Sådan kan detailhandlen konkurrere med nethandel

Allan Forum, direktør og ejer af Reklamebureauet Shark & Co.

Klumme: Forsigtighed blandt forbrugerne og en stadig stigende nethandel. Sådan forklarer storcentrene og detailhandlen det omsætningsfald, som de på det seneste har måttet registrere. Men det er måske ikke hele forklaringen, skriver klummeskribenten.

Hos en række af landets storcentre skuffede jule-handlen i 2013 med et samlet og betragteligt omsætningsfald som resultat. Hos storcentrene samt hos detailhandlen generelt er der en enslydende forklaring: Danskerne holder igen med at bruge pengene, og så er der en øget konkurrence fra nethandelen.

Sidstnævnte er rigtigt, hvilket da også de seneste opgørelser fra branchen viser. I 2013 købte danskerne således for 62,4 mia. kr. på nettet – en stigning på i alt ca. 14% i forhold til 2012.

Det fremgår af årsrapporten for 2013 fra Foreningen for Dansk Internet Handel. Myten om at danskerne skulle holde på pengene holder altså ikke helt – i hvert fald ikke, når det gælder nethandel.

Nettets store styrker og svaghed

Når flere og flere vælger at foretage købene på nettet, så skyldes det primært tre ting: Der er gode priser; udvalget er stort og så er der en høj grad af convenience.

Man kan handle når man vil og i dag få købet leveret lynhurtigt til døren. Svagheden er, at man som kunde skal servicere sig selv. Købet er uden den personlige betjening og rådgivning, som dels kan inspirere og sikre at man får det helt rigtige.

Er der tale om fuldstændig gængse standardvarer er dette naturligvis ikke noget problem. Men faktisk købes også mange mere specialiserede varer på nettet – eksempelvis så topper kategorien tøj, sko og smykker i dagens nethandel.

I 2013 udgjorde kategorien hele 16% af de samlede køb. Mens man i centrene og de enkelte detailbutikker ikke kan gøre noget ved nettets fordele for forbrugeren, når det gælder priser og udvalg, så er det netop på servicesiden, at konkurrencen kan tages op med nethandlen.

Genopdag service – og underhold

Med en personlig service vil man på en positiv måde kunne fremstå med et alternativ til net-handlens upersonlige og maskinelle ordre-bestilling.

En service, der er baseret på en indgående viden om butikkens produkter – og ud fra ønsket om at yde den bedste individuelle rådgivning til den enkelte kunde. 

Kunden skal i den butiksansatte finde en coach eller en personal shopper, som sikrer en kvalificeret købsoplevelse og det rigtige produkt. Og den personlige kontakt og service er en væsentlig del af købsoplevelsen.

Måske skal butikken ændres både i størrelse og funktion, og fremover have karakter af at være et democenter.  Her behøver man ikke have flere hundrede m2 – fyldt op med masser af varer og så alligevel ikke have det hele. 

Idéen med democenteret er, at man som kunde her kan hente inspiration, viden og rådgivning – på et overordnet niveau.  Der er på en måde tale om idésalg – præcist tilpasset den enkelte kunde.

Når denne så har valgt sit, så leveres ordren efterfølgende på kundens hjemadresse – på præcis samme måde, som når man handler over nettet.

Mange af dagens forbrugere vil gerne betale for et generelt serviceløft. Herudover vil de gerne underholdes og beriges med oplevelser, når de besøger storcentret, gå-gaden og detailbutikken – og meget gerne i selskab med andre mennesker.

Det sociale aspekt omkring indkøbsturen spiller nemlig en stor rolle. Derfor er det også nødvendigt, at tænke i anderledes, spændende og afvekslende aktiviteter for kunderne.  

At skabe et rum for fælles oplevelser er derfor forudsætningen for det mødested, som også er det foretrukne indkøbssted.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning