Af Hanne Feldthus

Kvindekampen er ved at blive kommercialiseret, og det er godt, for så sker der noget. Det kan betale sig at få kvinder frem i bussen. Det har de store brands opdaget.

Det er mange år siden, at man erfarede, at man får mere for sin udviklingsbistand, hvis man fokuserer den på kvinderne. Det er kvinderne, der kan få gang i samfundet rundt om i de små landsbyer.

Men nu har de store brands fået øjnene op for, at kvinder i den vestlige verden udgør et uudnyttet potentiale for vækst og rigdom. Kvinders mangel på selvtillid er simpelthen et problem, et tab af talent og virkelyst, en hæmsko for fremdrift.

På sin vis er det paradoksalt, da den arketypiske kommercielle fortælling om kvinder, siden reklamen blev født, har handlet om perfektion. Det perfekte og altid renskurede hjem, de perfekte og ligeså renskurede børn, det perfekte måltid med den altid tilfredse ægtemand og ikke mindst det perfekte udseende.

Der har været og er stadig nok af grunde til at føle sig mindreværdig, når man åbner et dameblad eller ser en reklameblok. Ingen kan matche den kommercielle målestok for det gode liv.

Det er således ikke kun en patriarkalsk opdragelse, der har bidraget til kvinders manglende tro på sig selv og egne evner. Det er i høj grad de virksomheder, som nu har opdaget, at deres hidtidige fremgangsmåde er kontraproduktiv i stor skala. I samfundsskala.

Det går ud over bruttonationalproduktet.

På Cannes Lions Festivalen blev der talt rigtig meget om kvinder. Jeg tager nok ikke helt fejl, hvis det er Dove, som har været den primære inspirationskilde, men det gør jo kun brandet så meget desto mere beundringsværdigt.

De har startet en megatrend og kan ikke være kede af, at andre bidrager til deres dagsorden.

Beauty-brandet Avon har opgjort, at hvis udviklingen fortsætter med den nuværende sneglefart, så opnår kvinder først ligestilling om 80 år. Det vil de gerne gøre noget ved. Herunder vil de gerne gøre mændene opmærksomme på, at det er deres døtre, det handler om.

Den sidste vinkel er ikke den mindst interessante, for hvad tænker fædrene egentlig på, når de oplever, at deres døtres mindreværd holder dem tilbage fra at udnytte deres fulde potentiale?

Dove har også fået sig en mandevinkel på sagen. De illustrerer forskellen på mænd og kvinders selvtillid på denne måde.

Først ser vi kvindernes selvtillid her:

Så ser vi mændenes selvtillid her:

Kvindedagsordenen er stor, og der er nok af emner at tage fat på, det handler trods alt om halvdelen af menneskeheden.

Symptomatisk for hele problematikken er det imidlertid mænd, der har sat gang i sagerne.

Det her er ikke feminisme i traditionel forstand. Det er – heldigvis kunne jeg tilføje – kold kalkulation, for når det er det, så plejer der at ske noget. Det kan betale sig for alle at få kvinderne frem i bussen og ind i kampen.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Hanne@hannefeldthus.dk

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club