Af Hanne Feldthus

Klumme: Louise Knauer fra Wibroe, Duckert & Partners har store og begejstrede visioner om big data, som vil ændre verden, som vi kender den. En verden hvor selv reklamefilm bliver personificerede og henvender sig til hin enkelte.

Big data er den nye dampmaskine. Intet mindre. De store data rummer i sig en omkalfaltrerende kraft, som vil ændre verden for altid. Og det er fantastisk.

Det er konklusionen i hovedtræk fra Louise Knauers indlæg på Kreativitet og Kommunikations konference om big data mandag formiddag. Louise er som bekendt den nye adm. dir. for Wibroe, Duckert & Partners.

Og det synspunkt var hun ikke alene med. Vi hørte også Ravi Singh, CEO og grundlægger af Election Mall, som er et firma, der driver kampagner for politikere over hele verden, sige det samme.

Men inden det løber af med mig, skulle jeg måske lige referere, hvad big data er, så godt jeg nu formår det.

Big data er ikke et regneark. Ikke noget med noget Excell her. Nej, big data er enorme for ikke at sige kolossale mængder af data indsamlet fra mange kilder, interne som eksterne. Man kigger på hele datamængden ikke delmængder, for den menneskelige hjerne er ikke i stand til at foretage en fornuftig udvælgelse. Det skal der algoritmer til.

Og så skal det gå stærkt, man analyserer i real time, fordi tingene ændrer sig hele tiden. Big data er liquid data.

Til gengæld er man som amerikanske Target også i stand til at forudsige, hvem af ens retailkunder, som er gravide vel at mærke før, kunderne selv ved det. Og det er smart, fordi gravide kvinder køber ind med arme og ben for at forberede den lille nys ankomst.

Eller man kan som nødhjælpsorganisationerne gjorde det på Haiti efter jordskælvet forudsige, hvor den næste koleraepidemi ville bryde ud og sende hjælpen i forvejen.

Det er bare matematik

Lyder det mærkeligt? Det er det tilsyneladende ikke, det er bare matematik. Man analyserer indkøbsmønstre, og hvis folk begynder at købe noget andet, end de plejer, så er det nok, fordi deres smagsløg har ændret præference, og det gør smagsløg, når man bliver gravid.

Eller man analyserer haitianernes bevægelsesmønstre med udgangspunkt i data om, hvor deres mobiltelefon befinder sig rent geografisk. Keine hexerei nur behändigkeit.

Man skal selvfølgelig lige finde nøglen til, hvad det er, man vil analysere og så naturligvis have adgang til de enorme mængder af data.

For mit eget vedkommende ville det også betyde, at jeg skulle have fat i nogen til at skrive den altafgørende algoritme, men den slags kan man vel købe.

Louise Knaur lovede de måbende tilskuere, at man blot skal koncentrere sig om at drømme om, hvad man allermest ønsker sig at få at vide om sine kunder, så kan alt lade sig gøre.

Man bør i den sammenhæng ikke lade sig holde tilbage af, at der ikke rigtigt er nogen herhjemme, der sådan for alvor har kastet sig ud i big data-æraen, for analyser fra USA viser, at virksomheder, der kører på big data, klarer sig meget bedre end deres mere fodslæbende konkurrenter.

Så venner, det er bare med at komme i gang.

Big data ophæver tanken om målgrupper, fremover handler det om individer, og alt kan personificeres. Faktisk ville man i dag allerede kunne henvende sig personligt til folk igennem de ellers upersonlige husstandsomdelinger eller producere personlige tv-reklamer henvendt lige præcis til mig, Hanne Feldthus. At man ikke gør det, er kun et spørgsmål om, at jeg nok ikke er parat til at modtage den slags. Endnu.

At jeg i skrivende stund ikke kan forestille mig, at jeg nogensinde bliver klar til den slags, vælger jeg i betragtning af min høje alder at se bort fra.

At omkostningerne til at producere en reklamefilm kun til mig muligvis også vil overstige den eventuelle indtjening, man kunne opnå ved det, vil jeg heller ikke dvæle ved. Det findes der nok en løsning på, som jeg bare ikke har gennemskuet.

Tilbage til dagligdagen

I stedet vil jeg kaste mig over noget konceptudvikling til en stor dansk virksomhed, som godt nok ikke har adgang til big data, men som har en ledelse med en vision om, at skabe en game changer, der kan bringe deres marked op på næste niveau. Altså give kunderne det, som kunderne ikke vidste, de havde brug for, fordi det ikke findes endnu.

”Små Gallup-data” har vist os, at der findes et marked, så må vi håbe, at vi kan nøjes med det. Særlig fordi samme virksomhed har så store problemer med deres SAP-system, at alene tanken om at forsøge at trække data ud, kan hensætte alle i en tilstand af lammende passivitet.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club