Politikere, hjælp os med at undgå børn!

Jonas Stone-Bjarup,
adm. direktør i Geomatic

Ingen annoncører forsøger bevidst at bryde markedsføringsloven og ramme børn med uanmodet markedsføring, påpeger denne klummeskribent. Som det er i dag, kan det bare ikke undgås. Der er dog to muligheder for at ændre på den sag – hvis politikerne vil.

Der er næsten ikke noget værre, end når en virksomhed får en vred mor eller far i røret:

”Hvorfor har I ringet/skrevet til mit barn?!” siger de typisk i en ikke særligt feststemt tone.

Eller det, der er værre, når de henvender sig via virksomhedens Facebook-side.

Herefter kan virksomheden så forklare, at den har fået data fra telefonbogen, at det skam er tilladt, og at man har kunnet henvende sig til sønnen/datteren, fordi dennes telefonnummer eller adresse faldt inden for det segment, man forsøgte at målrette sig mod.

Og med den datadelingsfølsomhed, der har indfundet sig i kølvandet på GDPR, kan det endda ende med at blive en kedelig historie i et formiddagsblad.

Ingen ønsker at få fat i et barn
Men sandheden er, at ingen er interesserede i at ramme de her børn.

Det er bare ikke muligt fuldstændig at undgå, som det er nu: Enhver forælder kan oprette et telefonnummer i sit barns navn.

Bedes der ikke om hemmeligt nummer hos teleselskabet, havner nummeret – og barnets navn – i telefonbogen. Den er jo offentligt tilgængelig, og det er via telefonbogens datadistributører, at virksomhederne køber emner til deres direct mail- eller telemarketing.

Vi datadistributører gør vores for at hjælpe datakvaliteten i dataene fra telefonbogen på vej, men som lovgivningen er nu, er der ikke en måde at frasortere børn i telefonbogen.

Løsningsmodeller kræver lovændring
Der er dog to muligheder, der ville kunne fjerne problemet med, at børn kommer med ud i de emner, der trækkes via telefonbogen:

1. En tilføjelse til CPR-lovens §38, der ville tillade, at det CPR-kviktjek, datadistributørerne i dag kan lave af dataene fra telefonbogen, udvides til at inkludere en angivelse af voksen/ikke-voksen eller myndig/ikke-myndig.

I dag returneres i forvejen CPR-status om aktiv, udrejst, forsvundet eller død, og da alder er en almindelig personoplysning i GDPR-mæssig forstand, er der ikke noget større juridisk dilemma i denne løsning, og da CPR jo allerede har denne information, er implementeringen ”kun” af teknisk karakter.

2. At teleselskaberne pålægges at angive, om en person er barn eller voksen, når de indleverer data til telefonbogen.

Denne løsning vil muligvis kræve, at teleselskaberne skal indsamle nye data fra deres kunder i form af aldersdata/fødselsdato, hvis de ikke allerede har denne viden. Og at de skal holde den opdateret.

En opgave, selskaberne formentlig ikke vil tage imod med kyshånd, da indleveringen af data til telefonbogen jo ikke leverer en værditilvækst til deres forretning.

Så hvad vil vi helst?
Det er altså op til politikerne, om vi skal eliminere de her tilfælde, hvor virksomhederne rammer børn, når de laver uanmodet markedsføring ved hjælp af data fra telefonbogen.

Selv om disse teledata indkøbt via en datadistributør allerede i dag er de mest sikre emner at benytte, fordi de er CPR-validerede og dermed renset for Robinson-markerede personer og personer, der er afdøde, forsvundne eller udrejste, er der jo altså så denne her sidste sten i skoen.

Fordelene er åbenlyse, så politikerne må afveje, om de helst vil skabe rammerne for, at virksomhederne kan undgå børn, eller om vi skal leve med de lejlighedsvise smutterne, som sker i dag. Med det besvær og spild, det indebærer.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning