Den 2. oktober 2017 annoncerede DONG, at selskabet ville tage navneforandring til Ørsted, inspireret af videnskabsmanden H.C. Ørsted.
Bureauet Kontrapunkt stod bag navneskiftet, der skulle cementere selskabets grønne omstilling og ambitioner om, at gå forrest i kampen for en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
»Han er en person, som havde mange af de kvaliteter og træk, som vi også gerne vil stå for som et selskab, og så har han været en del af vores selskab i næsten 100 år, da han lagde navn til et af vores ældre kraftværker,« sagde Henrik Poulsen, Ørsteds administrerende direktør, i forbindelse med navneskiftet.
Navneskiftet er nu faldet tre efterkommere af H.C. Ørsted for brystet. Det skriver Berlingske Tidende.
Efterkommere lægger sag an mod Ørsted
Det var først da H.C. Ørsteds tiptipoldebarn, Søren Peter Ørsted, blev inviteret til kaffeselskab for navnefæller, at han opdagede at DONG havde til hensigt, at tage navnet Ørsted. Det faldt ikke i Søren Peter Ørsteds smag, hvorfor han, sammen med sin søster og søn, har valgt at lægge sag an mod Danmarks største energiselskab.
”Loven skal gælde både store og små, og da vi mener, at vi har en god sag, og at juraen taler til vores fordel, så ser jeg da det scenarium, at de bliver nødt til at ændre navnet. De kan ikke blive ved med at kalde sig Ørsted,” siger Søren Peter Ørsted til avisen.
Ørsted-familiens advokat vil derfor indlevere en stævning til Sø- og Handelsretten, da efterkommerne vurderer, at det tidligere DONG – som nu har registreret Ørsted som varemærke – bryder den lov, som skal sikre, at virksomheder ikke benytter sig af slægtsnavne.
”Jeg synes, det er en meget stor provokation, at man gør sig synonym med Ørsted. Og det er meget krænkende. Det går virkelig tæt på ens identitet. Efterfølgende, da navnet var blevet implementeret og sat op på diverse bygninger, da var det altså meget grænseoverskridende,” siger Søren Peter Ørsted til avisen.
Det er ikke noget komme efter
Kommunikationschefen hos Ørsted, Martin Barlebo, mener til gengæld ikke, at der er noget at komme efter:
”Vi har foretaget en meget grundig juridisk undersøgelse, inden vi valgte navnet, og på den baggrund er vi helt trygge ved, at vi har retten til at anvende navnet Ørsted. Navnet har vi i øvrigt anvendt i op mod 100 år på H. C. Ørstedværket. Vi ser vores valg af navn som en hyldest til H. C. Ørsted, og vi har lagt stor vægt på at anvende navnet på en respektfuld måde i forhold til videnskabsmanden,” skriver han i en mail til Berlingske.
Forestillingen om at navneskiftet er en hyldest af videnskabsmanden, deler Søren Peter Ørsted imidlertid ikke:
”Når jeg tænker på H.C. Ørsted, tænker jeg på ham som grundforsker. Han var meget nidkær og omhyggelig med ikke at blive viklet ind i kommercielle foretagender,” siger tiptipoldebarnet til avisen og fortsætter:
”Han forskede ikke for at kapitalisere på sine egne eller andres opdagelser. Han var meget pertentlig med at være uafhængig, og i det perspektiv synes jeg slet ikke, at det er i hans ånd, at han skal bruges som plakatsøjle. Så kan man synes nok så godt om grøn energi, men det er et helt forkert match i vores optik,” siger tiptipoldebarnet til avisen.
Striden om navnebeskyttelse
Endnu et centralt stridsspørgsmål er diskussionen om, hvorvidt Ørsted-navnet er for sjældent til at et selskab må anvende det som varemærke.
Det har i mange år været praksis, at der skulle være færre end 30 bærere af et slægtsnavn, før det var beskyttet, men i Danmark bærer 1.200 danskere navnet Ørsted, hvoraf cirka 400 bruger det som et efternavn.
Efterkommerne og deres advokat mener dog ikke, at denne praksis længere er gyldig og henviser til et notat fra Patent- og Varemærkestyrelsen fra d. 5. maj 2017 som understøttelse for dette. Ifølge Ørsted-familien er grænsen er, jf. navneloven fra 2006, på 2.000 personer.
Dette er Ørsteds advokat Frank Bøggild, ifølge avisen, uenig i og henviser til selvsamme notat, der angiveligt skulle understøtte påstanden om, at praksissen med de 30 personer stadig står ved magt. Dette har Patent- og Varemærkestyrelsen for nyligt genbekræftet jævnfør Frank Bøggild.
Hertil er det energiselskabets påstand, at DONGs nye navn ikke referer til slægtsnavnet Ørsted, men meget konkret til videnskabsmanden H.C. Ørsted.
Dette fastslog bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen ved sidste generalforsamling:
”Jeg kan oplyse, at vi har opnået EU-varemærkeregistrering uden indsigelser. Kendte historiske personers navne kan indgå i varemærker, hvis der er tale om en forlængst afdød person. Vi kan derfor benytte H.C. Ørsteds navn uden at krænke slægtninges ret til navnet.”
Det handler ikke om penge
Søren Peter Ørsted føler sig krænket og holder derfor på, at Ørsted stopper med at anvende navnet. Han afviser yderligere mulighed for et forlig. Navnet er ikke til salg.
”Vi og vores efterkommere skal leve med det her i al evighed, og der er også et samfundsperspektiv i det, for hvis man gør kulturpersonligheder og kulturelle fyrtårne til handelsobjekter, så er Drachmann, Kirkegaard, Marstrand, Eckersberg og Anna Ancher pludseligt alle sammen til salg. Og så er det kommercielle interesser, der skal fortælle deres historie fremadrettet. Det, synes jeg, er et kulturhistorisk problem,” siger Søren Peter Ørsted til avisen og afviser, at det handler om penge.
”Det her ligger vores hjerter meget nært. Det er også en sag om værdighed. Vi skal hver dag se os selv i spejlet, og jeg kan ikke forlige mig med, hvis vi bliver en del af et kapitalselskabs økonomiske strategi.”
