Man skulle tro, at bureaubranchen er et lykkeland for kreative kvinder. Branchen tilhører ikke den traditionelle maskuline del af arbejdsmarkedet, som fx bygge- og transportbranchen.
På den anden side viste den amerikanske Netflix-serie ”Mad Men” og senere den danske dokumentarserie ”Danske Mad Men: Fede tider i reklamebranchen”, at livet, tonen og hele kulturen i den danske reklamebranche i 70’erne og 80’erne var dybt forankret i et maskulint verdensbillede.
Så måske er alt ikke lyserødt. I de senere år har branchen da også gentagende gange været præget af debatter, der har kritiseret manglende kvindelige jurymedlemmer, ligesom det gentagne gange er blevet påpeget, at der er en ganske betydelig underrepræsentation af kvindelige topledere i branchen.
“Da jeg flyttede til Danmark, da troede jeg, at jeg kom til et progressivt land. Men ser man på kønsforholdene i den danske bureaubranche, så er det jo chokerende.”
Der mangler kvindelige topledere
Bureaubiz præsenterer i dag en undersøgelse, der viser, hvordan branchens ansatte selv oplever kvinders udfordringer i den kreative branche i Danmark. Der kom i alt 515 besvarelser.
Undersøgelsen er foretaget online, hvor branchens ansatte har haft mulighed for at svare via Bureaubiz’ hjemmeside og Facebookside samt Bureaubiz’ Twitter og LinkedIn.
Branchen har over 7.000 ansatte, og vi kan ikke garantere, at alle har haft mulighed for at svare, derfor lever undersøgelsen ikke op til de traditionelle metodiske krav, der stilles til en stikprøveundersøgelse. Dette er derfor en survey, som indikerer tendenser og ikke bør opfattes som en statistisk valid undersøgelse.
Hvordan er temperaturen så i branchen? 88 % af respondenterne er ’enig/delvis enig’ i, at der mangler kvinder på lederposterne i bureaubranchen. 4 % er ’helt uenig’.
Opfattelsen af, at bureaubranchens ledelser er domineret af mænd, er ikke ny, og bureaubranchen er ikke den eneste branche, der er i tidens løb er blevet bebrejdet dette.
Bureaubiz har hertil undersøgt, hvordan det forholder sig i bureaubranchen, og her kan vi se, at mænd optræder på 78 % af lederposterne.
Undersøgelsen viser, at det bliver oplevet som et problem. 77 % af respondenterne mener, at der er behov for at gøre noget ved det, og de peger på, at der bør etableres familievenlige ordninger på arbejdspladsen (45 %), og der bør lovgives om øremærket barsel til mænd.
”Nu kan jeg jo se i analysen, at 61,86% mener, at det er fordi virksomhedskulturen på bureauerne er domineret af mænd. Men det er lidt for nemt at sige, at det er mændenes skyld, at der ikke er flere kvinder i branchen. Vi kvinder må også selv påtage os ansvaret for at opnå, det vi vil.”
”Jeg troede, at jeg kom til et progressivt land”
At det forholder sig sådan, overrasker ikke Clare McNally, der er gæsteunderviser på DMJX. Hun stammer oprindeligt fra Sydafrika, hvor hun har arbejdet som creative strategist gennem mange år, men har de sidste fem år boet og arbejdet i Danmark. Hun mener, at Danmark halter bagefter lande, vi sammenligner os med, når det handler om kvinders muligheder for at gøre karriere i bureaubranchen.
Hun mener, at det er et problem med så få kvindelige ledere i bureaubranchen. Men hun fastholder, at der ikke er tale om et særligt brancheproblem. Hun mener heller ikke, at der er tale om et kulturelt problem, men nærmere et dansk problem.
”Jeg kommer fra Sydafrika, og der har vi mange problemer i forhold til diskrimination. Jeg ved, hvordan den slags ser ud. Da jeg flyttede til Danmark, da troede jeg, at jeg kom til et progressivt land. Men ser man på kønsforholdene i den danske bureaubranche, så er det jo chokerende. Det er jo bizart –vi lever i 2018,” siger Clare McNally.
Hun understreger, at forholdene i Danmark ikke handler om seksuelle krænkelser. Hendes kritik er ikke en del af #MeToo-kritikken. Der er derimod tale om det, hun kalder ”den gode gamle sexisme”.
”Det er en meget høflig form for sexisme, I har i Danmark. Det har ikke noget med den nuværende #MeToo-debat at gøre, for dét handler om seksuelle krænkelser. Nej, det, vi taler om her, er den gode gamle høflige 1950’er-sexisme, der bare er skjult. Det kaldes for ulighed,” siger Clare McNally, der undrer sig over, at hun skal sige det om et land, der normalt bliver forbundet med lighed.
Christina Tønnesen, der er managing partner i Mensch, kan ikke personligt genkende, at kvinder har sværere ved at opnå lederposter i branchen, og hun er ikke begejstret for den måde, debatten former sig på.
”For at finde løsningen, skal vi være enige om problemet. Og jeg mener ikke, at diversitet er et spørgsmål om en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder. Diversitet handler også om fordelingen ift. alder, kulturel baggrund, religion, sexuel overbevisning osv. Og derfor virker debatten i vores branche en smule forsimplet,” siger hun.
Hun bryder sig ikke om, at diskussionen hele tiden bliver delt op mellem mænd og kvinder. Det er alt for forenklet.
”Nu kan jeg jo se i analysen, at 61,86% mener, at det er fordi virksomhedskulturen på bureauerne er domineret af mænd. Men det er lidt for nemt at sige, at det er mændenes skyld, at der ikke er flere kvinder i branchen. Vi kvinder må også selv påtage os ansvaret for at opnå, det vi vil,” forklarer Christina Tønnesen.
”Alle taler om de manglende kvinder i juryerne hos prisuddelingerne. For mig er det ikke problemet. Det er symptomet på problemet.”
Problemer for kvinder i at gøre karriere i bureaubranchen
77 % af dem, der har besvaret undersøgelsen, mener, at kvinder i bureaubranchen har sværere ved at gøre karriere. Og de peger på, at årsagen til, at der ikke er flere kvindelige topledere i branchen, er, at virksomhedskulturen er domineret af mænd, at arbejdstiden giver kvinder udfordringer, og kvinder i højere grad prioriterer familien.
Tine Aurvig-Huggenberger, der er CEO i brancheforeningen Kreakom, kan godt genkende resultaterne. Men hun mener, at bureaubranchen på mange måder afspejler de udfordringer, der er på det øvrige danske arbejdsmarked, selvom forholdene – ifølge hende – måske er mere ekstreme i bureaubranchen. Forhold, der sætter familielivet på alvorlig prøve.
”Der hvor bureaubranchen adskiller sig fra mange andre erhverv, er, at det er et meget konkurrencepræget miljø, fordi det er så kommercielt forankret. Det afspejler sig i den måde, der arbejdes på. Mange hårde deadlines, hvor medarbejdere sidder til kl. 22.00 om aftenen,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.
Hun understreger, at det ikke kun er et problem for de kvinder, der bliver berørt, men også et problem for bureauerne selv.
”Kvinder er ikke nødvendigvis bedre end mænd, men kvinder har et anderledes arbejdsliv end mænd, og måske et andet perspektiv og take på mange vigtige områder. Det er fjollet ikke at bruge det. Jeg mener, at man som bureau skal være fuldstændig bevidst om, at rent konkurrencemæssigt og indtjeningsmæssigt så står man som virksomhed et dårligt sted, hvis man ikke er bevidst om det her,” forklarer Tine Aurvig-Huggenberger og nævner, at de fleste undersøgelser viser, at de ledelser, der er mangfoldige i deres sammensætning, simpelthen har en bedre indtjening.
Symptomet på problemet
En tilbagevendende kritik, der har summet i branchen i flere år, er, at andelen af kvindelige award-vindere har en kraftig slagside.
Bureaubiz’ undersøgelse viser, at 55 % er ’enig’/’delvist enig’ i, at kvinder har sværere ved at vinde awards, end mænd har. En af forklaringerne kunne være, at der ikke er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i juryerne, der uddeler de eftertragtede awards. 69 % er ’enig’ eller ’delvist enig’ i, at kvinder således også har sværere end mænd ved at blive jurymedlemmer, hvilket sætter gang i fødekæden, der ender med, at færre kvinder vinder priserne.
Den fødekæde kan Tine Aurvig-Huggenberger godt få øje på. Hun er ikke i tvivl om, at flere kvinder ville vinde awards, hvis der var flere kvinder at finde i juryerne, og hun mener, at det er en vigtig problemstilling.
”Hvis flere kvinder vandt awards, så ville kvinders synlighed i bureaubranchen blive større. Der ligger en symbolik i det. Når vi som brancheforening indstiller danske kandidater til internationale prisuddelinger, så indstiller vi altid det samme antal kvinder som mænd,” siger hun.
Clare McNally er kun delvist enig. Hun har godt hørt kritikken i branchen over de manglende kvindelige jurymedlemmer, men mener, at problemet stikker langt dybere.
”Alle taler om de manglende kvinder i juryerne hos prisuddelingerne. For mig er det ikke problemet. Det er symptomet på problemet. Når det er sagt, som en, der selv har siddet som jurymedlem, så er det da min opfattelse, at det gør en forskel at få flere kvinder ind,” forklarer hun.
“Det er helt åbenlyst, at det er en af de helt store faktorer, som skaber mangel på lige kønsrepræsentation blandt ledere i branchen. Hvis man skal bryde de her gammelkendte mønstre, så er man nødt til at give mænd nogle andre barselsrettigheder.”
Øremærket barsel kan gøre en forskel
Men når 77 % af undersøgelsens respondenter siger, at der bør gøres noget ved andelen af kvinders repræsentation på topposter i bureaubranchen, hvad vil de så gøre ved det?
Etablering af mere familievenlige ordninger på arbejdspladsen er en hovedprioritet. Det er tydeligt, at bureaubranchen er præget af et arbejdsliv med lange arbejdsdage og begrænset fritid, der presser familielivet. 40 % peger på, at lovgivning om øremærket barsel kunne være vejen frem for at ændre på de nuværende forhold.
Tine Aurvig-Huggenberger pointerer, at man ikke kan tvinge private virksomheder til at ansætte ledere efter bestemt køn. Det går Kreakom heller ikke ind for, at man skal gøre. Men ifølge hende er det ikke det samme som, at man ikke skal holde fokus på problemstillingen.
”Det her handler rigtig meget om at blive bevidst om, hvad er det for nogle faktorer, der gør sig gældende. Mænd skal have andre barselsrettigheder. Det er helt åbenlyst, at det er en af de helt store faktorer, som skaber mangel på lige kønsrepræsentation blandt ledere i branchen. Hvis man skal bryde de her gammelkendte mønstre, så er man nødt til at give mænd nogle andre barselsrettigheder,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.
Hun fortsætter:
“Mange vil sige, at den slags bliver afgjort hjemme i familierne. Det er også rigtigt, men det er åbenlyst, at den som tjener mindst af to ægtefæller, er den, der tager den lange barsel. Og da kvinder gennemsnitligt tjener mindre end mænd, så ender det med, at det er kvinden, der tager barslen.”
Clare McNally peger på det samme. Det er ofte kvinderne, der tager sig af de små børn og må tilsidesætte de lange arbejdsdage, der ofte bliver forbundet med det at være en ambitiøs ansat, der kan gøre karriere.
”De fleste mænd er glade for at være fædre, og de taler om work-life-balance, mens de har succes, mens deres kvindelige ægtefæller bliver sat ind på karrierens bagsæde,” mener Clare McNally, der tror, at det ville hjælpe, hvis flere mænd selv tog barselsorlov, så de selv kunne se og opleve, hvad det betyder at være væk i lange perioder fra sit arbejde.
Clare McNally er fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtiden. Hun tror, at forholdene i branchen vil forandre sig, fordi de yngre generationer ikke vil acceptere forholdene, som de er nu.
”De vil tale højt om det her, og de har værktøjerne og støtten i deres sociale netværker til at gøre op med det. Det kan ikke fortsætte. Det er jo ikke Saudi-Arabien,” siger hun.
McNally slutter:
”Selvom spørgeundersøgelsen ikke er videnskabelig eller repræsentativ for hele industrien, indikerer tallene alligevel et stort behov for og ønske om en ændring i branchen. Den kommende generation kan måske føre en mere balanceret branche med sig, men hvorfor vente? De eksisterende strukturerer og generationer er jo ikke magtesløse. Overbevisninger kan ændres, ledere kan blive mere opmærksomme på lighedsproblematikken og dialog kan bane vejen for en løsning.”
Se survey-besvarelserne her: