For knap en måned siden meldte IUM ud, at Heine Jørgensen blev forfremmet til ny CEO i stedet for Michael Thim, der vil koncentrere sig om rollen som nordisk CEO for Mediabrands-paraplyen.
Samtidig omstrukturerede man organisationen, så man samlede mellemledernes funktioner hos seks managing partnere
Fire af de seks er Peter Sevel, Søren Als, Jan Sørensen og Kristian Vejborg.
Og nu har man så ansat den femte, mens afløseren for Heine Jørgensen i Aarhus stadig mangler.
Den femte managing partner, som bliver ansvarlig for IUM Client & Digital er Justin Mlynarski, der er fundet i egne rækker dog uden for landet.
Justin Mlynarski.
Han kommer fra et job som head of digital hos UM Mena (Mellemøsten og Nordafrika), hvor han har opholdt sig i 4½ år og ledet et team på 20 personer.
Teamet vandt bl.a. bronze i Cannes for deres arbejde for Sky News Arabia.
Justin Mlynarski har tillige arbejdet med kunder som Coca Cola, Reckitt Beckiser, Johnson & Johnson og Ford Dealerships.
Desuden opbyggede han erfaring omkring digital marketing på tværs af FMCG, retail og autobranchen.
Før UM havde han digitale og kommercielle stillinger hos Digitas Lbi, Sennheiser og Boligsiden i Danmark.
UM er det ene af Mediabrands’ to globale mediabureau-netværk; det andet er Initiative. De to er repræsenteret i Norden af ét – IUM.