Vi er i den forløbne uge blevet dus med ikke bare Corona men også det mere faglige udtryk, Covid19. Og det er faktisk ikke spor rart. Der er lagt i kakkelovnen til en ordentlig rusketur, hvor det er svært at forestille sig, at den ikke også vil få stor impact på marketing-, bureau- og mediaverdenen.
Lige nu er det dog svært at sige noget ret kvalificeret. Situationen udvikler sig time for time og dag for dag, så på denne plads vil jeg lade Coronakrisen ligge.
Michael Thim bliver Mr. President
Danske mediabureauledere har i mange år spillet en dominerende rolle på det nordiske marked. Det gælder specielt et firkløver bestående af Jonas Hemmingsen fra GroupM, Peter Gottfredsen fra OMG, Michael Thim fra Mediabrands og Lars Bo Jeppesen fra Dentsu Aegis Network. Og så med Martin O. Rasmussen fra Mindshare ret tæt på gruppen. Han er en del af GroupM, som ledes af Jonas Hemmingsen, men han har været med til at starte Mindshare for 20 år siden og er også nordisk chef for bureauet.
Konsulenten Henrik Jensen, der selv engang var en del af kredsen som nordisk chef for Dentsu, har i sin ph.d afhandling fundet frem til, at den skarpe konkurrence på det danske marked er en af årsagerne til, at Danmark spiller en så markant rolle på den nordiske scene. De er alle blevet bedre af konkurrencen.
Denne situation er bagtæppet for nyheden om, at Michael Thim nu overlader ledelsen af Mediabrands i Danmark til Heine Jørgensen, hvorefter han skal koncentrere sig alene om rollen som ‘President for IPG Mediabrands Nordic og Baltics’. Hans opgave formuleres således, at han i endnu højere grad skal sikre bureaugruppens vækst i alle lande og fortsætte integrationen med det internationale netværks stærke kompetencer.
Michael Thim, IPG Mediabrands
Det er en opgave, der ligger i forlængelse af, at han i de senere år har stået for udrulningen af Mediabrands-organisationen i de nordiske lande.
Nyheden kommer samtidig med, at Lars Bo Jeppesen forbereder sin afgang fra Dentsu, hvor han siden 2014 har haft det øverste ansvar for mere end 20 europæiske lande.
Jobændringer hos to ud af firkløveret på samme tidspunkt er ret usædvanligt.
Samtidig sker der flere ting i laget under firkløveret. Dels er der Heine Jørgensen, der nu for alvor stempler ind i de øvre ledelseslag. Han startede hos Mediabrands i 2016 og blev i 2018 CEO for IUM. Dels udskiftede Dentsu fornylig Mads Bredal med Ulrik Petersen som CEO for Dentsu i Danmark. Og endelig hentede GroupM for kort tid siden Jesper Jørgensen hos Hjaltelin Stahl, hvor han var CCO, til rollen som ny CEO for Mediacom.
Et bud på, at der lige nu sker en række ting i mediabureauernes ledelseslag kan være, at de er mere udfordrede end længe, og at bureauerne derfor overvejer deres position i markedet.
Men tilbage til ugens aktuelle nyhed. Michael Thim træder formelt et trin op i hierarkiet, og det kan synes velfortjent oven på, at han i mange år har vist sit værd for IPG. Det er dog samtidig et skridt op, som kan rumme torne.
I hans nye rolle kommer han så at sige til at sidde i et mellemlag i den globale organisation, hvor han ikke har direkte driftsansvar for enten et land eller en kundeportefølje. Det er set før, at sådanne positioner kan undværes, hvis man højere oppe i koncernen på et tidspunkt bliver optaget af omkostninger. Og i store amerikansk styrede koncerner er goodwill’en på lang, tro og dygtig tjeneste ikke altid meget værd.
Man kan sige, at Michael Thim flytter op i en rolle, der ligner Lars Bo Jeppesens, men problemet er, at hans område er en del mindre, og i denne sammenhæng spiller skala en rolle for styrkepositionen.
På den anden side, så kan den nye rolle selvfølgelig også være udtryk for, at Michael Thim er på vej yderligere op i hierarkiet i IPG.
Det skal i så fald være ham vel undt.
Ud over udnævnelsen af Heine Jørgensen har Mediabrands i Danmark haft travlt i organisationen. Lars Møller er flyttet fra managing partner i Ignite til CCO i Mediabrands. Ignite er et relativt nyt Mediabrands-bureau med det formål at hjælpe kunder med insourcing-strategier og Lars Møller startede det sammen med Martin Kronborg.
Sidstnævnte er blevet udnævnt til managing director for Digital Platforms & Services, som ud over Ignite også omfatter Reprise og Cadreon.
Det ligner en erkendelse af, at potentialet i Ignite ikke var, hvad man håbede.
Endelig er Lasse Clarke Storgaard flyttet fra Reprise Digital til et job som chief digital officer hos IUM Danmark.
Sorthvid har fået nye ejere. Et ambitiøst internationalt bureau
Peter Risborg og Jonas Roland Therkildsen har solgt deres digitale designbureau, Sorthvid, til det internationale bureau, Depth, der er startet i Amsterdam og har ca. 1500 medarbejdere i 13 lande.
Jonas Roland Therkildsen og Peter Risborg
Det fremtidige brand er Depth og parterne oplyser selv, at det bliver et bureau med omkring 100 medarbejdere. Det er dog et tal, man umiddelbart studser over, for kigger man på regnskaberne for 2018, så er der tale om to mindre bureauer, der tilsammen har en anslået bruttoavance på ca. 43 mio. kr. og ca. 40 fuldtidsmedarbejdere.
Forklaringen er flere ting. Adm. dir. Lasse Rasmussen kan dels fortælle, at Depth havde et godt 2019 med vækst – tallene er dog ikke klar endnu – og dels rummer Sorthvid en række freelance medarbejdere, som ikke fremgår af regnskabet, fordi det ikke oplyser nettoomsætning og eksternt varekøb, hvor freelancere normalt optræder.
Endelig rummer Depth et større antal deltidsmedarbejdere, fordi man gerne vil have mange sprog repræsenteret – ca. 25 i alt – og mange af dem kan ikke bære en fuldtidsmedarbejder.
Så de ca. 100 er antal hoveder – ikke fuldtidsmedarbejdere.
Depth har som nævnt ca. 1500 medarbejdere, og det er ikke stort i international sammenhæng – til gengæld er ambitionerne i Depth store.
Lasse Rasmussen fortæller, at man går efter at blive et Top-10 bureau på globalt plan, og det skal ske gennem både organisk vækst og opkøb.
“Vi ønsker som sådan ikke at købe os til størrelse – det handler mere om at købe os til større bredde i kompetencer og ydelser, og så i øvrigt arbejde på at vokse organisk,” siger Lasse Rasmussen.
Depth købte Quantads i Danmark i 2018, og omdannede det til Depth.
Peter Risborg og Jonas Roland Therkildsen har i forbindelse med handlen reinvesteret en del af provenuet i aktier i Depth.
Det er en normal procedure hos Depth, fortæller Lasse Rasmussen. Depth ønsker ikke at være et netværk, men et samlet bureau med afdelinger i en række lande, og derfor vil man gerne have en partnermodel, hvor incitamenterne handler om at styrke den samlede forretning.
Handlen markerer en fortsat konsolidering på den digitale bureauscene.
Inden for de senere år man bl.a. har set Magnetix blive solgt til Dentsu-bureauet Isobar og DIS/Play solgt til AKQA, der er en del af verdens største bureaugruppe, WPP.
Og så skal det også lige nævnes, at en af de helt store spillere på den digitale bureauscene, Accenture Interactive for et år siden købte et Danmarks mest succesfulde reklamebureauer, Hjaltelin Stahl.
For 20 år siden var den danske reklamebureaubranche helt domineret af internationale netværk, der stod bag de fleste af de største bureauer. I dag er de samme internationale netværk en skygge af sig selv på det danske marked.
I den kreative verden har det vist sig rigtig svært for de internationale netværk at drive lokale danske bureauer. Spørgsmålet bliver så, om den digitale bureauverden mere ligner mediabureauverdenen, der med sin langt mere procesorienterede forretning har været langt bedre for de store netværk.
Behøver corporate videoer virkelig se sådan ud?
Produktionsselskabet The Film Agency har sendt en pressemeddelelse ud om en employer branding video, som selskabet har lavet for Hempel med virksomhedens strategiske brandingbureau, Dragon Rouge, i London som bureau.
At The Film Agency gerne vil prale med filmen er forståeligt, for det er en flot film med stor production value. Alligevel forekommer filmen ikke specielt overbevisende, og det har nok mere med budskaberne at gøre. Den forekommer afsenderstyret og forudsigelig. Når man ser den, får man følelsen af at have set den slags corporate videoer 100 gange før.
Og så er det man spørger: Er der en regel, der foreskriver, at corporate videoer skal se sådan ud?
Det spørgsmål fik yderligere næring i mit hoved, da Brand Movers udsendte en pressemeddelelse for et samarbejde med DFDS “om at hjælpe med at implementere inbound marketing og salg i den del af butikken i Danmark og Norge, der beskæftiger sig med salg af møder, konferencer og firmaarrangementer ombord på de skibe, der sejler mellem København og Oslo.”
Brand Movers beskriver sig selv som et content marketing bureau og en del af arbejdet for DFDS rummer en video, som godt kan give lidt den samme følelse som Hempel-videoen. Det er godt nok let at få øje på en kæmpe kvalitetsforskel, men budgettet har sikkert også været betydeligt større hos Hempel.
Hempel-filmen starter med at fortælle, at man hos selskabet er passioneret og konstant tør udfordre sig selv for at blive bedre. Så citerer man grundlæggeren for at have sagt “My name is now yours.”
Udgangen på filmen handler om det fælles mål – at gøre Hempel til “The most thrustworthy coatingpartner in the world”.
Jeg får instinktivt en skepsis over for budskabet. Jeg er måske heller ikke i målgruppen, men man kan også prøve med Ikke-testen. “Vi er IKKE passionerede og vi tør IKKE udfordre os selv?”
Nej vel!
Hvis man nørder ned i den slags film, så kan man sikkert finde mange afgørende forskelle, der er med til at definere kvaliteten af filmen og budskabet. Den slags detaljer er selvfølgelig vigtige for modtagernes mere intuitive reaktion, og man må håbe for Hempel, at der i dette tilfælde er kælet for detaljerne på en måde, så den rammer sin målgruppe rigtigt.
Men jeg kan ikke slippe spørgsmålet, om det ikke kan gøres bedre?
- Kunne man forestille sig en mere nærværende og kreativ kommunikation?
- Kunne man forestille sig, at Hempel, som i bund og grund er en kemikalie-fabrik, kunne positionere sig langt bedre på ansvar for miljø og bæredygtighed?
Det ville i hvert fald være mere i tråd med en af de helt store globale dagsordener, og måske også lidt mere i tråd med en moderne medarbejder end My name is now yours.
Danske Spils direktør lod sig friste af Tivoli
Susanne Mørch Koch har fået nyt job. Hun forlader rollen som adm. dir. for Danske Spil og bliver ny direktør for Tivoli, hvor hun afløser Lars Liebst, der har varetaget den rolle i en menneskealder – faktisk siden 1956.
Sætter man tal på, så forlader Susanne Mørch Koch et job med ansvar for en omsætning på 5 mia. kr. til fordel for et job med ansvar for 1 mia. Men at fokusere på tallene vil være en meget traditionel tilgang til de to job, og det er ikke svært at få øje på, hvorfor hun gerne vil have jobbet i Tivoli i stedet for Danske Spil.
Der er tale om et skifte fra et job i en organisation med en meget velordnet brandstruktur, men også et sted, der sikkert godt kan minde lidt mere om en offentlig styrelse. Og så er det en branche, der bliver mere betændt på grund af ludomani, selvom Danske Spil må anses for at være de ordentlige i klassen.
Heroverfor står Tivoli, der er et historisk brand med en helt særlig position i danskernes bevidsthed, men også et brand, der rummer et væld af meget forskellige brands under paraplyen – fra Grøften til den historiske rutschebane til Fredagsrock til nye og mere moderne forlystelser.
Det er også en organisation præget af både egne forlystelser og ansatte samt partnerskaber og forpagtere af nøgle-aktiviteter.
Det er kort sagt en kompleks ledelsesopgave med et væld af spændende udfordringer inden for oplevelsesøkonomi med masser af kultur og ånd. Så udgangspunktet for en lang karriere hos Tivoli lige som Lars Liebst er vel til stede.
Før Danske Spil var Susanne Mørch Koch kommerciel direktør i DSB, og hun har desuden været forbi også McKinsey.
Synoptik vil være mindre prisfokuseret
Synoptik har skiftet bureau til Brandhouse, og det har selvfølgelig ført til en ny kampagne. Der var dog en ting i pressemeddelelsen, jeg studsede over. Brandhouse har konstateret, at kunderne opfatter den samlede optikerbranche for fokuseret på pris, og at der er et uopfyldt behov for ekspertise og faglighed.
Jeg studser ikke over oplysningen om, at kunderne opfatter branchen som prisfokuseret – det modsatte ville være en overraskelse. Så det lyder jo sympatisk nok, at en annoncør nu vil øge fokus på produkt og service frem for pris – selvom jeg umiddelbart kommer til at tænke på Louis Nielsens mange muntre film. På den anden side – de har valgt en Netto-tilgang og har positioneret sig som et billigere alternativ og har derfor ikke samme behov for at bruge tilbud i kommunikationen.
Det der fik mig til at studse, relaterer sig til en personlig og aldeles uvidenskabelig opfattelse. Hvad jeg hører i min omgangsreds er, at optikerbranchen reelt har tårnhøje avancer på glassene. Det er derfor, de kan give så høje rabatter på stel. Og kigger jeg i mit nærmiljø – jeg bor i Furesø kommune – så er der et minimum af seks optikere i en kommune med 40.000 indbyggere. Det forekommer at være rigeligt, og det er da heller ikke ligefrem lange køer, der præger butikkerne. Det tager jeg som en bekræftelse på, at de ikke behøver at sælge ret mange briller for at få forretningen til at løbe rundt.
Hvis den slags holdninger florerer bredt blandt forbrugerne, så er det nok svært for optikerbranchen at komme ud af en prisfokusering.
Klummer på Bureaubiz er et udtryk for skribentens egen holdning.
