Partiernes webstrategier 6: Optursstemning i SF

Benjamin Rud Elberth, digital politisk kommunikatør

Klumme: De tilbagevendende SF’ere kan med stærke SFU i ryggen mobilisere noget, der ligner en aktivistisk valgkamp på nettet.

Analysen af SF er den sjette i rækken af analyser over de politiske partiers webstrategier fra Benjamin Rud Elberths hånd. Links til analyse af de øvrige partiers webstrategier er i bunden af artiklen. Her er analysen af SF.

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

Der er optursstemning i SF.

Meningsmålingerne er begyndt at rette sig en smule, granatchok efter nærdødsoplevelser i vinter er ved at blive til en identitet blandt ‘the last filthy few’, at de stadig er levende, og kampagnemæssigt førte de faktisk en rigtig stærk digital EP-kampagne med talende valgplakater og bl.a. Snapchat-Teis, der hamrede en suppleantplads hjem med stærk webkampagne og i øvrigt også er Folketingskandidat.

Pia Olsen Dyhr er i øjeblikket mest svarende partileder, og tog oven i købet Folkemødets dialogpris med sig hjem fra en række gode debatter.

Sekretariatet tegnes især af folk, der har siddet i ministerier og har prøvet det pres, der følger med fra journalisterne – nu skal de bare finde ud af strategisk, hvordan de skal køre den digitale valgkamp, og det er de i gang med.

På Facebook er stadig flere MF’er i højt aktivitetsniveau. Özlem Cekic er en debatmaskine, Pia Olsen Dyhr, Jonas Dahl og Karina Lorentzen er rigtig godt med.

Til gengæld er partiet tømt for store navne. Det vil være ganske få navne, der vækker genklang hos danskerne, og der er navne, som danskerne vil huske for politiske slagsmål som Karsten Hønge og Lisbeth Bech Poulsen, der, da krisen kradsede mest, hængte det beskidte vasketøj til tørre i fuld offentlighed.

Ser man ordentligt efter i de skumle afkroge af Facebook er skaden internt dog ikke større, end at de to kan mobbe hinanden med, hvis hold blev danske mestre i fodbold.

Største styrker
Debat og likeability. De tilbagevendende SF’ere kan godt med stærke SFU i ryggen mobilisere noget, der ligner en aktivistisk valgkamp på nettet.

Men der er masser af arbejde, der skal gøres. Og så har de en styrke i, at de lige har ført en valgkamp, hvor de turde noget, og blev præmieret i pressen for det. Det tyder på, at de kan hive fine kampagner op af hatten.

Største svagheder
Tid og kendisfaktor. SF er lige nu et parti under ombygning og opbygning. Sekretariatet og ny ledelse har først lige sat sig i stolen, og kan nu efter EP-valg og Folkemøde bruge sommeren til at få banket noget på benene.

Det kræver ekstremt arbejde – SF mangler blandt andet hele den digitale lobbyisme, hvor de bruger sociale medier til at guide journalister og sætte benzin på gode sager, og grus i maskineriet på dårlige. Der mangler et stort stykke strategi-arbejde. Og det skal gå stærkt.

Hvad skal der til
Hele pakken. Udformning af en reel digital strategi, kampagne og digitalt tryk fra nu og frem til dagene efter Folketingsvalget, når det kommer, med massiv træning af ledelse, kandidater, kampagnefolk og webteam.

Alt ser lige nu ud til at skulle opfindes fra bunden, så SF kan blive konkurrencedygtige ift. andre partier, der hver eneste dag lægger massive digitale tryk.

Hvad kommer vi til at se
Nogle af de samme takter, som vi så i deres EP-valg. Mon ikke de talende valgplakater bliver forfinet og sat i ny kontekst?

Og så kommer vi til at se, at SF langsomt begynder at hverve flere fans til deres politikere, og at de træder ind i den digitale meningsudveksling, der foregår på Twitter.

Resten er fuldkommen umuligt at spå om. SF er i tænke-modus lige nu og er først ved at lægge skinnerne. De har brug for al den tid, de kan få og håber på et valg i september 2015.

Her kan du læse analysen af webstrategierne for Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, RadikaleKonservative og Enhedslisten.

Benjamin Rud Elberth er digital (politisk) kommunikatør, rådgiver og digital chef i Geelmuyden Kiese samt aktiv med updates på de sociale medier.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning