Af Rasmus Bruus Larsen, CEO, Make Influence
Foto: Istock

Klumme: Regeringen har igen sat kløerne i deres saftigste bytte på savannen: Influenceren. En ny regel i markedsføringsloven har gjort det strafbart for influencere at reklamere for produkter, der er såkalt uegnede for børn og unge under 18 år. De nye regler rammer de digitale iværksættere - og kun de digitale iværksættere.

Lad mig starte med at slå en ting helt fast: Jeg forholder mig ikke til, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at vise reklamer for tatoveringer, alkohol, sugardating, energidrikke og så videre til børn og unge. Det er der andre end mig, der ved langt mere om. 

Det, jeg derimod er nødt til at forholde mig til, er, at vi igen-igen står med et lysende klart eksempel på, at vi i Danmark regulerer influencere hårdere end andre former for marketing.

For mens influencere nu skal sikre, at de ikke reklamerer for produkter, der betegnes som værende uegnede for børn og unge under 18, kan børnene blot løfte blikket fra deres Instagram-feed. Her ruller bussen forbi med tilbuddet om et par nye “kasser”. På vej hjem fra solferien hænger billeder af Danmarks skuespillerdarling med en fadbamse – probably the best – over bagagebåndet. Og torsdag aften i sofaen med det seneste nye reality-program afbrydes af reklamer for drikkevarer, der ikke bare giver dig fornyet energi men vinger.

Se jer omkring!
Forstå mig ret: Lovgivning er altafgørende for at passe på de unge forbrugere. Vi er selv gået forrest i debatten om at regulere de ansvarlige platforme, når de svigter deres ansvar. Men hvorfor er reglerne strengere for én type af markedsføring end for andre? Markedsføring er vel markedsføring. 

Bevares, jeg er naturligvis bekendt med alle undersøgelserne, der viser, at den personlige markedsføring trænger særligt tæt ind på forbrugerne. Det er også derfor, at det er et hit både i ind- og udland. Men at nogle former for markedsføring har større effekt og bedre appel til den unge målgruppe er en anden snak – for lovgivningen handler om, at de skal beskyttes for uegnede budskaber. Og her er det både dobbeltmoralsk og uholdbart at regulere udelukkende én type markedsføring, der allerede er kraftigt reguleret, når de unge stadig bliver bombarderet med selvsamme produkter i bussen, på billboardet og i TV’et, med mindre regeringen selvfølgelig har i sinde at udstyre hele ungdommen med skyklappere, når de bevæger sig ud af teenageværelset. 

Hvis forbuddet virkelig bundede i et ønske om ikke at friste de unge forbrugere, skulle man starte med at at se sig omkring! For “fristelserne” er allerede tilgængelige helt uregulerede i det åbne rum – og det har de været allerede inden, der var noget, der hed sociale medier. Konsekvensen er temmelig nem at forudse: I flytter bare virksomhedernes annoncebudget fra influencermarketing til busbannere og TV-reklamer, for virksomhederne skal stadig ramme deres målgruppe på den ene eller den anden måde. Så når I kun regulerer én markedsføringsform, beskytter I ikke dem, I påstår at ville beskytte – I forgylder blot den traditionelle reklamebranche.

Tag hånd om problemet
Vi kunne for nyligt læse eksemplet med en tidligere ludoman, den blot 19-årige Marcus fra Randers, der har taget kampen op mod betting-reklamer. Han bebrejder ikke blot en specifik form for markedsføring, nej, han peger på det, der var problemet for ham, nemlig betting-reklamer i alle dets former. Både dem på tv før, under og efter fodboldkampene, de farverige reklamer på nettet, og de lokkende outdoor-kampagner, han blev mødt af på sin vej. Noget der nu er blevet forbudt i den offentlige transport i Randers på grund af massiv opbakning fra byrådet, hvilket også tidligere på året skete i både København og Frederiksberg Kommune. 

Så i stedet for at bekrige en populær markedsføringsform frem for at regulere markedsføring i det hele taget, kunne en idé være at håndtere sagens kerne og regulere de brancher, der er farlige, skaber misbrug eller på anden vis betegnes som problematiske for unge. Hvem ved – måske kunne I endda bruge influencere til at udbrede det gode budskab over for den målgruppe, I selv har svært ved at nå ud til?

Derfor bliver jeg nødt til at spørge regeringen: Hvorfor skal der være særregler i markedsføringsloven, der udelukkende rammer én form for markedsføring? Hvorfor er reglerne ikke ens over hele linjen? Hvorfor har I set jer vrede på influencerne? Og hvorfor beskytter I ikke de unge mod de virksomheder, I rent faktisk ser som et problem?

Klummen har også været bragt i Information

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club