Økonomi er rykket ud af skuffen og ind i samtalen. Vi taler om den ved spisebordet, på kontoret og i kommentarsporene. Det viser den første megatrend i PULSE26: Support The Money Mindset.
Forbrugertrendstudiet viser, at over en tredjedel af danskerne taler mere med familie og venner om privatøkonomi end tidligere, og 38 procent har endda fået økonomisk rådgivning fra deres nærmeste det seneste år.
Interessen går igen i det, vi deler: mere end halvdelen af danskerne vil gerne tale om opsparing og økonomiske mål, mens endnu flere taler om hverdagsøkonomi og budget.

Løn er også blevet et åbent emne — særligt blandt unge — hvor transparens opleves som en hjælp fremfor et tabu. Det ses bl.a. på Reddit, hvor lønsedler deles åbent med gennemsnitligt 887 bidrag om ugen på r/dkloenseddel og mere end 70.000 besøgende hver uge. Kort sagt: penge er blevet fælles stof.
Privatøkonomi er ikke kun tal. Det er drømme, bekymringer og prioriteringer. Når samtalen er fælles, bliver beslutningerne lettere, men det kræver også en større åbenhed fra arbejdsgiveren.

Treatonomics
Samtidig er stemningen i økonomien alt andet end rolig. Forbrugertilliden ligger i minus, og selv om den ikke er helt nede på 2022-niveau, føles priserne stadig høje, råderummet trangt og usikkerheden tæt på kroppen, som også Statsministeren omtalte i sin nytårstale. Det gør, at forbrugerne handler med omtanke.
Der er måske ikke røde tal på kontoen, men bekymringerne fylder alligevel. Fornuften fortæller os, at vi skal være påpasselige, mens følelsen siger, at vi stadig har brug for tryghed og små åndehuller i hverdagen.
Alligevel køber danskerne ikke kun det nødvendige; de køber også det, der føles rigtigt: en koncert, et restaurantbesøg, en ny mascara, en weekend væk. Hjernen pendler mellem ‘spar’ og ‘små belønninger.
Det er den kultur, vi kalder little treats eller treatonomics: en måde at skabe glæde og kontrol midt i det urolige. Vores studie viser, at 68 procent af danskerne forventer at fastholde eller øge deres forbrug på selvforkælelse det næste år, og 50 procent vil i højere grad end tidligere leve i nuet, fordi fremtiden føles usikker.
Support the money mindset handler om bevidsthed i vores forbrug. Vi vil guides, så vi kan vælge med ro i maven. Det er lige dele fornuft og følelse.
Memes, den nye folkevise
Pengespørgsmålet fylder også i danskerne trivsel. Næsten halvdelen af danskerne føler sig presset af økonomisk usikkerhed, og 62 procent forsøger aktivt at holde styr på privatøkonomien for at passe på deres mentale helbred.
Her spiller kultur og teknologi også en rolle. På sociale platforme spejler vi os i stemmer, der gør økonomi menneskelig med humor, konkrete tips og ærlig transparens. Memes er blevet den nye universelle kommunikationsform, hvor små billeder af hverdagsøkonomi får os til at smile af smørpriser, streamingabonnementer og den evige kamp mellem ‘mig i starten af måneden’ og ‘mig den 30’.

Og i lommen ligger nye værktøjer: uvildige rådgivere, apps og AI-løsninger, som kan oversætte usikkerhed til overblik og støtte. En venlig økonomibuddy, der stopper gensynsinflationen – den der følelse af, at de samme bekymringer banker på igen og igen — med konkrete mikrohandlinger: et lille tal her, et roligt råd der.

Men der er håb for privatøkonomien
Samtidig står vi foran et nyt økonomisk landskab. Med lettelser på afgifter og med mere råderum i privatøkonomien får mange danskere flere penge mellem hænderne næste år. Men flere penge betyder ikke automatisk mere ro. Tværtimod skærpes behovet for at prioritere: Hvad er fornuftigt — og hvad er værd at bruge penge på, fordi det faktisk giver værdi i hverdagen?
The Money Mindset handler derfor ikke kun om at klare sig gennem pres, men om at navigere klogt, når der igen opstår plads.
Lad jer inspirere af andre brands, der taler om penge
For brands betyder Support the money mindset tre ting i praksis:
Først og fremmest skal brands skabe ro og forudsigelighed, når hverdagspriser giver uro i maven. Det er den tyske dagligvarekæde PENNY et godt eksempel på. De trykker faste priser direkte på emballagen. Et enkelt kreativt greb, men effekten er tydelig: “Åh nej, hvad koster det mon i dag?” bliver til “jeg ved, hvad jeg får, hver dag”.
Et andet greb er at hjælpe forbrugeren med at finde penge i budgettet. Her taler DBA ind i stigende fødevarepriser med varm humor og relevans: tøj er ikke penge, men det kan de blive. De gør den stramme økonomi lettere at være i og aktiverer værdi og ydelse, der allerede findes.
Og endelig skal brands gøre ‘værdi for pengene’ krystalklar. Vis forskellen mellem billigt her-og-nu vs. en oplevelse eller kvalitet, der holder længere. Giv forbrugeren valget, og underbyg det med konkrete beviser: holdbarhed, garanti, tidsbesparelse og glæde i hverdagen.
Når brands kommunikerer sådan, taler de direkte til både fornuften og følelsen.
Omfavn det dobbelttydet forbrug
For marketingfolk er det afgørende at kunne tale dobbeltsporet. Den rationelle værdi skal stå klart: pris, holdbarhed, tid, gensalgsværdi og totalomkostning. Samtidig skal den emotionelle værdi være lige så tydelig: ro, glæde, tid og mening. Når de to spor mødes, føles økonomi mindre tung — og langt mere håndterbar.
Det kan være så simpelt som en sætning, der binder sporene sammen: Billigt nu. Holder længe. Gør hverdagen bedre. Eller en lille fortælling hvor pris og effekt står side om side: Hvad koster det? Hvad får jeg igen? Og hvornår kan det betale sig?
Transparens er nøglen
Anbefalingen er at brands tydeligt skal vise, hvad noget koster, hvad kunden får igen, og hvordan de kan justere mellem valg og behov. Anbefalingen lyder at invitere kunderne med til at dele deres bedste tips — og skabe formater, der hjælper dem med at finde små justeringer i hverdagen uden at opleve det som afkald.
Det vigtigste er, at brandet respekterer bekymringen, men også peger på lyset – mere ro, mere værdi, mere kontrol. Gør det konkret: én sætning om værdi, ét simpelt regneeksempel, én lille beløning.
Gør pengesnakken enkel og relatérbar i jeres kommunikation. Start med at forklare værdien i én sætning, der rummer både fornuft og følelse.
The Money Mindset handler i sidste ende om at gøre økonomi mere menneskelig. Om at anerkende, at vi træffer beslutninger med både hoved og hjerte — og at begge dele fortjener plads. De brands, der formår at kommunikere klart, respektfuldt og med forståelse for denne dualitet, vil ikke bare blive valgt, men oplevet som en hjælp i hverdagen.
PULSE26
Er udarbejdet af dentsu for 18. år i træk.
Studiet er udarbejdet fra august til december 2025 på baggrund af: statistisk research, feltobservationer, kvalitative interviews med forskere, marketingeksperter og forbrugere, en skræddersyet spørgeskemaundersøgelse med 1.000 repræsentativt udvalgte respondenter fra hhv. Danmark, Norge, Sverige og Finland, med Bilendi som dataleverandør. Derudover er der brugt data fra dentsus eget forbrugerpanel CCS 2025, Gallup Kantar Index Danmark 2025, Google Keyword Planner og digitalt aggregeret adfærdsdata.


