Benjamin Rud Elberth har analyseret alle de politiske partiers webstrategier. I denne klumme kan du læse om analysen af Radikale, mens vi tidligere har bragt en analyse Venstres, Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis, Konservatives, SF og Enhedslistens webstrategier
RADIKALE
Partiet, der tidligst opdagede Twitter og dets potentiale og er bedst til at tvinge effekt ud af hver eneste webkrone, som de bare ikke har lige så mange af som S og V.
Vi ser ikke de store kampagner, som f.eks. Venstre har penge til og tradition for. Til gengæld har Radikale med Margrethe Vestager i front ændret det danske mediebillede. Intet mindre. Der er ikke faldet et politisk træ i skoven, før @vestager tweeter om det.
Fra forhandlingerne i det sorte tårn, hvor Helle, Villy og Margrethe ellers havde aftalt absolut stilhed, til der var fundet et regeringsgrundlag, brød @vestager tavsheden og tog styring på kommunikationen til folket – i første omgang på sociale medier, men efterfølgende i et spor, hvor det er Vestager, der er Finansminister og Statsminister på Twitter.
Hun skal nok tweete ud, når der er en blå finanslovsaftale, med et billede, hvor hun selv ser fantastisk ud, hvor hun skygger for Corydon, og hvor Løkke fra forligskredsen har røde øjne.
Der kunne holdes lange foredrag om, hvad visuel kommunikation har gjort for Obama, når han giver knuckles til rengøringsmanden. Når Vestager gang på gang smider billeder op af forligskredsen, styrer hun selv visuel kommunikation, bliver selv breaking news, og har mulighed for at sætte sig ned og se på sociale medier, hvad reception og perception af hendes politiske gerning er uden for forhandlingslokalet, så hun kan levere en perfekt talelinje til pressen uden for døren, der er reduceret til un-breaking news.
Det er et fast mønster: Lav forlig. Tweet det. Vent. Gå ud til journalisterne. Levér perfekt talelinje, hvor man på forhånd har haft mulighed for at se modtagelsen på den anden side af døren:
Kommer radikale ministre i problemer, eller har Radikale dårlige sager, sidder tunge web- og pressedrenge klar i sekretariatet til at være rapid response-team, indtil de har nuanceret samtalen og bidraget til journalisternes og meningsdannernes forståelse af det politiske billede.
Med transfertilgang af Ida Auken er Radikale absolut ikke blevet svagere på sociale medier, hvor også Sofie Carsten Nielsen er ekstremt dygtig, og Jeppe Mikkelsen og Nadeem Farooq ekstremt aktive.
Får Radikale for alvor også gang i Manu, Christian Friis Bach, Rasmus Helveg og Morten Østergaard, og kommer Margrethe Vestager op i samme høje kadence, som hun har været tidligere, styrer de Twitter igen.
Sideløbende kører Radikale så intelligent og effektiv annoncering gennem deres bureau, der er datanørder, at de nok skal ramme deres kernesegmenter. Til gengæld mangler Radikale for alvor at kontrollere Facebook, hvor Ida Auken er det største aktiv.
Største styrker
Radikales Twitterbrug. De styrer mediebilledet, og journalisternes bedetæpper vender mod Margrethe. News don’t break, they tweet, når Vestager fælder politiske træer i skoven med 140 tegn.
Og så deres datanørdede tilgang med team Jacob Packert og deres bureau, der gør, at partiet på den rigtige side af persondataloven laver præcis og intelligent webannoncering.
På Folkemødet 2014 gav partisekretærerne fra de største partier den stramme persondatalov en del af skylden for, at politiske partier ikke kan give den så meget kampagnegas, som de gerne vil. Radikale er dem, der har formået at strække cookie-brugen længst inden for rammerne. Det har de faktisk Datatilsynets ord for.
Selv når man sidder og forsøger at streame F1 med Kevin Magnussen på nettet, vælter R-annoncering ud i hovedet på en. Det er der en grund til.
Største svagheder
Begrænsede budgetter i forhold til V og S, så der ikke for alvor kan trykkes dagsordenssættende kampagner af, og så politikernes aktivitetsniveau. Der er et par ministre, der skal i gear, også Vestager selv, hvis de fortsat skal regere Twitter-land.
Og så er de altså bedst i medvind. Vestager er god til at smide kagebilleder på Twitter, men knap så dygtig til slagsmål på nettet og til at få mudder på tøjet.
Der ligger også en svaghed i, at Radikale aldrig rigtig har fanget Facebook. Facebook-debatter oversvømmes af DF og LA-aktivister, og S- og V-politikere og til dels Enhedslisten styrer løjerne på Facebook politiker-wise.
Hvad skal der til
Der skal holdes hulemøde for politikerne, hvor Packert og gutterne lige får understreget, hvorfor aktivitetsniveauet skal op for samtlige af de store brands, partiet har – Manu, Vestager, Ida Auken, Rasmus Helveg, Christian Friis Bach, Morten Østergaard, Marianne Jelved m.fl.
Og så skal de gøre, som de plejer – fyre kampagnerne af før alle andre, så de laver kombineret outdoor- og digitalt tryk, mens vi taler om valg.
Når det først er udskrevet, overtager V-, S- og K-kampagnekronerne det hele. Og så mangler der nogle punchlines. Det. Der. Med. Punktummerne. Har. Vi. Efterhånden. Forstået. Men hvad var det nu, Radikale egentlig ville?
Hvad kommer til at ske
Øget aktivitetsniveau.
Et annonceringsspor, hvor R bruger alt det data, de kan nå at samle sammen med deres bureau.
Og så en kampagne, der starter længe før alle andres. Der kan også sagtens komme et par first-mover-eksperimenter, men det bliver stadig eksperimenter, hvor man kan se nogle større data-strukturer.
Manu hopper ikke på Tinder. Han er til gengæld i gang sin rundtur, hvor han siden slutningen af februar satte ”jeg skal nå at tale med 3000 mennesker”-strategien.
Radikale har som ingen andre forstået, at stemmer skal vindes en for en. Vælger for vælger. Samtale for samtale.
Benjamin Rud Elberth er digital (politisk) kommunikatør, rådgiver og digital chef i Geelmuyden Kiese samt aktiv med updates på de sociale medier.
