Af Hanne Feldthus

Min frygt er, at det ikke er tilfældet. Min frygt er, at arrogancen, ignorancen og/eller misundelsen er for stor til at studere andres cases. Men det er ærgerligt.

I løbet af de sidste par måneder har jeg sammen med et hold af freelancere arbejdet for en kunde, hvis produkter over årene er vokset ind i supermarkederne og ned i kundernes indkøbskurve på organisk vis. Altså uden støtte af reklame.

Selv samme kunde synes nu, at tiden er moden til at gøre noget alvorligt for at beskytte og udbygge sin markedsposition, hvorfor vi har udarbejdet en strategi med tilhørende kreativ platform.

Den har været frem og tilbage et par gange, men nu er alle glade, og oplægget er betalt. Ja, du læste rigtig, vi har ikke foræret det væk.

Det store spørgsmål for kunden var indtil i sidste uge, hvad han ville få ud af rent faktisk at køre kampagnen. Da der ingen tidligere erfaringer var, så blafrede svaret i vinden. Det gør det sådan set stadig, men ikke på samme måde længere.

Efter at vi havde gået rundt om os selv i små cirkler i noget tid, opstod den mageløst gode ide, at konsultere de på det tidspunkt 9 bind i serien om “Reklame til eksamen”. Siden er der, som du forhåbentlig ved, kommet et 10. bind.

At vi ikke havde tænkt på det noget før, siger med sikkerhed en hel masse om os, men måske også noget om, hvilken status bog-serien har i reklamefolks bevidsthed til daglig. Den er nemlig efter min mavefornemmelse ikke umådeholden høj, men mere om det senere.

En hurtig gennemgang af diverse indholdsfortegnelser udstyrede os med alskens FMCG-cases til belysning af, hvad forskellige brands i forskellige situationer havde opnået.

Vi høstede i en ruf en række sammenlignelige resultater, som kunne fremsendes til kunden, så han ved selvsyn kunne se, hvad andre før ham havde opnået, og regne på, hvad han kunne forvente sig i værste og bedste fald.

Så var den ged barberet, som man siger, og projektet er gået fra oplæg til eksekvering.

Umiddelbart efter denne succesoplevelse udkom bind nr. 10 med flere interessante cases. Og nu er det, at jeg sidder og tænker på, om der er nogen, der gør sig den ulejlighed at studere de senest opnåede resultater i branchen.

Min frygt er, at det ikke er tilfældet. Min frygt er, at arrogancen, ignorancen og/eller misundelsen er for stor, hvorved jeg mener:

At en presset dagligdag med pressede kunder og pressede bureauøkonomier har fjernet overskuddet til at lære noget nyt. Alle vil jo alligevel bare have mere af det samme.

At misundelsen hos de ikke-vindende og ikke-deltagende bureauer er for stor til, at man kan nedlade sig til at beskæftige sig med sådan noget pjat. Det er jo bare en pris, hvor der sikkert er pyntet på det hele.

At de kreative tænker, at det må kontaktfolkene tage sig, og kontaktfolkene tænker, at det må plannerne tage sig af, og at plannerne er mere optagede af at gøre, som de plejer, hvilket med al sandsynlighed primært involverer særkørsler på medie-indekset og en nyttesløs vox-pop på gaden.

At reklamefolk i det hele taget ikke er meget for at åbne en bog, men hellere vil bruge timer på rastløs søgen på nettet, hvor de finder spektakulære cases fra USA, som kunderne ikke kan omsætte til deres egne mere beskedne virkelighed.

Ok, jeg ved godt, at jeg lyder som en sur gammel dame, men det kan jeg ikke gøre for, for jeg er lige nu en sur gammel dame. Sur på mig selv over, at jeg ikke har læst de seneste års bøger (det gjorde jeg i starten). Sur på DRRB over, at de ikke er bedre til at markedsføre bøgerne og give dem den fortjente status. Og sur på hele branchen over, at den ikke er mere videbegærlig.

OBS: Her er det, at jeg virkelig gerne vil siges imod.

Please fortæl mig, at jeg tager fejl. Fortæl mig, at du har 9 lasede plus et spritnyt bind stående på reolen. Fortæl mig, at I har diskuteret de for jer relevante cases på bureauet. Fortæl mig, at du har brugt bare en af casene til at overbevise en kunde om, at tingene kan gøres bedre.

Fortæl mig, at Reklame til eksamen er mere end et prestigeprojekt for de vindende bureauer. At det er et kollegialt projekt, der løfter niveauet i branchen.

Please!

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club