Fremtiden er ikke så sort, som vi gør den til

Kamille Rannes,
Kontaktchef & Head of Strategic Planning, We Love People

Klumme: I vores til tider lidt ensporede fokus på bureauernes udfordringer, glemmer vi ofte en vigtig pointe. Det er ikke kun teknologien, der udfordrer og forandrer vores vilkår. Forbrugerne ændrer sig også. Og det betyder, at virksomhederne ændrer sig. Til det gode. Og når der er en anden vej for virksomhederne, er der også en…

I de senere dage har Sir Martin Sorrell ryddet brancheforsider og givet anledning til diskussion af bureauernes udfordringer i disse automatiserings-digitaliserings-globaliserings-disintermediations-tider.

Vi kan nok ret hurtigt blive enige om, at udviklingen udfordrer bureauernes traditionelle værdikæde, og presser os til at tænke nyt – måske endda disrupte os selv.

Men er det så skidt endda?

Reklamebureauerne har ikke altid været hurtige nok til at se, hvilken vej vindene blæser, men har i stedet set deres forretning gå til mediebureauer, the big four og konsulenthusene.

Først var løsningen digitale titler, og siden har flere og flere bureauer inhouset MarTech-kompetencer med det formål at fastholde og tiltrække nye forretninger.

Og det er vigtigt, at vi som bureauer forstår den teknologiske udvikling, hvilke muligheder det giver virksomhederne for at målrette og optimere deres marketingkroner, og hvilke indsigter data kan inspirere til.

Helt på samme måde, som virksomhederne ikke kan sidde den teknologiske udvikling overhørig i relation til at bygge relationer til deres kunder på tværs af tid og sted, og de forventninger forbrugerne stiller til virksomhedernes produkter og services.

Teknologierne er fantastiske værktøjer til at sikre, at vores indhold rammer den rigtige person, på det rigtige tidspunkt i den rigtige situation. Men helt ærligt, hvornår har du syntes, det var hyggeligt, at et brand stalkede dig i din daglige online færden?

I vores til tider lidt ensporede fokusering på de udfordringer, bureauerne står over for, glemmer vi imidlertid en vigtig pointe.

Det er ikke kun de teknologiske muligheder, der har ændret sig og skabt nye muligheder – eller udfordringer alt afhængig af synsvinklen.

Forbrugerne har også ændret sig. Ja, verden har ændret sig. Og det betyder, at flere virksomheder er i færd med at ændre sig. Til det gode. For det kræver ikke det store indsigtsarbejde at forstå forbrugernes ‘meta-adfærd’ lige nu. Man kunne nok gå så vidt, som at kalde det The Age of Enough is Enough.

Fra enten-eller til både-og
Vi har indtil nu skabt virksomheder med et eneste formål; at skabe profit. Men i en forandret verden, med mere ubalance og ulighed, er vi begyndt at efterspørge en mere naturlig balance mellem individualisme og fællesskab, rationalisme og tro, profit og formål, og vi finder fællesskaber omkring dette online og taler højt om det. Og så handler vi oven i købet på det. The Internet of Ideas ændrer alting.

Når samfundet vælger en ny retning, skal det også reflekteres i erhvervslivet. Det er det skifte, vi er begyndt at se. Og ikke kun hos de små idealistiske virksomheder.

De store virksomheder tager i stigende grad deres ansvar på sig. Unilever ser sig selv som “verdens største NGO”, med den forskel, at de er profitable, Danone North America er blevet B Corp-certificeret og P&G har lige lanceret deres Corporate Responsibility 2030-plan, hvor de meddeler at “by 2020 all of our manufacturing sites will send zero production waste to landfill”. Ikke bare i produktionen, men hele PG.

Med andre ord, der er en erkendelse af, at profit og purpose går hånd i hånd.

In 10 years time, people will say it’s inconceivable that business was done any other way. The notion that a company can only care about profit will be seen as old-fashioned and irresponsible,” Lorna Davis, CEO DanoneWave.

Og når der er en anden vej for virksomhederne, er der også en anden vej for bureauerne.

Fra advertising til solvertising
Ifølge Edelman Trust Barometer forventer 64%, at virksomhederne skal tage føringen på forandring. Dels fordi vi som forbrugere ikke længere tror på, at vores folkevalgte vil gøre det, og dels fordi vi mener, at virksomhedernes fripas har været med til at skabe den verden, vi ser nu.

Faktisk mener 56%, at virksomheder, der kun tænker på dem selv og deres profit, vil slå fejl, og 92% af den unge generation mener, at virksomheder skal måles på mere end deres profit.

Purpose branding har da også været det helt store de sidste par år. Problemet er bare, at purpose branding lige om lidt bliver betragtet som purpose-washing, hvis ikke de handlinger og initiativer virksomhederne med deres bureauer sætter i verden, er funderet i virksomhedens DNA; det man oprigtigt tror på, og grunden til at virksomheden eksisterer.

Og hvis det skal undgås, skal virksomhedernes marketingafdeling gå ned af gangen og banke på hos CSR-afdelingen.

For det er i virkeligheden her de gode historier om virksomhedens handlinger ligger og venter på at blive fortalt til et publikum, der hungrer efter at høre, at virksomhederne fortæller dem.

For det giver værdi, når Lego kan fortælle, at de med investeringen i en engelsk vindmøllepark nu producerer mere energi, end de forbruger.

Når Mads Nipper fra Grundfos fortæller, at han er en SDG-organisation (sustainable development goal), der laver pumper, og ikke en pumpeproducent med en CSR-strategi.

Når Ikea i deres Test Lab arbejder for at løse samfundsudfordringer som flere og mindre boliger i voksende globale byer.

Eller når PFA sætter fokus på den 3. alder fordi de oprigtigt mener, at her er ægte problemer, der skal løses på samfundsniveau.

Med andre ord, når virksomhederne sætter FNs Verdensmål som pejlemærke for forretningen og arbejder for at løse problemer, der rækker ud over egen forretning.

Purpose, People, Planet & Profit – de nye 4 P’er
Derfor er der også håb og muligheder for bureauerne i den nye verden, der rækker udover, hvem der er bedst til at automatisere, agere i kompleksiteten af platforme, forstå og anvende data eller arbejde i konteksten af virksomhedernes inhousification.

Og det er måske endda her vores differentiering ligger gemt. Hvis vi tror på, at vi kan skabe positiv forandring ved at bruge vores kreativitet til at løse ægte problemer. For det bliver vores kunders fremmeste opgave i fremtiden.

Fremtiden er formålsdrevet. Og det ser faktisk lyst ud.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning