Vi har taget hul på et nyt år, og spørgsmålet er, hvilke marketingtrends vi kommer til at se i årets løb.
Her er et godt bud.
Og det handler hverken om augmented reality, kunstig intelligens eller ny data-tech. 2017 var nemlig året, hvor debatter om køn og krop fik ny energi. Fra ‘The body positive movement’ og #Metoo til en langt større plads i rampelyset for budskabsstærke LGTB-personligheder (forkortelse for Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender).
En strukturkritisk steppebrand, der som modreaktion på vores tids perfekthedssøgen har opildnet unge mennesker verden over til at deltage i debatten og vise deres kroppe frem uden manipulation eller filter.
I det kommende år vil disse strømninger i høj grad have indflydelse på, hvordan vi udvikler vores markedsføring – særligt til kvinder. Forbrugerne er trætte af medie- og reklamebranchens hyldest til det perfekte, og tiden taler for, at vi i højere grad omfavner de nye tendenser.
Det er ikke kun for at slå et slag for naturlige kroppe, at vi i fremtiden håber på at se en bredere krops- og kønsrepræsentation. Det kan faktisk også være strategisk værdifuldt at hoppe i denne bølge med hovedet først.
De danske kvinder er en stor og købestærk målgruppe. Ifølge en undersøgelse fra Gallup siger 63 pct. af alle danske kvinder, at de er hjemmets hovedforbruger. Derfor er det relevant at genoverveje den måde, vi taler til – og på vegne af – kvinderne i vores markedsføring. For at være i stand til at udvikle produkter og markedsføring, som skaber gensidig værdi mellem virksomheden og målgruppen, er det en nødvendighed at forstå og tale ind i det mindset, som præger en ny dansk kvindekultur.
At bakke op om de nye krop- og kønstendenser er ikke lig med et tab i eksklusivitet, eftertragtethed eller økonomisk succes. Tværtimod. Sæbe- og cremevirksomheden Dove beviste allerede år tilbage, at brugen af naturlige kvinder – varierende i alder, kropstype og etnicitet – i deres markedsføring var opskriften på succes hos deres målgruppe.
