Forleden blev influencerbureauet We Are Cube solgt til det svenske IT-selskab Gigger Group formedelst en pris på mindst 75 mio. svenske kroner. I danske kroner bliver det ca. 55 mio. og selvom det lyder som et lidt mere tilforladeligt beløb end det svenske, så er det stadig grundlæggende en høj pris for et bureau, og derfor er det en handel, der kan få øjenbrynene til at løfte sig.
Eller sagt på en anden måde – det er en handel, der rummer en række omstændigheder, der kan fremkalde en stille skepsis.
We Are Cube har hovedkontor i Sverige, mens den danske afdeling er det tidligere SMAC, som man overtog/fusionerede med i 2019. SMAC havde Pernille Lotus som ejer, og hun fik aktier i We Are Cube for sit bureau, samt blev en del af ledelsen. Hun står således til en ret pæn gevinst med den nye handel.
Hvor meget er svært at sige – af flere årsager. Dels er hendes ejerandel ikke oplyst. Og dels gives 80 pct. af købsprisen i aktier i Gigger. Den kontante del af handlen lyder på 15 mio. svenske kroner.
Endelig er der mulighed for, at prisen kan blive højere, hvis We Are Cube lykkes med at komme over 75 mio. kr. i omsætning i år. For hver million mere udløses en merpris på 1,25 million kroner.
Gigger er altså parat til at betale 1,25 kr. for hver omsætningskrone, hvilket må siges at være en særdeles god pris, da langt over halvdelen af omsætningen udgøres af eksternt varekøb, hvilket formentlig er betaling til influencerne. Under halvdelen af omsætningen er altså til rådighed for at drive bureauet samt opnå et overskud.
Ser man på selve forretningen, så bliver man ikke meget klogere på prisen.
Den danske del af We Are Cube havde et ganske godt 2020 med en vækst på ca. 80 pct. til en bruttoavance på anslået 10 mio. kr. og et overskud op 1,7 mio. kr.
Det er ikke lykkedes at finde regnskab for den svenske del for 2020 men i 2019 voksede bureauet med ca. 68 pct. til en omsætning på 77,4 mio. svenske kroner (56,5 mio. danske kroner). Bundlinjen var derimod blodrød med et minus på ca. 15 mio. svenske kroner (ca. 11 mio. danske kroner).
Det er ikke tal, der retfærdiggør en købspris på 75 mio. svenske kroner, og spørgsmålet er om 2020 har været så meget bedre. I og med at man taler om at nå over 75 mio. i omsætning i 2021, hvilket man rent faktisk var i 2019, så tyder det på, at corona var hård ved selskabet.
I sig selv ikke så mærkeligt, fordi influencere jo grundlæggende er et annonce-produkt. En mindre flatterende beskrivelse er tekstreklame, men uanset hvad man kalder det – word-of-mouth, ambassadør-effekt, tekstreklame, annoncering – så er der ikke i grundsubstansen tale om noget nyt. Det er teknikker, der har været kendt i årevis.
Det primært nye er, at den digitale verden har skabt mulighed for, at en række mennesker – kendte, ukendte og sågar teenagere – har kunnet skabe deres egne medier. Et influencerbureau er i denne sammenhæng en agenturvirksomhed.
Men det kendetegnende ved digitaliseringen er jo netop, at udbuddet af kanaler er vokset eksplosivt, så det er et yderst konkurrencepræget marked, hvor influencere skal kunne bevise deres værd over for annoncørerne.
Kigger man på køberen – Gigger Group – så er det et lille IT-selskab noteret på den lille svenske børs Spotlight, der arbejder med SaaS-platforme. Det blev i 2020 købt af et andet mindre IT-selskab, True Heading. Det oprindelige Gigger var aktivt med en platform inden for den nye gig-økonomi, mens True Heading er aktiv inden for identifikations- og navigationssystemer.
Det var True Heading, der købte Gigger – men man valgte at lade Gigger være det fortsættende navn.
I starten af 2021 købte man så et andet influencer-bureau, Collabs, som lige som med We Are Cube, blev købt med egne aktier.
Gigger er da heller ikke et stort og formuende selskab. 2020 viste en omsætning på ca. 40 mio. svenske kroner og et underskud på ca. 12 mio. svenske kroner.
Med købet af We Are Cube kan det ligne, at man går efter en rolle i en konsolidering af influencer-markedet, og det kan synes at være en god ide, for det kan meget vel vise sig, at kun de største vil være i stand til at tjene penge på et marked, hvis potentiale som forretning endnu ikke ser overbevisende ud.
We Are Cube fortæller selv i årsberetningen fra 2019, at man investerer i udvikling af en teknisk platform, mens Gigger fortæller om, at Collabs har en af “de mest moderne og helautomatiserede influencer-platforme i verden.”
Det kan tyde på, at prissætningen i højere grad skal vurderes på basis af en teknologi, og her opererer man da også med helt andre multipler.
Når jeg alligevel bliver ramt af en stille skepsis, så hænger det sammen med, at der er noget “smart i en fart” over det hele. Der jongleres med købspriser, som ikke rigtig har dækning i det økonomiske omfang, og der handles i et voldsomt opskruet tempo, hvor valutaen er aktier og lånte penge. Det er en voldsom satsning og skal man sige det pænt, så bygger den ikke på et solidt økonomisk fundament. I hvert fald ikke endnu
Jeg erkender, at jeg her nok er lidt gammeldags, og jeg ikke ser, at her er nogle mennesker, der tænker stort.
På den anden side – IT-løsninger og herunder området for Marketing Technology ligner lidt en guldkalv, som mange danser om i øjeblikket i håbet om at score jackpot. Men investorerne er ofte at finde blandt venturekapitalister, og i deres verden kan 9 ud af 10 godt fejle, når bare den tiende giver jackpot.
“Smart i en fart”-fornemmelsen underbygges yderligere af en lille detalje. Når man hos Gigger fortæller om nye topfolk og har behov for at karakterisere dem i overskriften som “højtprofilerede”, “velestimerede” eller “rutinerede”, så virker det næsten modsat.
I min egen verden – journalistikken – er der en gammel sandhed om, at hvis man har behov for at kalde en person for kendt, så er personen kun semikendt. De rigtig kendte kalder man med navn i overskriften.
Endelig kan det nævnes, at selskabet, der blev formet i 2020 med sammenlægningen af True Heading og Gigger, nu oven i alle de andre nyheder, har besluttet at skifte navn til Syncro Group for bedre at beskrive virksomheden.
Men når alt det er sagt, så står tilbage, at Pernille Lotus ser ud til at have gjort det godt. Hvor god en handel, der bliver tale om ‘remains-to-be-seen’. Hun har formentlig en lock-up periode på sine aktier, men når den er overstået, så kan det meget vel blive et spørgsmål om at være forudseende i hendes exit-strategi, der afgør, hvor god en pris hun får.
Hvis det buldrer derudaf, så skal hun bare beholde. Men er der grobund for den skepsis, som jeg udtrykker her, så skal hun være god til at få solgt før de fleste andre.