Lotte Hansen fra Hansen Agenda retter i bl.a. Børsen en skarp kritik mod sin egen branche, hvor hun forsøger at argumentere for, at kommunikationsbranchen er for meget glasur og for lidt substans. Indkøberne står også for skud.
Kritisk stillingtagen til og diskussion af sit eget fag er både sundt og nødvendigt, hvis man som branche skal udvikle og forny sig.
Men her gør Lotte Hansen regning uden vært. Jeg kan simpelthen ikke genkende billedet, hun tegner af branchen og kunderne. Lad mig gennemgå Lotte Hansens hovedpointer:
Demokratisk fødselshjælper
Påstand 1: “Kommunikationsbranchen skal gå fra at være den, der lærer folk at pynte på deres indhold, til at være demokratiske fødselshjælpere.”
Ingen branche kan overleve ved at sælge “glasur” og sminkede lig. Det efterspørger kunderne heller ikke. De vil have kompetent og troværdig rådgivning, der gør en positiv forskel for virksomhedernes forretning. At levere netop dét – i fuld respekt for de demokratiske spilleregler – er vores hovedopgave. Ikke rollen som “demokratisk fødselshjælper”.
Virksomhedernes interesse
Påstand 2: “I et segmenteret samfund har alt for mange virksomheder glemt, hvorfor de er sat i verden, og hvad deres egentlige interesser er.”
Selvfølgelig har virksomhedslederne ikke det! Tværtimod har den økonomiske og finansielle krise skærpet sanserne hos alle. Og kommunikationsrådgiverne hjælper virksomhederne med at få oversat deres forretningsstrategi til situationsbestemt kommunikation, der virker i et komplekst mediebillede.
Ide med kommunikationen
Påstand 3: “Virksomhedsledere har ofte ikke en særlig ide om, hvad de vil kommunikere ud.”
Ingen regel uden undtagelse, men den oplevelse, jeg dagligt har, er at langt hovedparten af virksomhedslederne har ganske gode ideer om, hvad de vil kommunikere. Som kommunikationsrådgivere – uanset om der er tale om kommunikationsfolk i virksomheden eller konsulenter – medvirker vi til at sikre en effektiv tilrettelæggelse og udrulning af virksomhedens kommunikation, så hovedbudskaberne når frem til målgruppen. I den forbindelse har vi naturligvis også blik for, hvordan vi får gjort en historie så interessant som muligt. Men det har intet med glasur at gøre. Det handler om at forløse potentialet i virksomhedens fortælling.
Gedulgt lobbyarbejde
Påstand 4: “I min branche er der mange, der har gjort det til deres speciale at hjælpe med det der gedulgte lobbyarbejde, som om der var noget at være flov over, det synes jeg er dumt”.
Hvem er det, der er flov og opfatter lobbyarbejde som gedulgt? Set fra min stol er det hverken mine kollegaer i branchen eller vores kunder. Uanset hvem der bedriver lobbyisme, er det helt naturligt at forsøge at påvirke sine politiske bestemte rammevilkår. Det sker hele tiden, og det er en vigtig del af den demokratiske proces, så lang tid det sker på fair og gennemsigtig vis. Og det gør det. Uden ordentlige input fra alle parter, som bliver berørt at de nye regler, ville kvaliteten af den politiske proces blive væsentligt forringet. Det tror jeg, at alle i det politiske system er enige i.
Det er ikke altid festlige budskaber, der skal kommunikeres i dansk erhvervsliv p.t. Men ét er helt sikker – det giver ikke megen mening at “pynte på virkeligheden”. Det, der giver mening, er at forklare virkeligheden, så de relevante omgivelser forstår den. Og det er det, hovedparten af virksomhederne prøver på – og det er det, som kommunikationsbranchen hjælper til med.
Denne klumme er bragt som debatindlæg i Børsen i dag.
