Udgivelsesdagen på Bureaubiz’ ugentlige mail er blevet flyttet til torsdag, så derfor udkommer mailen to gange i denne uge – og derfor udkommer Sket i ugen også to gange i denne uge. Selvfølgelig lidt sært, at en klumme med den titel udkommer med to dages mellemrum – men mon ikke det går for en enkelt gangs skyld.
Historien er skrevet ud af Designit – næsten
For 4-5 år siden skrev de tre ejere og stiftere af Designit sig ind i den danske bureauhistorie med den formentlig største enkelthandel nogensinde, da de solgte bureauet til den indiske it-koncern Wipro for et beløb oppe omkring 600 mio. kr.
Nu er historien så ved at være skrevet ud af Designit. I hvert fald næsten. For en måneds tid siden lød det i pressen, at man ville lukke i Aarhus. Nu er resultatet så blevet, at man beholder et mindre team i byen.
Når den historie er vigtig, skyldes det, at Aarhus er der, hvor det hele startede, og dette erkendte adm. dir. for Designit Danmark, Mads Kjøller Damkjær i en pressemeddelelse:
”Århus har altid været vores kulturelle mothership, med en helt speciel rolle i Designit, og mange af vores mest innovative projekter har været skabt af teamet der. Så selvfølgelig er det en svær beslutning.”
Men det viser sig herudover, at alle de oprindelige ejere nu også er væk fra bureauet. Designit blev stiftet af Anders Geert Jensen og Mikal Hallstrup i 1991 og et par år senere kom David Fellah til. Anders Geert Jensen forlod bureauet i forbindelse med salget, mens David Fellah stoppede et års tid siden. Mikal Hallstrup fortsatte i en central rolle med base i New York, men det viser sig, at han faktisk også har forladt bureauet. Det skete for 9-10 måneder siden, men foregik i stilhed og har ikke været omtalt.
Så sammen med udviklingen i Aarhus er historien nu skrevet ud af Designit – næsten.
Til gengæld er der tilsyneladende fart på internationalt. Det globale hovedkontor ligger fortsat i København, men der er nu 19 afdelinger rundt om i verden.
Læser man regnskaber er det svært at finde forklaringen på den høje pris, der bragte ejerne ind på listen over de største bureauformuer i Danmark. På den anden side, så siger et regnskab aflagt i Danmark ikke noget om, hvilken værdi Designit har for Wipro.
DKs største PR-bureau tager sin egen kommunikation alvorligt
Operate Gruppen er Danmarks klart største PR-bureau, og det vil den formentlig også være, når resultaterne for 2019 er gjort op – også selvom bureauet havde et mindre godt år med et fald i bruttoavance på knap 10 pct. til knap 50 mio. kr. Bundlinjen faldt med 24 pct. til et plus på knap 6 mio., hvilket dog fortsat giver en ganske solid overskudsgrad, så der er ingen, der taler om krise.
Men Operates regnskab udmærker sig virkelig positivt på et andet område.
Bureauer er jo grundlæggende kommunikationsvirksomheder, og så kan man egentlig undres over, at de fleste er komplet uinteresserede i at udnytte regnskabet offensivt til det, det er – nemlig kommunikation til markedet.
Men det gør Operate, og man gør det overbevisende. Ikke bare på økonomi, hvor man selvfølgelig ikke kun giver de tal, man skal give i henhold til lovgivningen. Lad os plukke lidt i den omfattende beretning:
- Antal kunder og de 5 størstes andel – leveret under overskriften Sårbarhed
- Aldersgennemsnit på medarbejdere samt anciennitetsgennemsnit
- Antallet af medarbejder-afgang og -tilgang.
- Gennemsnitlige antal sygedage
- Elforbrug
- Samlet økonomisk bidrag til samfundet gennem en opgørelse over den samlede skattebetaling fra både selskab og medarbejdere.
På det sidste punkt kan man se, at der er afleveret samlet lidt over 20 mio. kr. i skatter og moms.
Skal man fremhæve et hår i suppen, så fremtræder tidens helt store dagsorden, den grønne omstilling, ikke meget stærkt i beretningen. Men mon ikke Operate snart får den indarbejdet også.
Rigtig mange bureauer virker som om det med årsregnskabet bare er noget, der skal overstås. Der er jo ingen, der interesserer sig for det. Kommunikerer nogen lidt mere, så afleverer de måske en prale-snak i beretningen.
Men selvom læsertallet på en årsberetning næppe er stort, så kan det godt være, at de få læsere er nøglepersoner. Og desuden så er en god årsberetning et godt signal til markedet. Det handler om transparens, og jo mere informativ man er, des mere transparent virker man.
Det gælder også over for medarbejderne.
Selvfølgelig er det træls, hvis man et år skal kommunikere, at der har været problemer. På den anden side problemerne forsvinder jo ikke ved at søge at skjule dem.
Analyse sår tvivl om dagligvarer på nettet
Allerede i 1999 var der røster, der talte varmt for, at dagligvarehandlen skulle gribe de nye muligheder på internettet. Da en rapport fra FDIH (Foreningen af Dansk Internethandel) lavet af A.T. Kearney fortalte, at store dagligvarehandlere nølede og ikke fandt tiden moden, så lød det fra bl.a. internet- og iværksætter-guruen Michael Matiesen, at det var et farligt synspunkt, og formanden for FDIH, Gert Birnbacher istemte, at der var klare fordele ved at være first mover.
Siden brast dot.com boblen som bekendt, men dagligvarehandel på nettet har løbende været til diskussion.
I de senere år har det så set ud til, at dagligvarehandel på nettet rykker – meget skabt af en massiv satsning fra Nemlig.com, som har ca. halvdelen af markedet. Både Coop og Dansk Supermarked har også engageret sig med betydelige satsninger, men det er værd at hæfte sig ved andre aktører. Aarstiderne fik f.eks. meget hurtigt succes ved brug af nettet ganske enkelt fordi kundehåndteringen af firmaets abonnementskasser blev meget lettere med nettet.
Men selvom nethandel med dagligvarer er begyndt at ligne noget, så er der fortsat tale om en mere beskeden del af den dagligvarehandel, og en ny analyse omtalt i Børsen fortæller, at det fortsat er et område, der har svært ved at få rigtig fat.
Rubrikken på en analyse lavet af Norstat for Dansk Erhverv lød:
Gennembruddet udskudt: Salg af dagligvarer på nettet taber fart.
Danskerne købte sidste år dagligvarer for 156 mia. kr. – en vækst på 4 mia. kr. Online-andelen lød på 2,6 pct. – det samme som i 2018, efter at være vokset fra 1,7 pct. i 2016.
Analysen fortæller også, at den største barriere for at købe dagligvarer på nettet er, at man gerne vil se og vurdere varerne først. Det angiver en stabil andel på mellem 60 og 70 pct. af danskerne.
Flemming Birch fra konsulenthuset Birch & Birch, mener, at online dagligvarehandel er en branche, der har det svært. Han nævner bl.a., at de fleste danskere har meget kort afstand til supermarkeder.
Man kan i øvrigt tilføje, at den nærmest ikke eksisterende lukkelov også betyder, at det er let at handle ind på et tidspunkt, der passer.
Der er dog lidt opmuntring til onlinehandlen. Flere og flere danskere har handlet dagligvarer på nettet inden for det seneste år. Helt nøjagtigt 23 pct. i 2019 mod 19 pct. i 2018.
På den anden side – hvis ikke den voksende andel giver vækst, hvad kan man så bruge den til. Måske handler det om, at der er varegrupper, som klarer sig bedre. Hvis man f.eks. regner vin som en del af dagligvarehandlen (hvilket dog nok ikke er populært hos sundhedsstyrelsen) så kan der godt være flere danskere, der ad den vej handler dagligvarer på nettet.
Udviklingen rejser et klassisk spørgsmål. Vi handler ikke på nettet, fordi det teknologisk er muligt. Vi gør det, fordi det gør vores hverdag lettere eller billigere. Og der skal ikke gå meget galt med dagligvarer – f.eks. at man har glemt en enkelt ting og så alligevel skal ned i butikken – før fordelen ved nethandel med dagligvarer er væk.
SAS lagde vægt på kunstnerisk frihed til instruktøren af kontroversiel film
Det mest overraskende ved den meget omdiskuterede SAS-film er, hvis SAS og bureauet bag, &Co, var overraskede over reaktionen. Men det er der noget, der tyder på, at de var. I hvert fald kommer der nu meldinger om en fortrydelse af et eller andet omfang.
Det er SAS’ kommunikationsdirektør, Karin Nyman, som til svenske Resumé siger, at man aldrig skulle have lagt den lange film ud. Godt nok erkender hun, at mange mente, at den første del af filmen var for negativ. Men der var andre hensyn at tage. Og så kommer hun med et ret overraskende udsagn:
SAS ønskede også at give instruktøren kunstnerisk frihed.
Ikke lige hvad man forventer fra en annoncør omkring udformningen af en reklamefilm. Men hvis man har den tilgang, så må man vel også kalkulere med en vis risiko, så deres tilgang virker ikke helt gennemtænkt.
Ifølge Karin Nyman forventede man, at der ville komme flere reaktioner på nogle helt korte versioner, men det viste sig altså, at det var den lange, der skabte reaktionen.
Karin Nyman siger videre, at man stadig er overbevist om, at SAS blev kuppet af højreekstreme kræfter.
Der er næppe tvivl om, at SAS blev mødt med en kraftig reaktion fra en side i det politiske spektrum. På den anden side – når man skærer budskabet så provokerende, så er det vel, hvad man kunne forvente. SAS stemplede ind i en ongoing værdikamp, så selvfølgelig ville den lejlighed blive grebet, og de tal for, at mange reaktioner kom fra særlige fora, udelukker vel ikke, at dette handler om en værdikamp.
Spørgsmålet er så, om Karin Nyman har helt styr på, hvad og hvem de højreekstreme kræfter er. Kan de isoleres til at være små og sekteriske eller rækker den værdikamp bredere ud. Når man betragter reaktionerne, så ser kritikken ud til at være bredere funderet end nogle små sekteriske grupper.
Det vil f.eks. være hovent demokratisk respektløst at sætte etiketten højreekstrem på Dansk Folkeparti på samme måde, som det vil være unfair at sætte etiketten venstreekstrem på Enhedslisten. Det handler ikke om, hvorvidt man er enig med dem – personligt er jeg aldeles uenig med begge partier – men de arbejder begge demokratisk, og ekstremisme skal man længere ud på fløjene for at finde.
Derfor kommer det let til at virke som en dårlig undskyldning at skyde kritikken ned med, at den kom fra højreekstreme kræfter.
Klummer på Bureaubiz er et udtryk for skribentens egen holdning.
