Har du prøvet at skulle vælge imellem forskellige pensionsordninger, TV-pakker eller mobilabonnementer? Så ved du, at det afføder et væld af spørgsmål, som er fuldstændig umulige at tage stilling til.
Hvilken pensionsordning giver det bedste afkast, og hvilken passer bedst til mit liv? Hvad er den mest optimale TV- pakke vurderet på pris og familiens ønsker til sports-, underholdnings- og nyhedsprogrammer? Og mindst lige så vanskelige spørgsmål dukker op, når det drejer sig om valg af mobilabonnement.
Det er en vrimmel af parametre, som man skal sætte sig ind i, forstå og tage stilling til. Parametre, som det ofte er vanskeligt at få det fulde indblik i, og som det er tæt på umuligt at sammenligne.
Mere klar information
Nøjagtig det samme gør sig gældende, når man skal sammenholde information og budskaber om produkters miljøpræstation. I det omfang oplysninger om fx energiforbrug, kvalitet, indhold af kemi, materialevalg, fremstillingsproces osv. overhovedet er tilgængelige, er de ikke nødvendigvis sammenlignelige.
De kan nemlig være opgjort forskelligt og være baseret på vidt forskellige test- og målemetoder, der ikke kan sidestilles. Og helt umulig bliver opgaven, hvis det ikke er de samme miljøpræstationer, der er tilgængelige oplysninger om for de enkelte produkter – for så handler det pludselig om at sammenligne æbler med pærer med bananer.
Her er styrken ved Svanemærket og EU-Blomsten, at de gør det komplekse enkelt, så forbrugere og professionelle indkøbere blot skal kigge efter mærkerne, når de køber ind fremfor selv at skulle foretage den indviklede sammenligning af miljøoplysninger.
Skrappe krav – ens vilkår
Kravene bag miljømærkerne sikrer nemlig, at der er set på hele livscyklus, og at vurderingen af produkters miljøprofil sker på ens vilkår. For udover at mærkerne opstiller miljømæssige krav, stiller de også krav til den dokumentation og de testrapporter, der skal være på plads for at dokumentere, at de miljømæssige krav er opfyldt.
Desuden tildeles der hverken licens til Svanemærket eller EU-Blomsten, før produkter eller virksomhed har været gennem en grundig certificeringsproces, hvor dokumentationen er gennemgået af en uafhængig tredjepart.
Det kræver selvfølgelig en indsats at skulle opfylde de skrappe krav bag Svanemærket og EU-Blomsten, og at fremskaffe den dokumentation, som beviser, at ens produkt eller ydelse faktisk opfylder kravene.
Begge mærker ser nemlig på hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – når kravene til en produkttype bliver fastsat, hvilket er afgørende for at kunne mindske det samlede aftryk på miljø og klima og for at sikre, at man ikke skubber problemerne. Derfor skal dokumentationen mange gange indhentes hos leverandører og deres underleverandører.
Til gengæld for indsatsen bliver det mere enkelt og troværdigt at kommunikere de grønne budskaber, når dokumentationen er på plads, og der er opnået licens til fx Svanemærket. Svanemærket er nemlig kendt af 94 % af danskerne, og tilliden til mærket er høj.
Nye EU-regler på vej
I det oprørte hav af grønne påstande er der da også god grund til at kigge efter troværdige mærkningsordninger, som fx Svanemærket og EU-Blomsten. En screening, foretaget af EU-Kommissionen, viser nemlig, at næsten halvdelen af de virksomheder, der påstår, de er bæredygtige, overdriver i deres kommunikation og mangler dokumentation for deres påstande.
Derfor er EU-Kommissionen da også på vej med nye skrappe regler og retningslinjer for brug af grønne påstande. I begrundelsen for initiativet hedder det bl.a.: Greenwashing vildleder markedsaktører og giver ikke de virksomheder, der gør en indsats for at gøre deres produkter og aktiviteter mere miljørigtige, en behørig fordel. I sidste ende fører det til en mindre grøn økonomi.
Indtil videre har Kommissionen offentliggjort to nye lovforslag. Det ene handler om at beskytte forbrugeren imod greenwashing. Det andet om bedre dokumentation for virksomheders grønne påstande, som bl.a. vil stille krav til virksomheder om at underbygge de påstande, de fremsætter om deres produkters miljøprofil.
Den korteste vej til hjernen går som bekendt gennem hjertet. Derfor sælger de grønne budskaber – og heldigvis for det. Når bare budskaberne kan dokumenteres sort på hvidt, så forbrugere og professionelle indkøbere ikke udsættes for greenwashing eller lige frem rainbow washing. Et nyt begreb, som vist nok hentyder til farverne på logoet for FN’s verdensmål.
Rikke Dreyer er chefkonsulent i Miljømærkning Danmark og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb. Rikke Dreyers klumme blev først publiceret på udbudsmedia.dk.
Klummer på Bureaubiz er et udtryk for skribentens egen holdning.
