Hvad siger man om dig ude i byen?

Hanne
Feldthus

Bureaubranchen er i opbrud. Folk bliver fyret og hyret på kryds og tværs. Alle tager referencer på alle, men mere end en direktør falder igennem og glemmer at melde tilbage.

Sommeren har grundet mr. Snowden stået i overvågnings tegn. I forlængelse af de foruroligende nyheder om, at Big Brother for alvor er begyndt at kigge med, er der kommer fornyet opmærksomhed om vores digitale fodaftryk og alt det, man kan finde ud af os ved en simpel googling.

Voksne mennesker spår, at der er en hel generation af unge facebookere, som kommer til at fortryde en og anden opdatering, når de en gang skal søge et seriøst job.

Men lad os lige huske, at det ikke behøver at være digitalt for at blive husket og sagt videre. Og at de selv samme voksne – herunder en del bureaudirektører skal feje foran egen dør, før de peger fingre ad andre.

Der er opbrud i bureaubranchen og folk bliver fyret og hyret på kryds og tværs. Aldrig har jeg oplevet at blive kontaktet så mange gange på så kort tid for at give en reference på både den ene og anden bureaumand og – kvinde..

Hvad vil de ansættende så gerne vide?

De vil selvfølgelig vide noget om den faglige dygtighed, men det er ofte det mindste. Typisk er man optaget af, om der er tale om et ordentligt menneske. Er vedkommende til at stole på og arbejde sammen med? Hvordan ligger det med lederevner og relationer til kunder og så videre og så videre.

Det er selvsagt ofte bureaudirektørerne, der ringer, og nogen gange kan jeg svare, andre gange kender jeg ikke bemeldte person godt nok til at kunne udtale mig, men hvad der har slået mig er, hvor lidt nogle bureaudirektører værner om deres eget ry og rygte.

I løbet af de sidste par år har jeg 7 konkrete og ret horrible førstehåndsberetninger om, hvordan det er at forsøge at blive ansat på et bureau. Milde moses hvor det foregår lemfældigt.

Der er eksempler på mennesker, der har været til en, to – ja helt op til tre samtaler for så aldrig at høre mere. Efter at have troet og håbet på, at man var tæt på at blive ansat, stopper al kommunikation. Telefonen bliver ikke taget og mails bliver ikke besvaret. Direktøren er som sunket i jorden, og kun hvis man er heldig ender forløbet med en SMS, hvor den ansættende direktør beklager at måtte melde fra.

Endnu værre har jeg hørt om ikke mindre end to tilfælde med et forløb, hvor ansøgeren har gjort sig ulejlighed med at udarbejde forslag til et nyt forretningsområde, som bureauet og vedkommende i fællesskab skulle opdyrke. Direktøren skulle bare lige tale med det udenlandske hovedkontor. Ansøgeren får at vide, at det er en formalitet, og der loves en tilbagemelding i den kommende uge.

Læseren kan sikkert gætte, at den tilbagemelding udeblev.

Hvad, direktørerne tilsyneladende ikke kan gætte, er, hvad den slags opførsel gør for deres omdømme.

For selvfølgelig bliver der snakket. Venner og bekendte spørger jo til, hvordan det går med jobsøgningen, og den opbragte ansøger har af gode grunde behov for at komme af med sin harme. Snart er historien ude over den halve by. Og i den halve by bor sjovt nok også kunder.

Hvis det kan være nogen trøst, kan jeg oplyse, at tre af de lemfældige direktører ikke længere sidder i deres direktørstol eller for den sags skyld i nogen anden direktørstol. De er formodentlig ude og søge job.

Måske håber de på, at dem, der tager referencer på dem, ikke spørger til deres evner til at melde tilbage, selvom erfaringen tilsiger, at det er lidet sandsynligt al den stund, at det vel hører ind under at være et ordentligt menneske.

Må jeg i anledning af de mange jobskifter minde om den ældgamle sandhed: Man skal behandle folk godt, når man var på vej op, for man møder dem på vej ned. Og i den situation er det helt ligegyldigt, hvor glatpoleret ens Facebook-profil er.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
Hanne@hannefeldthus.dk

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning