Reklame stammer fra det latinske reclamare, som betyder at råbe tilbage. I dag vil vi oversætte det til at skabe opmærksomhed. Man kan forestille sig, at det stammer fra handelsfolk, der på markederne i det antikke Rom råbte gode tilbud efter kunderne. Det har sikkert været svært livligt, og der har sikkert været masser af støj, når de handlende forsøgte at overdøve hinanden. På den måde er alting, som det altid har været. Mennesker er mennesker, og de vil have opmærksomhed, når de skal tjene penge.
I fredags var vi to par, der havde bord på den nye, hypede restaurant Lou på Gammel Kongevej, og det viste sig at være anskuelsesundervisning i højtråbning på første række. I det øjeblik vi trådte ind over dørtrinnet, blev vi mødt af en mur af støj. Og jeg mener støj af en voldsomhed, der sendte os hovedkulds ud på gaden igen. Tjeneren kom opmærksomt ud til os, og vi fik en drink til at styrke os på, inden vi entrede lokalet igen. Her blev vi henvist til et bord oppe bagved, hvilket gjorde det udholdeligt at være der.
Personalet undskyldte på skift, men de havde altså et selskab, der ikke holdt sig tilbage. Det viste sig at være en meget stor flok influencere, der spiste middag med deres nye samlingspunkt tv-værten Abdel Aziz Mahmoud. Han driver podcasten ‘Spotlight’, hvor han taler med influencere i stedet for at tale om dem. Det må være en succes, for i vores selskab kunne vi på skift udpege forskellige personager fra den verden i den store gruppe.
Lad mig med det samme deklarere, at jeg ikke er på sociale media (bortset fra sporadisk kontakt med LinkedIn) og derfor kun kender de influencere, som får skabt så meget ravage, at de havner i de redaktionelle medier, der elsker at svælge i deres tilbagevendende shitstorme. Af samme grund har Abdel markedsført sin podcast med, at chefredaktører ikke er velkomne. Smart.
En af de influencere, jeg kunne genkende, var Emil Thorup. Han har udviklet en særlig evne til at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Først var det noget med, at havregryn var sundhedsskadelige. Senere var det noget med, at man skulle lægge sig i solen ved middagstid. Vel at mærke uden solcreme.
Det er jo nærmest genialt. Tag en veldokumenteret sundhedssandhed og vend den om, og du er sikker på at komme i vælten. Sundhedsstyrelsen må gå ud og dementere og indskærpe de gode vaner. Alle medier går i selvsving, og Emil høster al den opmærksomhed, han kan ønske sig. Trump kunne ikke have gjort det bedre.
I al den tid jeg har været i reklamebranchen, har man talt om mere støj. Med god grund. Siden reklamen blev opfundet på gade-markederne før vor tidsregning, er der kommet mere af den. Siden halvfemserne har støjen fået global udbredelse, og der kommer absurd meget mere indhold år for år.
Og man er jo fri til at producere lige det indhold, der kan skaffe en den gyldne standard i opmærksomhedsøkonomien. Algoritmerne skal nok være med en, hvis man giver den maksimalt gas. Og sjovt nok kan man også regne med, at chefredaktørerne vil føde flere kliks lige ind i ens SoMe-profil. Det er penge i banken.
Som jeg sad der på den støjfyldte restaurant, havde jeg direkte udsyn til fortovet udenfor. Her kunne jeg adskillige gange observere Emil Thorup med sit brintoverilte afblegede hår stå og posere sammen med sine kollegaer. Som hanen i en flok høns. Han førte sig som en konge. Han evner ikke kun at kunne tviste sandheden, han besidder den helt nødvendige skamløshed, der skal til for at kunne nå frem til vores alle sammens bevidsthed.
Det interessante er, at hvis ikke hans forskellige udskejelser havde bragt ham ind i mainstreammedierne, havde jeg aldrig opdaget det. Det ville have været en stor gevinst i mit liv. Desværre når hans følgere sikkert aldrig at opdage, at Sundhedsstyrelsen og andre forstandige mennesker på det skarpeste tager afstand fra hans vilde påstande i netop mainstreammedierne, som de unge ifølge alle undersøgelser sjældent konsulterer.
Så står vi her. Låst i en markedsmekanisme, hvor annoncørerne med deres marketingbudgetter påstår, at de er nødt til at være, hvor deres målgruppe er. Altså på SoMe, betalende for influencere, der kan skaffe dem opmærksomhed. (Nærmest uanset hvad de byder på, har man indtryk af.) Hvor de gamle medier, der lider under de nye mediers altopslugende algoritmer, åbenbart føler sig nødsaget til at omtale det skamløse indhold fra de nye medier og dermed føde algoritmerne endnu engang. De bliver kørt rundt i manegen. Alle bliver kørt rundt i manegen.
Det bliver der nok ikke lavet om på foreløbigt, hvorfor løgn og latin vil fortsætte med at flyde ud i alle afkroge af vores sind og samfund. Jeg kan kun sige: Reclamare. Råb tilbage. Ikke mod Emil Thorup, men mod tech-giganterne.
PS. Restaurant Lou kan anbefales. Maden er fortræffelig. Betjeningen sød og opmærksom. Og ejeren kom uopfordret forbi vores bord med en god flaske vin som undskyldning for de højtråbende influencere.
