Kampagne for Midttrafik skal få kunderne til at bruge Leif
Grobowski er ude med en kampagne for Midttrafik, der afvikles på de sociale medier, på outdoor samt med skilte i busser. Kampagnen kører indtil 22. december og skal gøre opmærksom på Midttrafiks app, som giver information om, hvornår busserne kører, om der er god plads i bussen etc. Eller rettere, det er Midttrafiks medarbejder Leif, som giver informationerne videre i app’en.
Nye outdoorteknologi lanceret i Danmark
Ocean Outdoor Denmark har netop lanceret en ny teknologi i Danmark, DeepScreenTM.
DeepScreenTM bruger en gammel designteknik, kaldet ‘anamorphosis’ eller ‘forced perspective’, som skaber en illusion af 3D-effekt på ellers flade digitale skærme, når de ses fra en bestemt synsvinkel. Det skriver Ocean Outdoor Denmark i en pressemeddelelse.
Ocean Outdoor Denmark har med udgangspunkt i den nye teknologi afholdt en konkurrence, hvor danske annoncører og reklame-, medie- og digitale bureauer blev udfordret til at udtænke kreative ideer til DOOH (Digital Out of Home) og til den helt nye teknologi Ocean DeepScreenTM.
Vinderen af konkurrencen blev Saatchi & Saatchi (Publicis) med ‘What’s Your Move by Puma’. Vinder-ideen er skabt af Sebastian Jensen, Edmond Dukaj, Javier Barral og Magnus Grønnebæk.
Her ses en visualisering af vinder-ideen ‘What’s Your Move by Puma’, hvor en indkøbskunde er blevet projiceret op på en Ocean DeepScreenTM
Eksempel fra London med Ocean DeepScreenTM
Relais & Châteaux vælger bureaupartner
Den internationale hotel- og restaurantorganisation Relais & Châteaux vil stå stærkere på det skandinaviske marked. Derfor har man indledt et samarbejde med Tina Baungaard-Jensen, der ejer By Baungaard, som skal stå for PR og corporate kommunikation. Tidligere brugte Relais & Châteaux AMB PR.
”Feriebilledet har ændret sig væsentligt over de seneste år. Fremfor en lang ferie på samme destination, holder folk gerne flere og kortere ferier samt forlængede weekender, hvor man skruer op for selvforkælelsen og oplevelsesfaktoren. Danskerne efterspørger i stigende grad unikke oplevelser, når det gælder destination, ophold og gastronomi, og det ligger fuldstændig i tråd med Relais & Châteaux’s dna. Det er derfor det rette tidspunkt at sætte større fokus på organisationen, de danske medlemmer og det internationale udbud, som vi repræsenterer”, siger Mads Hylleholt
Bøttger, som er ejer af Dragsholm Slot og repræsentant for Relais & Châteaux i Skandinavien.
Relais & Châteaux tæller sammenslutningen fem medlemmer, der alle er beliggende i Danmark. Det er Falsled Kro, Dragsholm Slot, Restaurant Kong Hans, den århusianske restaurant Frederikshøj og den fynske restaurant Lieffroy.
Obsidian Digital køber aarhusiansk bureau
Obsidian Digital har været på opkøbsjagt det seneste år. Erhvervelsen af aarhusianske Heymedia markerer det andet opkøb i 2021, mens flere er på tegnebrættet. Opkøbet af Heymedia sker med en ambition om at styrke bureauets tilstedeværelse i det jyske.
Impact køber svensk bureau for at tiltrække talenter
Impact har opkøbt det svenske digitale konsulenthus Improove, der var en direkte konkurrent til det danske bureau. Målet er ikke nødvendigvis økonomisk vækst, men at skabe en mere attraktiv virksomhed.