Legos knæfald for Greenpeace er forstemmende

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

1 million underskrifter behøver ikke være meget, når de er indsamlet globalt. Legos knæfald er således ikke bare forstemmende – det er også forundrende.

Politisk korrekthed er forstemmende, og nu har den fået endnu en skalp. Lego har bøjet sig for Greenpeace og besluttet ikke at forlænge kontrakten med Shell, når den udløber.

Uanset hvad man mener om olieboringer i Arktis, så er det noget, der besluttes af politikere. Greenpeace er i sin gode ret til at kæmpe for sin holdning, men da det åbenbart ikke rigtig lykkes at presse politikere og Shell (eller andre olieselskaber), så vil man i stedet bestemme, hvem der må handle med f.eks. Shell.

Det er en ret umulig situation at placere et selskab som Lego i, for hvad skal de egentlig gøre? Det vil være håbløst at gå ud i diskussion for eller imod olieboringer i Arktis, så hvordan skal de forsvare sig ud over at konstatere, at de ikke ser sig som part i den sag. Det udnytter Greenpeace kynisk.

Men ud over at knæfaldet er forstemmende, så er det også forundrende, for Greenpeaces kampagne så faktisk ikke ud til at være lykkedes særligt imponerende.

Man har godt nok pralet med over 1 million underskrifter, men tal er taknemmelige. Så her er lidt flere informationer.

Det en global kampagne, så underskrifterne er indsamlet på 5 kontinenter over 3 måneder. Men er 1 million underskrifter ud af mange milliarder mennesker lig med en folkelig protest?

Greenpeace opgiver selv på den hjemmeside, hvor man indsamler underskrifterne, at der nu er 5 millioner, der støtter kampen mod olieboringer i Arktis – og det er altså kun 20-25 pct. af dem, man har fået til at underskrive.

Kampagnen blev også i starten markedsført med en ambitiøs film, som på Youtube er blevet set næsten 6 millioner gange (igen over 3 måneder). Ca. 50.000 har liket den, mens ca. 11.000 har disliket den – men under hver femte har reageret ved at skrive under.

Greenpeace er også en organisation, der har en betydelig global opmærksomhed, og miljøbekymringen er betydelig i brede kredse, så det i sig selv burde styrke grundlaget for at samle underskrifter.

Mediet Greenbiz, der skriver om virksomheder og bæredygtighed er da heller ikke udelt imponeret, og fremhæver bl.a. at The Lego Movie ligger som en af de bedst sælgende film i år i USA, hvor den har omsat for langt over 1 milliard kr.

Traileren til filmen blevet set næsten 26 millioner gange på Youtube.

Greenbiz konstaterer, at Greenpeace med kampagnen mod Lego søger at ramme ind i segmentet ‘concerned parents’, der udgør omkring en tredjedel af det amerikanske marked – men artiklen noterer, at Greenpeace ikke ser ud til at have fundet en god klangbund her. Måske fordi det handler om noget mere perifert for Lego frem for noget, der vedrører kernen i produktet.

Dette sidste kan man også se andre steder. Magasinet Wired har bragt en artikel, der varmt advokerer for kampagnen – men de fleste kommentarer til artiklen kunne ikke rigtig se pointen i at gå efter Lego på denne sag.

Endelig kan det også nævnes, at den første halve million underskrifter blev indsamlet allerede i de første to uger efter startskuddet i begyndelsen af juli.

Det er således svært at få øje på, hvorfor Lego skulle gøre knæfald, og beslutningen får da også kradse ord med på vejen fra bl.a. Advices bestyrelsesformand, Jesper Højberg Christensen, der til Politiken siger, at han aldrig har set noget lignende.

Måske Lego har rystet på hånden over, hvad der ser ud til at være store tal.

Men der er al mulig grund til at være kritisk over for tal i den moderne digitale verden. Her kan meget være lidt, og lidt være meget. Om det er det ene eller andet kræver en nærmere analyse.

Og hvis ikke virksomheder lærer det, så vil organisationer, der begår sig i politisk korrekthed, som f.eks. Greenpeace, udnytte tallene kynisk.

Det er der al mulig grund til at være forstemt over.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning