Af Tom Olsen, kreativ direktør, TBWA

Hvis man siger til et barn, at det er håbløst, tilstrækkeligt mange gange - ja, så sker det uundgåelige, at barnet bliver håbløst. Så måske vi skal prøve en anden tilgang i bureaubranchen?

Det hele er ad helvede til. Farvel. Sidste mand lukker og slukker. Den danske reklamebranche er sovet stille ind. Kunderne tager os ikke seriøst. De mener, at de kan lave det hele selv. Reklame bliver insourcet, som aldrig før. Reklamefolk har ikke forstand på business og strategi – og kreativitet er der jo ingen, der for alvor kan bruge til noget.

Et styks Senior Vice President havde nær stillet Lloyd-skoene pga. stress og alt for meget entusiasme og overarbejde. Og udtrykte seriøst i et indlæg, at det måske i virkeligheden var en rollemodel for, hvordan vi alle burde arbejde, for at lykkes i reklamebranchen.

Konstant skælder og smælder bl.a. Hanne Feldthus og også ham svenskeren over, hvor dårlige vi er, hvor lidt pli og anstændighed vi har, og at alle andre (lande) er bedre, dygtigere, mere kreative, sjovere, flottere, dygtigere (ja, det skal gentages) og meget bedre til at forstå fremtiden. Vi kan heller ikke finde ud af at ansætte folk, uden at være direkte uforskammede overfor både ansøgere og dem vi tager referencer hos. 

Vi laver folkekomedier og printannoncer, mens de i den store verden arbejder med Branded Content, Big Data, Device Geosystems, Social Gesture Based Interaction, SEO, CRM, CSR, OSV. Vi er i det hele taget bagud. Amatører. Fortabte. Fucked.

Nå, men det kan jeg ikke bruge til noget. Hvis vi vil tages alvorligt hos annoncørerne – altså de kunder, vi forsøger at rådgive og hjælpe – så må vi holde op med den trang til massesuggestion, maschocisme og udstilling af mangel på egne evner. Vi må ændre historiefortællingen og begynde at tro på os selv.

Vi skal ikke lukke øjnene for de udfordringer, vi (og surprise: hele verden) står overfor, men vi må da for pokker også begynde at arbejde på at fortælle, hvor gode vi faktisk er.

Hvis man siger til et barn, at det er håbløst, tilstrækkeligt mange gange – ja, så sker det uundgåelige, at barnet bliver håbløst. De børn, der derimod får masser af opbakning og kærlighed – de får selvværd og klarer sig bedre. Det er det, der hedder at starte en god cirkel. Og se det, kunne vi lære noget af i vores branche.

Faktisk læste jeg en meget interessant artikel på noget, der hedder internettet. Her skriver en amerikansk professor i psykologi, at når man er negativ, så kan hjernen kun tænke på overlevelse. Hendes forskning konkluderer simpelthen, at man ikke kan være kreativ, hvis man ikke er positiv. Måske var det dér, vi skulle starte. 

For fanden mand! Superligaen lukker jo heller ikke, fordi Barcelona spiller bedre, og Bayern München tromler alle. Spillerne sviner jo ikke ligaen og hinanden til, hver gang de har lejligheden. De bider tænderne sammen, kæmper det bedste de har lært og ser det positive i nederlagene, fordi det er den eneste måde, man som professionel kommer videre på. Hvis man på AGF’s træningsbane hver dag så nedtrykte spillere, der gik rundt og surmulede over, at de ikke er på niveau med Messi, hvad ville der så ske? Ville de blive bedre? Eller ville de blive endnu dårligere?

Kald det naivt. Kald det middelmådigt. Kald det starten på en frisk. Jeg stemmer for, at vi prøver det sidste. De to første har haft chancen og de virker ikke.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club