bæredygtig forretningsmodel kan meget vel gå over at udvikle produkter og services, der ikke positioneres direkte på at være grønne, men har blikket stift rettet mod at hjælpe forbrugerne med at trives, hvor bæredygtigheden kommer med som en behagelig sidegevinst.

Føler du dig helt blank på den opgave, så tænk på Årstiderne. Deres budskabshierarki er trivsel, convenience, bæredygtighed. Hele tre ting på en gang.

Klummer på Bureaubiz er et udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club