Rapport fra SXSW: Humor er godt til grimme ting

Isabel Aran,
Free-lance AD

Fra en uforståelig diskussion om cloud til en mere nærværende om, hvad en viral succes kræver, humor til at tale om de svære ting samt gode råd til at få succes med en blog.

SXSW – Dag 2

Ovenpå succesen i går var min forventning til anden dag på SXSW Interactive tårnhøj. Men det telefonsbogstykke program var desværre planlagt sådan, at mange af de ting jeg ville se faldt oven i hinanden. Så det endte med en tætpakket rute med sidespring og masser af grin.

Dagens rute

  • Viral is a Dirty Word : Strategic Video Success
  • How to Read The World
  • How to Get Your Consumers Addicted to Your Content
  • Your Blog is Not Your Business
  • Collabrative Storytelling
  • Tracking Trends to Make Great Content

Skævt fra start

Selvom min første dag på SXSW var gået over alt forventning, valgte jeg at starte lørdag morgen med et ‘SXSW Newbies meet up’. I programmet stod der, at der ville jeg lære alle tips&tricks og do’s&dont’s, så jeg var sikker på at få alt med hjem. Desværre gik det ikke helt som planlagt, for jeg var mere eller mindre den eneste, der var mødt op. Øv. Så jeg rådførte mig med min SXSWapp og skyndte mig videre.

Og videre blev en paneldiskussion om ‘Cloud’. Jeg tænkte, det ville være godt en gang for alle at få styr på det fænomen, jeg har hørt så meget om, og bruger på min nye iPhone men ærlig talt ikke forstår særlig meget af. Men ak. Efter meget kort tid måtte jeg indse, at jeg havde fundet mine tekniske overmænd. Luften var tyk af teknik og flotte sætninger, der var umulige at finde hoved og hale i. Så jeg gik med uforrettet sag. Men Cloud snakken var også rated ‘advanced’ i programmet. Så fair nok.

Jeg hoppede på shuttlebussen og kørte mod mere sikkert farvand. Min destination var Intercontinentel Hotel, der hoster alle arrangementer om markedsføring og branding.

Viral is a Dirty Word: Strategic Video Succes

En fræk og catchy titel der havde tiltrukket mange tilskuere. Salen var pakket da Jeremy Sanchez og Rob Davis fra Ogilvy gik på scenen. De to erfarne herrer havde sat sig for at gøre op med udtrykket viral markedsføring til fordel for “markedsføring der er relevant for målgruppen”.

Viral-succes er hverken gratis eller noget, der opstår af sig selv, hvis man spørger tallene. For kun 4% af de mange videoer på youtube er blevet set af mere end 100.000, som definerer en succesfuld viral-kampagne. Så bare fordi man sætter viral foran kampagne, skaber man ikke nødvendigvis en succes som sex med Paris Hilton eller funny cats.

Nej, det der tæller er PPI (Post Play Interactive). Altså man skal trigge modtageren med et relevant budskab, der enten kan være forudsigeligt eller overraskende.

Men en sjov film er alligevel ikke altid nok. For skal viral markedsføring bære frugt, er tusindvis af ‘I like’ på Facebook eller views på Youtube ikke lig med flere solgte produkter. Det sker kun, hvis budskabet er relevant for brugeren.

Og taler statistikken sandt, så orker de fleste ikke at se en film helt til ende, hvorfor det er nytteløst at slutte med call2action. Så en succesfuld viral-kampagne skal åbenbart skrues mere sammen som en pornofilm end en kriminalroman, der afslører morderen på sidste side.

En anden vigtig pointe: Virale film er ikke nødvendigvis dem, der kickstarter en kampagne. Men opstår på baggrund af andre medier og elementer i kampagnen.

How to Read the World

Stand-up komikeren Baratunde Thurston, der skriver for ‘The Onion’ og forfatter til ‘How to be Black’, er en genganger hos SXSW. Fremmødet til hans tale er overvældende, og jeg forstår nu hvorfor. Han rammer os alle lige i lattermusklen med upassende historier fra det virkelige liv.

Igennem hans arbejde med ‘The Onion’ har han fundet den rette form til at fortælle nyheder på upassende måder. I dag er kanaler og teknologier, der er gode til at viderebringe nyheder og budskaber ikke en mangelvare. Men vi mangler noget menneskeligt og noget humor for, at det ikke kun er maskinerne, der taler.

Baratunde viser eksempler fra hele verden, hvor man kan snakke om fx betændte politiske emner. Som i Egypten hvor komikeren Youssef i løbet af ingen tid fik sparket en Youtube kanal i gang og snakket om de tragiske demonstrationer på en meget afvæbnende måde. Og hvordan man i Afghanistan har kørt et Tv-show, der er en direkte pang-dang til The Office, hvor der både blev talt om kvinder i politik, nepotisme og henrettelser.

Så mere humor, tak. Så gør det ikke så ondt at tale om grimme ting, der gør rigtig ondt.

4 x 15

Future 15 er en række hurtige speaches om, hvordan vi kommunikerer optimalt på hjemmesider og blogs for skabe den største effekt på brugerne.

Jeg er selv relativ nystartet blogger, så disse sessions virkede skræddersyede til mig. Og det var de. De passede perfekt, og jeg fik nogle helt konkrete værktøjer med mig. Her er fire redskaber til at komme godt fra start:

1 How to get consumers addicted to your content.

Tara Nichole Nelson giver tre punkter, der sikrer, at læserne vil komme tilbage til din hjemmeside/blog.

  • Information: Giv læseren benzin til deres aspiration.
  • Sælg dit manifest: Store manifester kan være større end selve brandet.
  • Dobbelt op på indhold: Inddrag brugeren med vidoer eller events, og gør det mere relevant.

2 Your blog is not your business

Adam Baker, stifter af Man Vs Debt, deler ud af sin viden om, hvordan man vender det hårde arbejde med en blog til en forretning.

En god forretning løser et specifikt emotionelt problem, der skaber profit. Derfor er tommelfingerreglen, at en blog skal løse et problem. Det er lige meget, hvor meget arbejde du lægger i din blogging, hvis bloggen ikke løser noget for nogen. Bloggen skal ses som et medie, der formidler løsninger på emotionelle problemer. Og bloggen må aldrig blive for kompliceret. Så lakmusprøven er, at man let og enkelt skal kunne forklare, hvad det er man har gang i, ellers har man bloggen helt for sig selv.

3 Collabrative Storytelling

Dir. Farmingville Stephen Bradley Managing har en klar og tydelig pointe: Involvering er vejen til succes. Lad brugeren definere indholdet lad dem hjælpe dig.

Stephen bruger en term han kalder crowd-muse, hvor kunstneren lever af input fra publikummet. Der er ikke nogen, der ejer historien – den kan gå sin egne veje. Et fint eksempel på det kunne være Movember, der blev båret af målgruppen som en automon bevægelse.

4 Tracking trends to make great content.

Jessica Hilberman, Editor Yahoo! Inc, giver fifs til hvordan man spotter trends på nettet.

Det ligger ikke altid lige til højrebenet, hvad ens målgruppe syntes er hot or not – plus det skifter hele tiden. Derfor anbefaler hun, at man bruger smarte værktøjer som Yahoo! Trending Now, Google trends, CNN Newspulse og Twitter Trends til at udpege de bærende trends. Men hun understreger, at trends ikke kan bære det hele alene. Man skal kende sin målgruppe og gøre trenden relevant for konstant at kunne levere indhold, der fastholder målgruppen.

Dagens grin: Go with the flow og droppe tilfældigt ind til en keynote speak med Baratunde.

Dagens læring: Der er mere mellem himmel og jord. Og jeg behøver ikke forstå teknikken bag Cloud for at bruge den.

Dagens interaktivitet: Socialcam – den levende Instagram.

Isabel Arán var indtil for nylig art director ved Kunde & Co. Men fra d. 1.marts

opsagde hun sit job til fordel for et liv som freelancer, og har som noget af det første i hendes nye tilværelse investeret en tur til SXSW – South by Southwest Interactive Festival – der er en af verdens største interaktive festivaler, hvor man over fem dage kan hente den nyeste nye inspiration inden for den interaktive verden.


Læs hendes første rapport her

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning