Shortlister kan bedømmes på (mindst) to måder: Hvem er med, og hvem er ikke med?
I onsdags gik Danish Digital Award (DDA) ud med årets shortliste, og med syv nomineringer sprang særligt én kampagne i øjnene: Remote Tourism fra Visit Faroe Islands – med Mensch og Sansir som bureauer.
Samme case var ganske fraværende, da Creative Circle Award i slutningen af marts offentliggjorde sin shortliste. Nå-ja, det kunne jo være, at den slet ikke var sendt ind – men det var den. Det var også en mulighed, at casen bare ikke blev vurderet god nok til at komme på awardens shortliste, men ifølge Bureaubiz’ oplysninger stoppede dén diskussion til fordel for et andet spørgsmål:
Har man set noget lignende før? Nærmere bestemt i 2013 og casen Melbourne Remote Control Tourist, hvor turistorganisationen lader turister-in-spe fjernstyre en lokal via input fra SoMe og på den måde udforske destinationen – til fods, på cykel, i taxa, sporvogn, båd og helikopter.
Remote Tourism var konsekvensen af lukkede rejse- og turistaktiviteter på Færøerne. I stedet kunne man i løbet af blot 11 dage opleve destinationen ”i real tid via en fjernstyret lokal guide, som virtuelle turister kunne styre til lands, til vands og i luften”.
Se begge casefilm nederst.
De nærmere omstændigheder ved CCA fortaber sig, for foreningens formand, Dorte Nielsen, er yderst fåmælt:
”Jeg har ingen kommentarer, for man skal kunne sende ind til CCA i fuld fortrolighed.”
Hos Mensch lader partner Frederik Preisler ikke meget lys skinne ind på forløbet eller på shortlisten uden færøsk turisme. På vegne af bureauet siger han:
“Vi kan ikke rigtig gå ind i en diskussion med anonyme personer – og vil nødigt spekulere i deres motiver. Vi har blot noteret os, at noget er gået galt ved CCA. Den samme case er vurderet positivt ved så forskellige awards som Eurobest, Clio, Echo og Epica, som alle må formodes at have mindst lige så kompetente juryer som CCA.”
“Flere parametre end bare en idés originalitet”
Herfra går turen tilbage til DDA og juryformand Kim Jong Andersen. Mødt af konstateringen af, at DDA og CCA tilsyneladende ikke ser ens på casen, siger Kim Jong Andersen:
”Jeg kommenterer hverken bedømmelsen af en case indsendt til DDA, eller hvordan CCA-juryen arbejder.”
Hvad angår de overordnede linjer for DDA, er formanden lidt mere meddelsom:
”Jeg har lagt en hård linje ved DDA: Vi accepterer ikke hearsay – hverken under voteringen eller efterfølgende. Cases i DDA må kun bedømmes ud fra det indsendte materiale og ikke ud fra, hvad et enkelt jurymedlem måtte mene at vide i modsætning til de andre,” siger Kim Jong Andersen og tilføjer:
”Der kan sagtens være nogen i DDA-juryen, der mener, at en kreativ eksekvering er set i en lignende variation. Men vi bedømmer på mange flere parametre end bare en idés originalitet, bl.a. konteksten, altså om den løser den aktuelle problemstilling. Her handler det måske ikke så meget om at fjernstyre en person – det har vi set i de første 20 kampagner – men mere om løsningen i en tid, hvor det ikke var praktisk muligt at få turister fysisk til Færøerne.”
Også hos CCA indvilliger formand Dorte Nielsen i at svare på et generelt spørgsmål: Om idésammenfald er sjældne:
”Vi har hvert eneste år diskussioner om idésammenfald, og vi har procedurer for, hvordan det skal håndteres – interne procedurer.”
Melbourne Remote Control Tourist
Visit Faroe Islands – Remote Tourism
