Odenseansk bureau siger farvel til CEO og stifter

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Det betyder samtidig, at bureauet får ny CEO i skikkelse af den hidtidige kontaktdirektør.

Det odenseanske reklamebureau Fingerspitz siger farvel til medstifter og adm. direktør  Anna Kromann Aagaard, som har valgt at udtræde af ledelse og ejerkreds.  I stedet tiltræder hun pr. 1. august en stilling som kommerciel direktør hos Chokolade Compagniet i Haarby.

Ny adm. direktør bliver den hidtidige kontaktdirektør Michael Greve, som har været en del af ejerkredsen siden 2015, da Fingerspitz fusionerede med Idteam.

Medstifter af Fingerspitz Kirsten Dalgaard fortsætter ved roret som kreativ direktør.

Fingerspitz holder til i silopakhuset ved DOK5000 på Odense Havn og tæller 14 medarbejdere. Bureauet har siden starten for 18 år siden udviklet sig fra primært at beskæftige sig med fødevarer og emballager til de seneste år at fokusere på kreative koncepter og digital kommunikation.

”Hos Fingerspitz har vi en holistisk tilgang til kommunikation. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at al kommunikation skal hæfte på samme strategiske udgangspunkt. Vi er en sammenbragt familie af kompetencer, der alle brænder for at arbejde med kunder, der vil finde deres egen stemme i markedet,” siger Kirsten Dalgaard.

Nøgletal for Fingerspitz
Bruttoavance 14,849 mio. kr. +7,4 pct.
Bruttoavance pr. medarbejder 593.960 kr. -1,2 pct.
Lønandel 87 (81,7)
Resultat før skat -0,626 mio. kr. (+0,017 mio. året før)
Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et Kinderæg af viden i form af nøgletalsanalysen, CMO-analysen og bureaudirektør-analysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer i august, og kan bestilles allerede nu. Prisen er kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt. Bestil rapporten her.