“Du gentager dig selv,” siger min hustru, Stine. Hun har ret. Jeg fortæller nemlig de samme historier om og om igen. Alle mine venner har hørt den om min tur til Baku i 2014 for at modtage en pris, hvor jeg overtalte landets kulturminister til at vise VM-kampen Chile-Brasilien i biografens foyer, så jeg kunne snige mig ud i pauserne for at se den. Eller historien om min vilde helikoptertur med åbne døre, mens jeg filmede reklamefilm på Færøerne. Og det er bare nogle af mine favoritter, som jeg konstant drager frem. Selvom jeg arbejder som story-konsulent, falder jeg også ofte i storyfælden.
Hvorfor gentager vi os?
Der er flere grunde til, at vi kan have en tendens til at gentage de samme historier. For det første er det en måde at bekræfte vores identitet på. Når vi fortæller historier om vores oplevelser, former vi vores forståelse af, hvem vi er og hvordan vi passer ind i verden. For det andet er det også en måde at undgå ubehag på. At fortælle en velkendt historie føles mere trygt og mindre risikabelt end at fortælle en ny historie, som vi ikke er sikre på, hvordan andre vil reagere på. Og så er der også noget med kemi.
Vores hjerner er ikke meget anderledes end Pavlovs hunde
Som individer oplever vi verden og akkumulerer erfaringer. Disse erfaringer danner grundlag for vores overbevisninger, som naturligvis præger de historier, vi fortæller om os selv og verden omkring os. Og det er her, vores hjerner spiller os et puds. Lidt ligesom Pavlovs berømte hunde bliver vi nemlig biologisk afhængige af vores eget verdensbillede.
Lad mig forklare. Når vi deler en historie, og oplever, at vores publikum bliver fanget af vores fortælling, belønner vores hjerne os med et dejligt skud dopamin. Og hvis det viser sig, at vores historie rammer plet – og vores publikum læner sig en smule frem i stolen, nikker overbevisende eller bare sender os et like på Instagram – ja, så frigør hjernen kærlighedshormonet oxytocin. Det føles helt enkelt godt at blive hørt og forstået.
Og det er lige præcis dette positive feedback-loop, der skubber os i storyfælden. Vi bliver så komfortable inden for rammerne af vores egne fortællinger, at vi gentager underbevidst de samme historier om og om igen. Vi filtrerer derved, mere eller mindre bevidst, alt der ikke passer ind i vores eksisterende overbevisninger ud.
Dit verdensbillede er ikke dit publikums verdensbillede
Hvad betyder det så for virksomheder? Desværre betyder det ofte, at resultaterne udebliver, da budskaberne i deres historier mislykkes med at vække genklang hos deres publikum og blot forstærker ekkoet i ledelsens ekkokammer.
For virksomheder, der virkelig ønsker at nå deres publikum, er det afgørende at tale til deres publikums verdensbillede. Det er publikum, der skal føle, hvorfor historien, produktet eller oplevelsen betyder noget for dem, ikke for virksomheden. Dit publikum vil ikke handle, bare fordi du siger det, men fordi det føles rigtigt for dem.
Storytellingens magi
For at bryde fri af storyfælden, skal man prøve at finde og skabe autentiske historier, der resonerer med målgruppen på et dybere niveau. Storytelling handler nemlig om at skabe forbindelse ikke bare om at fortælle en historie.
Magien i en god historie ligger i dens evne til at fremkalde følelser, vække resonans og frigøre dopamin og oxytocin hos modtageren. Det er denne magiske følelse af at føle sig glad, tryg, hørt og forstået, der skaber ikke bare en dyb forbindelse mellem historiefortæller og publikum, men også salgsresultater.