Det har længe været et mantra, at Internettet har revolutioneret verden. Nettet gør verden mindre og mere demokratisk, hedder det. Og bortset fra en håndfuld stædige diktatorer rundt om kan det være svært at finde nogen, der for alvor er uenig i, at Internettet grundlæggende er godt for menneskeheden.
Nettets revolution udspringer især af den “forbundethed” (connectedness), det har afstedkommet. Via Internettet kan vi komme i kontakt med andre uafhængig af tid og sted. Det gør det nemt at finde ligesindede hvad end, man dyrker en mærkelig hobby, leder efter en kæreste eller søger kvalificeret faglig sparring.
Den nye forbundethed har betydet en sand eksplosion i interessefællesskaber på kryds og tværs af landegrænser og tidszoner. Derfor lyder et andet ofte brugt udsagn om Nettet, at “sharing is caring”.
Men rækker det længere end til udveksling af bageopskrifter, snydekoder og platte film? Care betyder jo omsorg, men når vi er blevet enige om, at Google kan hjælpe med de fleste spørgsmål, YouTube er genial til at udbrede videoer med lynets hast og har snakket om hvor fantastisk, det er at have 100.000 likes på Facebook, ender diskussionen tit med at handle om ulovlig fildeling, rettigheder og den slags.
Så hvor dybt stikker revolutionen egentlig? Hvor langt rækker Nettets evner til at skabe forandring i menneskers liv? Kan folk, der er forbundet, virkelig være med til at skabe en bedre verden?
Hvis man lader Jim Gilliam, der bedst kan beskrives som en slags kreativ Internet-græsrodsaktivist, svare på spørgsmålet, er udkommet næsten overvældende. Det er lige på grænsen til Oprah, men det er også meget svært ikke at lade sig gribe af hans historie, som giver Internettet en metafysisk dimension.
Hør ham fortælle, hvorfor Internettet er blevet hans religion, og tænk over, hvordan du kan gøre en ægte forskel gennem de netværk, du er med i:
http://www.livestream.com/pdf2011/video?clipId=pla_8a026681-a944-4459-a735-6ff526f72b5a
