Praktikant: Man bliver ikke Don Draper af at gå i jakkesæt

Peter Mandrup-Poulsen,
content strategy intern hos MBA

KLUMME: Praktikant hos MBA fortæller, at det kan føles angstprovokerende at stå blandt folk, der har mange flere års erfaring end en selv. Men hvis man selv vil have erfaring, så er man nødt til at arbejde ‘på gulvet’.

På mit sidste år af min kandidatuddannelse kan jeg begynde at se lyset for enden af tunnelen. Nu står jeg her: i slutspurten af et praktikforløb hos MBA – MediaCom Beyond Advertising, et reklamebureau placeret i hjertet af et globalt mediabureau, MediaCom.

De sidste fem år har jeg brugt på at læse om kommunikations- og marketingstrategier og uden at træde nogen over tæerne, kan man godt komme til at tro, at et ‘voksenjob’ er lig med en flot titel og udelukkende at beskæftige sig med ting, der rimer på strategi. Det er en fin tanke. Men jeg blev klogere.

Det er mandag. Brainstorm. Vi skal finde på en idé til en ny reklamefilm. Jeg er omgivet af mennesker, som har adskillige priser i skabet, og som har set praktikanter med drømme komme og gå. Definitionen af intimiderende. Hvad er min rolle til det her møde? Skal jeg bare observere, suge til mig og ikke kommentere? Men jeg har lyst til at bidrage; det er det, der driver mig. Jeg ser mig omkring og får øjenkontakt med en af de andre mødedeltagere, der med sit kropssprog inviterer mig til at komme til orde.

Har du en idé? Så fortæl den. Ja, det er grænseoverskridende. Ja, den kan blive valgt fra. Ja, du kan føle, du har fejlet, men… Du kan også vinde noget. Sejren i at turde bidrage, turde lave fejl er en læring, jeg tager med mig.

Jeg godt lide, at der er plads til at være med på lige fod, stille sig frem og få feedback på sin idé. Uanset hvem man er. For at dette kan lade sige gøre kræver det, at miljøet og kulturen er til det. 

Den gode idé opstår ikke nødvendigvis i en Chesterfield-stol, men nærmere i dialogen.

Ungdom er ingen garanti for innovation, alderdom har ingen garanti for kvalitet.

Vi går ud af mødelokalet og tilbage til vores pladser. Kontoret syder og idéer pingponges gennem lokalet og former sig til koncepter. Tiden som praktikant har været et realitetstjek, på den sunde måde. Den gode idé opstår ikke nødvendigvis i en Chesterfield-stol, men nærmere i dialogen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på sammenhængen mellem det teoretiske og den verden, den situation, jeg befinder mig i lige nu. En verden med rigtige kunder og rigtige problemstillinger.

Jeg tror på, at erfaring kommer af at arbejde ‘på gulvet’, smøge ærmerne op og tage fat. At anvende de interaktioner, som opfanges ved blot at være til stede, kan være altafgørende for, at kunne blive fagligt dygtig, men også som menneske. Jeg har bestemt ikke fået mindre lyst til at arbejde strategisk med content og kreative løsninger, men har fået stor respekt for alt det hårde arbejde, de sene timer og den holdånd, der ligger bag.

Jeg er stolt af at være en del af en kultur, hvor gode idéer løftes op uanset din placering på rangstien.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning