Rapport fra SXSW: Smart hvis du kan vente med at tjene penge

Isabel Aran,
Free-lance AD

Der er god profit i at opbygge relationer – men det er det lange seje træk. Tak er et fattigt ord – men sig det alligevel – lød det desuden i debat om velgørenhedsorganisationer.

SXSW – Dag 3

Efter 3 dage på SXSW Interactive er jeg ved at være fyldt til bristepunktet med information og nye buzz words som lokalitet, relevant indhold og personlig markedsføring. Men det til trods har jeg lagt et stramt program, der ikke giver mig meget tid til at nyde solen, der så fint titter frem efter to dage med heavy regn.

Dagens rute

  • The state of Social Marketing
  • 21st Century Giving: Social Philanthropy’s Rise
  • Ambient location and the future of the interface
  • Can the Biggest Ideas Fit in Smallest of ad Space?

The State of Social Marketing

Det stærkeste hold var sat til denne panelsession: Joe Chernov VP of Content Mktg, Eloqua – Jesse Thomas Founder & CEO, Jess3 – Brad McCarty, Managing Editor, The Next Web – Tyler Willis VP Business Dev, Unified.

Potentielle kunder er kernen for hele snakken, og vi nærmer os markedsføring på det helt personlige plan. Vi deler hver dag tusindvis af informationer om os selv og sætter fodspor på diverse sociale platforme. Så vil man have succes nu om dage, skal man bruge de informationer til at ramme forbrugeren lige i hjertet. Vi kan ikke længere bruge den traditionelle tankegang og se dem som traditionelle persona.

Men hvad med de kropumulige teenagere? Hvordan gør man dem til potentielle kunder? Det er det lange seje træk. Skaber du en relation med dem her og nu, er der lagt i ovnen til loyale kunder i fremtiden. Smart hvis du kan vente med at tjene penge…

Deres pointe er, at stærke relationer vil betale sig i længden. For gør man sit forarbejde godt, har man tusindvis af potentielle kunder og lækker profit at glæde sig til. Så har du penge nok i banken, er den egentlige udfordringen at bevare brandets identitet og samtidig skræddersy kommunikationen til dine potentielle kunder uden teknologien overtager showet.

Hvordan tænker vi allerede potentielle kunder? Her to gode eksempler:

App’en ‘Highlight’ bliver fremhævet som et godt værktøj, der arbejder uden checkin’s og stadig bruger lokation til at pushe relevante informationer til brugeren.

Facebooks nye timeline har gjort storytelling meget nemmere. Det er blevet nemmere for brands at gå i dybden og virke lokal og være relevant for brugerne.

21st Century Giving : Social Philanthropy’s Rise

Hvordan kan fremtidens velgørenhedsorganisationer få succes?

Claire Diaz Ortiz, Social Innovation at Twitter, Michaelyn Elder Director of Online Communication at the United Nation Foundation, Ramya Raghavan, Nonprofits & Activism, Cheryl Contee Partner Fission Strategy, Robert Wolfe Co-founder Crowdrise, giver deres bud.

1 – Lad folk bære fanen

Først og fremmest skal fundraising være sjovt og involverende. Fundraising projekter har haft succes med at lave deres indsamlinger til spil, hvor man fx fik point pr $, man gav.

2 – Giv dem et bevis

Folk er mere villige til give, hvis nogen ser deres velgørenhed. Og når de får mulighed for fx at sætter en badge på deres facebookprofil, er der sandsynlighed for at ca. 50% af deres netværk donerer penge til projektet. Hvorimod hvis en organisation sender et brev ud til tilfældige folk, er der sandsynlighed for, at kun ca. 5 % vender tilbage og giver en mønt.

3 – Sig tak

Tak er kun fattigt ord, hvis dine brugere har hjulpet dig til succes. Men sig tak alligevel og anerkend, at brugerne har hjulpet dit brand med et like eller delt fx en film. Panelet foreslår takkefilm, timeline events på Facebook, hvor der bliver skrevet direkte fra projektet, eller youtube livestreaming fra projektet.

Ambient location and the future of the interface

Amber Case Co – grundlægger af Geoloqi.com gav en spændende keynote speak om computerevolution og fremtidens computer.

Ligesom menneskets tidligste værktøjer fungerede som vores forlængede arm, forlænger smartphonen i dag vores hjerner og gør os til supermennesker. Den gamle desktop computer var stor, stationær, og gav os ikke meget plads til at agere mennesker. Men computerevolutionen har været med os – og smartphones er den moderne forlængede arm, der gør det muligt for at os leve det fedest mulige liv uden nogle bånd, der binder os.

Tag nu bare Geoloqi. En tjeneste der gør det nemt at installere lokaliteter i applikationerne. Og fremtiden er lokalitets bestemte push-beskeder, der giver os mere viden og guider os i den rigtige retning. De kan oplyse os og gøre os klogere.

Smartphonen er vores remote control til virkeligheden.

Can the Biggest Ideas fit in Smallest of ad Space?

Aman Govil Product Marketing Manager Google Inc og Cecelia Wogan-Silva Director of Agency, Independents Google Inc afholder nok det mest kreative oplæg indtil nu.

Set-uppet er følgende: Tre reklamedarlings fra en svunden fortid er fundet frem og opdateret i ægte 2012-stil.

1. Den smukke, gammel kampagne fra Volvo ‘Drive it Like You Hate it’ bliver i 2012 ved hjælp af alle de digitale medieflader en skøn storytelling, der arbejder i flere lag og når nye målgrupper, der før lå helt uden for rækkevidde.

2. Avis puster nyt liv i ‘We Try Harder’ med et smukt eksempel på personlig og custommade kommunikation. Aman Govil viser, hvordan en simpel interaktion med et webbanner og lidt informationer om sig selv kan generere en helt personlig reklamefilm i løbet af mindre end 30 sekunder. Wow.

3. Det sidste pragteksemplar på interaktiv kommunikation er fra Coca Cola og kampagnen ‘I’d Like to Buy the World a Coke, and Keep it Company’ fra 1971. I fire udvalgte storbyer blev der sat sodavandsmaskiner op – og hele verden fik mulighed for at sende en Coca Cola + en videohilsen til en af de fire maskiner. Sodavanden lå nu klar i automaten til at blive hentet af en helt tilfældig person, der kvitterer med en videohilsen. Det var så smukt, at jeg fik tårer i øjnene. Helt emotionel og meget interaktiv markedsføring. FANTASTISK!!

Se mere om projektet rebrief her http://www.projectrebrief.com/

Tak for i dag

Jeg ser frem til i morgen, hvor jeg vil give mig selv lidt længere snor. Jeg vil skære ned på ‘talks’ til fordel for at browse rundt mellem dagens tradeshow og alle de fantastiske kreative ting, der bliver udviklet rundt omkring på forskellige bureauer i verden.

Dagens grin: Når jeg på SXSW kan opleve deltagere få grineflip over pruttelyde i augmentet reality, så ved jeg, at jeg sidder midt i nørdernes højborg.

Dagens gave: SXSW er en gavebod fyldt med gratis chokolade, øl, vand og giveaways i diverse lounges. Jeg er mæt og har nu to ‘sokker’ med IBM logoer, der kan holde mine dåseøl kolde.

Dagens interaktivitet: Coca Cola maskinen der kan samle hele verden og sprede glæde!

Isabel Arán var indtil for nylig art director ved Kunde&Co. Men fra d. 1.marts

opsagde hun sit job til fordel for et liv som freelancer, og har som noget af det første i hendes nye tilværelse investeret en tur til SXSW – South by Southwest Interactive Festival – der er en af verdens største interaktive festivaler, hvor man over fem dage kan hente den nyeste nye inspiration inden for den interaktive verden.

Læs hendes to tidligere rapporter
her og her

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning