Af Uffe Lyngaae, direktør, Publico Kommunikation

Klumme: Man burde sikkert undlade at udnævne vindere og tabere, mens alle krise-bolde fortsat er i luften. Men jeg vover alligevel pelsen og giver her mit bud på, hvilke virksomheder, brands, faggrupper og personer der ser ud til at styrke deres omdømme i krisen. Og hvem der kører deres i hegnet.

Der er heldigvis mange ‘vindere’ og – indtil videre – kun relativt få ‘tabere’ set fra mit subjektive perspektiv. Altså de fleste af os giga-taber da forretningsmæssigt på krisen. Big time. Men indtil videre har jeg kun spottet forholdsvis få omdømme-tabere. 

Faggruppe-kategorien: Sundhedssektoren er de største helte
En af de mest åbenlyse omdømme-vindere synes at være alle, der blot perifert har snittet et piccoline-job på et sygehus.

Fra sosu-hjælpere til overlæger – de er krisens største helte. Meget godt illustreret af LEGO Groups opslag på LinkedIn for nylig.

Det står nu (hånd)spritklart for os alle, hvor vigtig en del af velfærdssamfundets rygrad kittelfolket er. Når lorten rammer ventilatoren, har vi hjemmearbejds-typer altså brug for, at de tager kitler og træsko på, så vi kan bevare roen i vores joggingsæt og klip-klappere.

Den epidemisk smittende følelse af kittelfolk-afhængighed bliver god for sygeplejerskerne at ride ind på til næste overenskomstforhandling eller at referere til i sosu-skolernes næste rekrutteringskampagne. 

Et godt eksempel på en af sundhedssektorens helte, der – fortjent – er blevet båret rundt på en SoMe-guldstol, er Ulf Hørlyk, ledende overlæge på akutafdelingen i på Horsens Sygehus.

Ulf Hørlyk inviterer alle sine følgere (der nu også inkluderer mig) med ind i sin virkelighed på akutafdelingen i Horsens.

Også når virkeligheden er, at de går og feder den (se selv Ulfs egen beskrivelse her) på afdelingen, fordi der endnu er ekstremt få corona-patienter at tage sig af.

Ulf Hørlyk er også dygtig til at kommunikere – endda på en lidt overraskende kanal, nemlig LinkedIn. Et sted, hvor ens opslag ellers må lide en lang, like-løs og pinefuld død, hvis man skriver: ” Er der en læge til stede?”.

Det er lægerne nemlig normalt ikke. Men Ulf er. Og hans velskrevne opslag får masser af positivt engagement. Jeg håber, det fortsætter efter krisen.

Politikere og embedsmænd – eller bare: Søren & Mette
På vinderholdet har kittelfolket selskab af Søren & Mette. Søren Brostrøm personificerer bare alt det bedste ved sundhedssektoren og embedsværket på én gang.

Høj faglighed og skyhøj troværdighed – med personligt overskud. Og det kan der tilsyneladende ikke rokkes ved, selvom han for nylig måtte ud og beklage, at Sundhedsstyrelsen reelt er stået 14 dage for sent ud af sengen med hensyn til test-kapacitet.

Vi tilgiver ham, fordi han er kompetent, fordi han er ærlig, og fordi han tydeligvis gør sit ypperste 24/7. Søren for president.

Foruden at være kompetent og sympatisk er Søren Brostrøm en superskarp kommunikatør. Han er meget præcis, sprogligt. Hans kropssprog understøtter budskaberne og gør os trygge.

Og så stiller han op overalt. På pressemøder, i nyhedsudsendelser, hos Lippert, i Lægens Bord og selv i TV2’s patetiske corona-show i lørdags, hvor han lod sig interviewe af altid enerverende Puk Elgaard. Godt nok med et ansigtsudtryk som Hide the pain Harold, men han stillede op, der ved bålet sammen med Puk.

En anden, der også stiller op overalt og gør det godt, er statsministeren. Jeg er nødt til at indrømme – uagtet hvor liberalt jeg personligt stemmer – at Mette Frederiksen indtil videre har gjort det skingrende godt under krisen.

Hun har taget lederskab på situationen med en tilpas balanceret patos og autenticitet. Indtil videre synes jeg faktisk, det er svært at sætte så meget som en finger (afsprittet, of course) på hendes indsats, selvom der i skrivende stund pågår en relevant diskussion om, hvorvidt vi har skudt en corona-kaninunge med en lockdown-bazooka og vundet en evig recession.

Dagligvare-kæderne – særligt Salling Group & Rema
Dagligvaresektoren fik pludselig også en central rolle i krisen. Det begyndte med hamstring af toiletpapir, og siden har der løbende været fokus på, om dagligvarebutikkerne har været i stand til at holde forsyningskæden stram og forsyne os med kiks, fryse-pizzaer og Faxe Kondi (er det mon tænkt eksempel eller egen erfaring?). Og det har kørt upåklageligt hele vejen rundt, virker det til.
 
Øverst i mediedækningen og i mit LinkedIn-feed har været Per Bank, CEO hos Salling Group. Koncernen kom ellers uelegant ind i krisen, idet Salling gennemførte Rivegilde i krisens allerførste dage. Men vi skulle vist alle lige finde vores ben og forstå alvoren i de første dage.

Siden er Salling Group kommet stærkt igen med mange gode tiltag:

Den mest synlige dagligvare-kommunikations-type har været kommunikationschef Jonas Schrøder fra Rema 1000.

Foruden at være særdeles velskrivende og meget hyppigt kommunikerende (på bl.a. Twitter og LinkedIn) har Schrøder også været dygtig til at personificere mange af de samme tiltag og historier, som Per Bank er afsender på hos Salling Group: Anti-hamstrings-tiltag, fælles PR-tiltag sammen med konkurrenterne, forsyningssikkerheds-beroligende kommunikation, plexiglas ved kasserne, afstandsmærker på gulvene, promovering af den deleøkonomisk platform Vigo.

De familieejede giganter – særligt Grundfos
En anden gruppe, der i min optik har udmærket sig og kommer omdømme-styrket ud af krisen, er de store, familieejede produktionsvirksomheder.

Du ved, de virksomheder, som har hovedsæde i byer, der højst ville kunne mønstre en tankstation, havde det ikke været for den lokale familievirksomhed. 

Grundfos-CEO Mads Nipper er lidt i familie med Per Bank i sin måde at kommunikere personligt på LinkedIn.

Der er godt nok også en hel del zombie-delinger, men mon ikke manden har andet at lave end at angle efter likes? I think so.

Mads Nipper og Grundfos har gjort mange anerkendelsesværdige ting, heriblandt følgende:

Mads Nipper er i øvrigt ikke bare rygklapper for regeringen. Forleden stod han fx frem på Finans.dk sammen med tre andre topchefer og efterlyste en snarlig genstart af dansk erhvervsliv

Arbejdsgiverorganisationerne – Dansk Erhverv & DI
Hvis man som virksomhedsejer tvivler på, hvorfor man betaler medlemskontingent til sin brancheorganisation, så har krisen været en god reminder om, hvad erhvervs-lobbyisterne kan gøre for en. Fx skaffe 300 mia. kr. i hjælpepakker.

Dansk Erhverv har sammen med Dansk Industri forhandlet nogle historiske hjælpepakker hjem til virksomhederne, som dermed har fået lidt flere grunde til at genoverveje de mulige opsigelser.

Noget af det bedste ved erhvervsorganisationernes indsats har været, at den har været vedholdende og dynamisk. Hver gang en ny problemstilling er dukket frem, enten via medierne eller via organisationernes egne analyser, så har lobbyisterne bragt det tema op på den politiske agenda. Og politikerne har lyttet.

Randers Regnskov og Sofaskolen
Alle os med skolebørn har jo fået en dejlig ny arbejdsopgave under corona-krisen med at hjemme-skole vores børn på baggrund af nogle halvhjertede AULA-beskeder fra børnenes lærere.

Heldigvis har aktører som Randers Regnskov, Københavns Zoo, Sofaskolen og andre grebet muligheden for at byde ind med engagerende moduler og daglige live-udsendelser til hjemme-skolingen.

Der er selvfølgelig også lokale helte rundt omkring på folkeskolerne. De virker bare til at være i mindretal. Men en type som matematiklærer Flemming Nielsen fra Hvidovre kommer helt sikkert også styrket ud af krisen, efter at han omdannede sin vaskekælder til video-studie og lavede videoer som den her om corona-matematik.

Lokale helte
Der er også andre lokale helte end Flemming. De små butikker og erhvervsdrivende, som på grund af kreativitet, nytænkning eller generøsitet har sat goodwill-point ind på kontoen i deres lokalmiljø. Lad os håbe, at så mange som mulige af dem overlever.

Herunder et par eksempler på lokale goodwill-vindere i min bog:

  • Coolshop, der lod deres ansatte med sundhedsfaglig baggrund arbejde frivilligt i sundhedssektoren med løn
  • Byggematador og udlejer Pierre Legarthfra Kolding, der afstår fra husleje fra sine erhvervslejere i april
  • Akustikplade-producenten Troldtekt, der i Børsen forleden satte sig op imod byggemarkeds-mastodonten Stark, der har varslet en såkaldt payment holiday, hvor Stark dybest beder deres leverandører om at agere bank for dem. Den går Troldtekt dog ikke med på, idet virksomheden ikke har tænkt sig at presse deres leverandører på betalingsfristerne.
  • Stykka: Den lille møbelvirksomhed fra Glostrup blev, som så mange andre, ramt på ordrebogen. I stedet for at græde snot besluttede Stykka-gutterne at bruge en aften/nat på at udvikle et skrivebord i genbrugspap til alle dem, der pludselig skulle arbejde hjemmefra. Fire dage senere var de første 20 pap-skriveborde solgt til fire forskellige lande. Læs mere her.
  • Adskillige erhvervsudlejere (herunder flere bureau-udlejere i København), der har tilbudt halv husleje i april-maj til pressede lejere 

Omdømmetabere: Bestseller og … ja, faktisk mest Bestseller
Omdømme-taberlisten er heldigvis kort, set fra min stol. Den mest åbenlyse omdømme-taber synes at være Bestseller, der var hurtig til at fyre 750 medarbejdere og sende over 2.000 hjem med lønrefusion. Jeg er helt opmærksom på, at Bestseller formentlig har truffet en ædruelig økonomisk beslutning om at sætte en prop i et tab på 100 mio. kr. om dagen.

Men i et omdømme-perspektiv er det umuligt ikke at tabe sympati-kampen, når man på den ene side er ejet af Danmarks rigeste multimilliardær, og på den anden er de første til at massefyre og aflyse huslejebetalinger.

Kommunikations-professor Finn Frandsen kalder det vist begivenheds-stigmatisering, når en begivenhed ender med at påvirke hele samfundets opfattelse af en virksomhed. Jeg er bange for, det bliver tilfældet med Bestseller og corona-krisen.

Blandt de lidt mindre markante omdømme-tabere har jeg også noteret mig følgende:

  • JYSK: Lægger pres på deres udlejere for at få nedbragt eller annulleret husleje i lukkede butikker. Altså det modsatte af, hvad fx Salling Group, Grundfos og Novo Nordisk gør, når de betaler deres leverandører forud.
  • Stark: Byggemarkeds-giganten gør det modsatte af Salling Group og Grundfos ved at bede deres leverandører acceptere payment holiday
  • Lagkagehuset: Lægger pres på deres udlejere for at få nedbragt eller annulleret husleje. 
  • Adidas: Den tyske sportsgigant med danske Kasper Rørsted som topchef nægtede i første omgang at betale husleje. Efter kritik fra både politikere og civilsamfund i Tyskland slog Adidas dog forleden bak og indrykkede undskyld-annoncer.

Det er i kriser som nu, at virksomheder og ledere skal vise, hvad de er lavet af. Og det kan godt være, ovenstående omdømmetabere ikke på kort sigt kommer til at sælge færre t-shirts, havemøbler, gulerodsboller eller løbesko. Men jeg tror, deres fravær af samfundssind som minimum vil smitte negativt af på deres politiske goodwill samt på deres employer brands.

Folkeskolelærerne: Yes, I said it
Hvis lærerne og ledelsen på mine børns folkeskole har brugt krisen til at vise, hvad de er lavet af, så må konklusionen vist være, at de primært består af ferie. Med enkelte lyspunkter (Jesper, dansklærer i 5.B) har det godt nok været en sløj omgang at være AULA-vidne til.

Er en normal arbejdsuge for en skolelærer ikke 42 timer? I så fald har mine børns lærere cirka produceret ét bogstav i en dårlig skrevet AULA-besked per ugentlig arbejdstime.

Der er heldigvis masser af undtagelser som Flemming Nielsen ovenfor eller lærere fra andre skoler, som har en anden kultur. Min egen oplevelse er desværre godt illustreret i denne lille geni-streg af en video (af ukendt ophavsmand).

På bundlinjen står, at det i høj grad er handlinger, der styrker eller svækker virksomheders omdømme i en krise. Handlingerne skal selvfølgelig kommunikeres, bevares, men det er handlingerne, vi dømmer på. Action speaks louder than words.

Klummer på Bureaubiz er et udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club