Der har efter sigende aldrig været så stille i Ballroom D, som da den (virtuelle) session med Mark Zuckerberg var ovre. På den anden side har der sjældent været så langvarig stående applaus, som da Facebook wistleblower, Frances Haugen, var færdig med sit indlæg.
Modsætningerne er klare:
“Facebook skaber splittelse og had gennem algoritmer som giver størst spredning til de mest ekstreme synspunkter, fordi det giver højest indtægter”, sagde Frances Haugen.
“Visionen er et socialt metaverse, hvor du bruger mere tid, og du føler at du er lige der, sammen med andre mennesker,” sagde Mark Zuckerberg.
Hvis du lægger Haugens forståelse af Facebook/Meta’s forretningmodel sammen med Zuckerbergs fremtidsvision, så er der ingen tvivl om, at vi kigger ind i nogle meget grundlæggende problemstillinger.
Mod dette bagtæppe, talte Tristan Harris fra The Center for Humane Technology (skaberen af The Social Dilemma), om behovet for at respektere menneskelige begrænsninger i forbindelse med udviklingen af ny teknologi.
”Vores palæontologiske hjerner og middelalderlige institutioner kan ikke håndtere guddommelig teknologi.”
Teknologien er ikke neutral, i hvert fald ikke i en tid hvor bots og deepfakes kan producere uendelige mængder falsk information. Det giver grobund for polarisering, information overload, afhængighed og en potentiel tsunami af sociale og politiske problemer.
Tristan Harris lancerede så et nyt onlinekursus i The Foundations of Humane Technology” – humanetech.com/course – et kursus som sigter mod at give morgendagens digitale innovatører et sæt designprincipper som respekterer menneskelige begrænsninger og minimerer utilsigtede negative konsekvenser.
Mange ser ind i fremtiden med afarter af Zuckerbergs syn og mange deler Haugans og Harris’ bekymringer. Det store spørgsmål er, hvordan vi forholder os til problemstillingen, når alt fra forretningsmodeller, teknologi, regulering og annoncering, til brugersituationer planlægges.
