Kidfluencers er de nye supermodeller

Camilla Mehlsen,
rådgiver og forfatter

Stjernerne på sociale medier bliver stadig yngre, men den voksende ”kidfluencer-økonomi” bunder i en hyklerisk tilgang fra YouTube, Instagram og TikTok, der officielt mener, at børn under 13 år ikke hører hjemme på deres platforme, men ikke gør noget for at få dem væk.

Den 4-årige amerikanske pige Samia sidder på køkkenbordet og viser en Snickers-bar frem med et stort smil til sine over 200.000 følgere på YouTube. Den 8-årige danske pige Naja laver en video med chokoladebar-challenge til sine 190.000 følgere på YouTube og får over 300.000 visninger.

Den lille amerikanske dreng Ryan ”unboxer” et gigantisk Lynet McQueen-æg med legetøj på sin YouTube-kanal Ryan ToysReview – en video, der på knap fire år har fået næsten en milliard visninger. Læs: 956.376.013 gange har personer, der må antages at have en vis interesse for plastiklegetøj og Disney, klikket på videoen. 

Fælles for Samia, Naja og Ryan er, at de er børnestjerner på sociale medier. Digitale børn er så lukrativ en målgruppe, at et nyt fænomen er vokset sig stort: kidfluencers. En kidfluencer er et barn med mange følgere på sociale medier som YouTube, Instagram, TikTok og Snapchat. En kidfluencer har – som Samia, Naja og Ryan – typisk børn som målgruppe.

Kidfluencers kan dog også fungere som modeller i universer og kampagner rettet mod både børn og voksne. Det gælder for eksempel de toårige tvillinger Taytum og Oakley, der har over 2,5 millioner følgere på deres visuelt lækre Instagramprofil (bestyret af deres forældre), hvor de har lavet sponsoreret indhold for bilsæder mv.

Og det gælder deres nyfødte lillesøster, Halston Blake, der, inden hun blev født, havde sin egen profil på Instagram med over 100.000 følgere. Få uger efter baby Halston Blake er kommet til verden, har profilen over 300.000 følgere. Et billede, hvor Halston Blake sover sødt med kyse om hovedet, afføder på blot 12 timer over 132.000 likes.

”Jeg er glad, når jeg får nye følgere,” siger den lille japanske pige Coco, der med profilen Coco Pink Princess også er en stjerne på Instagram.

Kidfluencerøkonomi
Først viste børnene sig på deres forældres profiler på sociale medier. Så fik børnene deres egne profiler på sociale medier.

I dag er børn blandt de største influencers på sociale medier, og børn er en helt central faktor i den voksende influencerøkonomi. Ifølge MediaKix vil influencer-marketing udgøre et marked på 5-10 milliarder dollars i 2020.

Da det amerikanske erhvervsmagasin Forbes opgjorde listen over verdens bedst betalte youtubere i december 2018, var det knægten Ryan, der toppede listen. I en alder af 7 år overhalede han målt på indtjening YouTube-stjerner som PewDiePie.

Med profilen Ryan ToysReview tjente Ryan (og hans forældre) over 22 millioner dollars på et år. Af indtjeningen kommer omkring 1 million dollars fra sponsoreret indhold, mens de resterende 21 millioner dollars er tilvejebragt gennem annonceringsafgift fra virksomheder, der viser reklamer på kanalen.

Ryan og hans forældre lancerede kanalen i marts 2015, og kanalens videoer er blevet vist over 26 milliarder gange.

Kidfluencerfænomenet er blusset op efter, at New York Times bragte en featureartikel om den 4-årige Samia Ali, der blev influencer, før hun kunne tale. ”Samias fødselsvideo er på YouTube, så hun er pænt meget født på sociale medier,” siger hendes far til New York Times. Samias forældre er selv influencers.

På profilen Samia’s Life på YouTube kan de over 200.000 følgere se med, når Samia laver slim, klæder sig ud som sin mor, besøger slikmuseet Candytopia i Atlanta, tager til Legoland Waterpark i Dubai, køber ind i supermarkedet, går i svømmehallen osv.

En kidfluencer kan sikre gode penge til familien. Kyler Fisher, der er far til kidfluencer-tvillingerne Taytum og Oakley med over to millioner følgere på Instagram, fortæller til New York Times, at en enkelt sponsoreret post kan indbringe mellem 10-20.000 dollars.

Den største danske pendant til de internationale kidfluencers er 8-årige Naja Münster, der har været professionel influencer, siden hun var 6 år. Hun laver indhold om at være barn og er glad for YouTube-genrer som challenges.

Nogle gange laver hun sponsoreret indhold, for eksempel for Bilka, BR, Hoppeeksperten, Lalandia og Legoland. Naja Münster har to ældre brødre, Morten og Max Münster, der begge er influencers.

Børnenes YouTube-berømmelse har skabt grobund for, at forældrene også er blevet kendte på YouTube, og i 2018 lancerede forældrene YouTube-kanalen Mor og Far Münster. Et andet dansk eksempel på kidfluencers er de 13-årige piger Isabella & Filippa, der har over 445.000 følgere på TikTok.

Et massivt blomstrende publikum
Fænomenet kidfluencer har vokset sig stort på få år. I 2016 etablerede det britiske reklamebureau SuperAwesome agenturet Kidfluencer, der forbinder annoncører med børnestjerner på sociale medier. SuperAwesome fik tidligt øjnene op for betydningen af børns digitale indhold på YouTube og skrev i en pressemeddelelse i marts 2016:

”Børns videoer har vist sig som en kæmpe del af YouTubes økosystem. I januar 2016 fik legetøjskanalen Ryan ToysReview mere end 667 millioner views, og syv andre kanaler rettet mod unge seere landede på top-20 i vores månedlige chart. Nu er der et nyt netværk, der forbinder annoncører med dette massive blomstrende publikum.”

Kidfluencers er en velegnet motorvej til at ramme børnene. Derfor vil kidfluencer-marketing vokse. Og digitale platforme som YouTube, Instagram og TikTok har ingen incitamenter til at få mindre børn væk fra deres platforme – medmindre der opstår kritik fra forbrugerne, som skræmmer annoncørerne.

Agenturet Kidfluencer kalder det markedsføring på en “sikker og etisk måde”, men i virkeligheden burde fænomenet slet ikke kunne lade sig gøre. For kidfluencermålgruppen, som SuperAwesome betegner som ”de unge seere” og ”det ”massive blomstrende publikum”, er typisk børn under 13 år, og ifølge platformene selv hører de børn slet ikke hjemme på platformene.

Det gælder eksempelvis YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat, som alle har en aldersgrænse på 13 år (i nogle lande 16 år), da platformene er bygget til unge og voksne, ikke børn. Imidlertid ser platformene igennem fingrene med den massive mængde brugere blandt børn.

Børn er guld værd
Ifølge direktøren af SuperAwesome, Dylan Collins, indsamler reklameindustrien dog i gennemsnit mere end 72 millioner datapunkter per barn, inden det når 13-års alderen.

Den amerikanske lov COPPA (Childrens Online Privacy Protection Act) forbyder ellers indsamling af data om børn under 13 år samt målrettet markedsføring mod børn under 13 år. Det skyldes, at børn er påvirkelige og lette at manipulere og præge.

I Danmark har markedsføringsloven også en bestemmelse for at beskytte børn og unge mod udnyttelse af deres mangel på kritisk sans, erfaring samt godtroenhed. Ifølge EU-databeskyttelsesforordningen GDPR er det ikke tilladt at indsamle og bruge børns data uden samtykke fra forældre.

Selvom lovgivningerne umiddelbart lyder restriktive og beskyttende, kan digitale platforme i dag fralægge sig ansvaret for indhold til børn på simpel vis: De kan overlade det fulde ansvar til forældrene.

Som det er i dag, er det forældrenes ansvar, hvis et barn under 13 år har en profil på et socialt medie, og hvis et barn under 13 år ser indhold på YouTube, Instagram, TikTok mv. Platformene er således ikke forpligtede til at beskytte børn under 13 år mod markedsføring og indsamling af data. Også selvom en stor del af deres brugere er under 13 år.

Den voksende ”kidfluencer-økonomi” bunder i en hyklerisk tilgang fra platformene, der officielt mener, at børn under 13 år ikke bør være på deres platforme, men ikke gør noget for at få dem væk.

Kidfluencers er en velegnet motorvej til at ramme børnene. Derfor vil kidfluencer-marketing vokse. Og digitale platforme som YouTube, Instagram og TikTok har ingen incitamenter til at få mindre børn væk fra deres platforme – medmindre der opstår kritik fra forbrugerne, som skræmmer annoncørerne.

Da det for nylig kom frem, at YouTube blev udnyttet af et netværk af pædofile, der indsatte kommentarer til børnevideoer, trak en række annoncører sig fra YouTube, blandt andet Nestlé, Epic Games, Disney og McDonald’s. YouTube har siden stoppet kommentarsporet på millioner af børnevideoer og slettet indhold.

YouTube-skandalen efterlader dog også et andet centralt spørgsmål: Hvem er den primære målgruppe for børns videoer? De digitale platforme holder generelt brugertal tæt til kroppen og offentliggør ikke tal om brugere under 13 år.

Alligevel er det tydeligt, at digitale børn under 13 år er med til at pumpe views og likes op, og dermed er de en vigtig del af de sociale mediers opmærksomhedsøkonomi.

Alex Chavez-Munoz, stifter af influencer-bureauet Viral Talent, udtaler til New York Times: ”Når du ser tallene fra en kidfluencerkanal, er det primære publikum 25-34-årige kvinder. Men det er åbenlyst ikke rigtigt. Tilfældet er, at barnet ser det på forældrenes device.”

Den voksende ”kidfluencerøkonomi” bunder i en hyklerisk tilgang fra platformene, der officielt mener, at børn under 13 år ikke bør være på deres platforme, men ikke gør noget for at få dem væk.

Børn under 13 år en vigtig del af forretningsgrundlaget for såvel de digitale platforme, agenturerne som for influencers og kidfluencers (og deres forældre). Hvis børn under 13 år ikke var på YouTube, TikTok og Snapchat, ville brugertal, views og indtjening dale, ikke bare for kidfluencers, men også for platformene. Og så ville verdens bedst betalte youtuber ikke være en 8-årig dreng.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning