Stop-, chok- eller ad-effekt? Hvem er Graham? Hvad er Graham? En deform vanskabning, et væsen, der ved en fejltagelse er dumpet ned fra en anden planet? Han skræmmer os, og vi væmmes ved hans klodsede deformitet.
Her er en anmeldelse af årets mest nytænkende og innovative kampagne om trafiksikkerhed, som netop har vundet Cannes Lion-festivallens allerførste Grand Prix-statuette.
Graham er svaret på hvordan mennesket overlever trafikuheld.
Verdens mest trafiksikre menneske
Hvordan skal den menneskelige krop se ud, hvis den skal kunne holde til en trafikulykke? Svaret hedder Graham.
Graham er et menneske, hvis krop er bygget, så han kan overleve trafikulykker, når det gælder kollisioner ved hastigheder over 30 km/t.
Graham påviser vores egne anatomiske og fysiologiske begrænsninger, når det gælder om at modstå alvorlige skader i trafikken.
Han er skabt til at være immun overfor fatale trafikulykker med en hjerneskal designet som en cykelhjelm, et hoved uden hals, ribben med airbag og en masse beskyttende fedt i hovedet og på overkroppen.
Mød Graham. Det eneste menneske, der kan overleve på vores veje.
Projekt Graham er en del af en utraditionel, australsk strategisk handlingsplan om trafiksikkerhed.
Graham er en hyperrealistisk og hybrid voksfigur. Det tog seks måneder at fremstille ham, hans hår er ægte menneskehår, og hans hud er lavet af silikone. Han vejer 60 kilo i egenvægt og 200 kilo med sin stol.
Graham findes i vores fysiske virkelighed, og man kan sågar også møde Graham online og se nærmere på hans features. Graham er et pædagogisk og visuelt værktøj, som hjælper med til at plante forståelsen af vores egen fysiske skrøbelighed i vores bevidsthed, så vi bliver mere opmærksomme på vigtigheden af trafiksikkerhed.
På meetgraham.com kan du se nærmere på Grahams opbygning fra inderst til yderst. Ved at køre en lup hen over skærmen kan du se ind under huden på Graham og gå på opdagelse i hans kropsbygning og udformning.
Graham er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem lægevidenskab, bioteknologi og traumeforskning.
Traumekirurg Christian Kenfield (Royal Melbourne Hospital), efterforsknings- og ulykkesekspert David Logan (Monash University Research Centre) og den bioteknologiske hybridkunster Patricia Piccinini har bygget Graham med henblik på et samarbejde med TAC, Transport Accident Commision & partnere.
Grahams krop er udviklet med særlige features, der gør ham modstandsdygtig overfor biluheld.
Som et resultat af denne tværfaglige forskning er intentionen en konkret brug af voksfiguren som en strategisk del i en australsk handlingsplan om trafiksikkerhed, Zero-projektet. Dels som undervisningsmateriale i skolerne og som kampagne for alle, der opererer i trafikken.
Kampagnen er en del af en større strategisk og bekostelig handlingsplan, der løber sig over fire år. Konkret er planen målrettet en fremtidig trafiksikkerhed med 20 % færre dødsfald og 15 % færre alvorlige ulykker i løbet af fire år.
”Towards Zero” er dermed et udtryk for den overordnede ambition om at bevæge sig henimod Zero, hvilket vil sige 0 ulykker og 0 dødsfald.
Denne målsætning skal Graham hjælpe med at opnå. Med sit unikke look skal han være en påmindelse om, hvorfor det er nødvendigt at udvikle et mere sikkert vejsystem, som kan beskytte mennesket bedre end det nuværende.
Graham holder øje med dig. Hans venlige øjne er med til at gøre det lettere for publikum at relatere sig til ham.
Hvorfor og hvordan virker Graham-kampagnen?
Kampagnen fungerer genialt, fordi den både overskrider grænser i den gængse mediekonstellation og vækker kontrastfyldte associationer og emotioner i os.
Kampagnen er fascinerende, fordi den er baseret på tværfagligt mod, kreativitet og innovation. Den bryder regler for normalitet, logik og kognitive processer. Den tænker i nye medier og nye udtryk.
Eksperter, der repræsenterer divergerende tværfaglige områder, kombinerer deres ekspertise i et instrument kaldet Graham. Kampagnen er innovativ og provokerende, fordi den er modig, nytænkende og utraditionel.
Den overskrider forskellige fagområders afgrænsede felter. Den leger med pædagogisk logik og konkretisering, visualisering af abstrakte grænser og klassiske, kognitive konstellationer.
Den repræsenterer et konkret udtryk omkring et abstrakt felt. Værdier og måleenheder og tal bliver omsat til noget fysisk, konkret og håndgribeligt.
Gennem et tværfagligt samarbejde er Graham udviklet til at se så menneskelig ud som muligt, og samtidig kan han overleve et alvorligt sammenstød med en bil.
Ikke mindst stikker kampagnen til vores eget selvbillede og forfængelighed. Hermed bryder den med klassiske kognitive regler om, hvordan mennesket bør se ud.
Vi er smukke og skrøbelige, men ikke særligt stærke i et kollisionsperspektiv. Og vi bryder os ikke om at blive mindet om vores frygt for ikke at være det stærkeste væsen på jorden, at vi ikke er uovervindelige.
Graham har allerede vakt meget opsigt og skabt røre i folks bevidsthed, og man ved jo, at når noget fremkalder afsky, så skabes der opmærksomhed, og vi reagerer, forarges, forundres og reflekterer. Så Graham virker på flere planer.
Projektet Graham er en kampagne der virker på flere planer.
Graham viser vejen
Man kunne indvende, at kampagnen er en anelse tynd i handlingsplanen. Svagheden er, at den mangler en mere klart defineret handlingsanvisning. Opmærksomheden henledes primært på Graham som figur snarere end på kampagnens egentlige handlingsplan.
Graham sætter problematikken i et andet perspektiv ved at pirke til vores forfængelighed og skønhedsidealer, men også ved at minde os om, hvordan vi rent faktisk begår os i trafikken og eventuelt – for nogle – den manglende respekt, vi har for trafik og trafikuheld.
Men Graham minder os også om noget andet. Om vores fascination, afsky og angst for robotter, fremmede væsener, superkræfter og et flerdimensionalt virkelighedsbillede.
Hvis du vil overleve et trafikuheld, skal du se ud ligesom Graham. Ser du ikke sådan ud? Så pas bedre på i trafikken.
Er det strategisk og effektiv kommunikation at formidle et budskab om færdselssikkerhed via fænomenet og det deforme menneske Graham?
Kampagnen er alt i alt en god reminder om, at det er på tide at tænke formidling og kommunikationsstrategi i nye baner, formidle innovativt i andre medier og kombinere på nye måder fra flere fagligheder. Ikke mindst når det gælder uddannelseskampagner for en ny generation.
Vi er tydeligvis gode til at lære om tværfaglighed i teoretiske sammenhænge, men måske dårligere til at bruge det tværfaglige arbejde i praksis og konkret kommunikation.
