Tilstræbt nedbringelse
En virksomhed kunne ikke lovligt anvende udsagn, der signalerede, at virksomheden tilstræbte at nedbringe sin CO2-udledning:
En virksomhed ønskede at markedsføre sine produkter med et udsagn på produkternes emballage om, at virksomheden gerne ville gøre en ekstra indsats for klimaet.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at udsagnet signalerede, at virksomheden tilstræbte at nedbringe sin CO2-udledning. Markedsføringen ville være vildledende, fordi virksomheden ikke havde udarbejdet en verificeret plan for CO2-reduktionen og et klimaregnskab for udslippene.
Derudover udtalte Forbrugerombudsmanden, at markedsføringen var egnet til at give forbrugeren det indtryk, at det markedsførte produkt havde en klimamæssig fordel, hvorfor forbrugeren skulle vælge det produkt frem for andre. Markedsføringen ville være vildledende, fordi de markedsførte visioner og målsætninger om en CO2-reduktion ikke var umiddelbart forestående og var uden konkrete handlingsplaner.
15.2.2023 (22/11573) Påtænkt markedsføringstiltag
Recycled plastic
Virksomheden ønskede at markedsføre sine produkter med udsagnet ”recycled plastic” med stor skrift på deres produkt, mens det med småt var uddybet, at produktet bestod af op til 55 % genanvendt plastik. Da produktet bestod af op til 55 % genanvendt plastik, ville det være vildledende at anvende udsagnet. Gennemsnitsforbrugeren måtte forstå formuleringen i udsagnet som en tilkendegivelse af, at plastikproduktet var lavet udelukkende – eller som minimum altovervejende – af genanvendt plastik. Når produktet bestod af op til 55 % genanvendt plastik, var det ikke tilstrækkeligt til at kalde et plastikprodukt for ”recycled”.
29.8.2022 (22/05352) Påtænkt markedsføringstiltag.
Gulvmaling
Virksomheden ønskede at markedsføre sine produkter med udsagnene ”et mere miljøvenligt valg af gulvmaling” og ”certificeret trægulv”. Begge udsagn blev efterfulgt af en forklaring, der beskrev, at produkterne var mærket med EU-Blomsten og Indeklimamærket henholdsvis FSC-certificeringen og Svanemærket.
De påtænkte udsagn med ledsagende forklaringer var lovlige, idet de var konkret formulerede og baserede sig på officielle mærknings- og certificeringsordninger samt private, alment anerkendte mærknings- og certificeringsordninger.
9.6.2022 (22/03829) Påtænkt markedsføringstiltag
Solcremen
Netbutik markedsførte en solcreme som ”miljøvenlig” og anvendte bl.a. udsagnet ”Pas på havet og dig selv med biologisk nedbrydelig solcreme”.
Solcremen indeholdt solfiltrene BP3 og OMC.
Miljøstyrelsen oplyste i en udtalelse, at af alle solfiltre, man kunne vælge, var BP-3 det med bedst dokumenterede skadelige effekter – særligt på koraller, og at BP-3 og OMC ud fra et forsigtighedsprincip var blevet forbudt adskillige steder, fx Bonaire, Hawaii og Palau.
De omhandlede udsagn var egnet til at give forbrugerne det indtryk, at solcremen ikke skadede miljøet, herunder koralrevene, og allerede fordi solcremen indeholdt stoffet BP-3, var markedsføringen vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1.
20.12.2021 (20/08497) Indskærpelse.
Tank grønnere
Et benzinselskab markedsførte et benzinprodukt med udsagnene ”Tank grønnere” og ”Ny 95 med mindre CO2 udledning” på en grøn baggrund suppleret af et billede af grønne blade.
Benzinproduktet var iblandet 10% bioethanol (E10).
Markedsføringen var egnet til at give forbrugerne det indtryk, at selskabets benzinprodukt var mindre skadeligt for miljøet end konkurrenternes benzinprodukt. Med henvisning til at Drivkraft Danmark på deres hjemmeside skrev, at branchen fra 1. januar 2020 gik fra E5 (benzin iblandet 5% bioethanol) til E10 som standard i benzinen, og at en række af benzinselskabets konkurrenter omtalte E10 som deres nye benzinprodukt, kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at benzinproduktet E10 ikke kun blev udbudt af benzinselskabet.
16.12.2021 (20/09287) Indskærpelse.
Grøn strøm
Markedsføringsudsagnet med den ledsagende forklaring var lovligt efter markedsføringsloven. Lagt til grund at virksomheden havde indgået aftale med energiselskabet på basis af oprindelsesgarantier kunne dokumentere, at der var produceret en mængde strøm fra vedvarende energikilder svarende 100 % til den mængde strøm, som virksomheden brugte i sin drift.
Om udsagnet: ”Vi er dækket af grøn strøm” med den ledsagende forklaring om at virksomhedens samlede elforbrug i Danmark var dækket af oprindelsesgarantier, som dokumenterede, at der var produceret en tilsvarende mængde strøm fra vedvarende energikilder. Det ville også fremgå, at strømmen i virksomhedens stikkontakter fortsat var fra forskellige energikilder, fordi strøm fra forskellige energikilder blandes i elnettet.
2.7.2020 (20/07921) Forhåndsbesked
Bæredygtige batterier
En forhandler af batterier markedsførte batterierne med disse udsagn:
- ”producerer de mest bæredygtige batterier på markedet” og ”det mest bæredygtige på markedet”
- ”de grønneste batterier i verden” og ”Verdens grønneste batteri”
- ”er lavet af 85% genbrugsmateriale”
- ”skabt til at værne omkring vores miljø”
- ”maksimal beskyttelse af miljøet”
- ”Der er ingen elementer i batteriet, som kan skade miljøet, hvis det skulle bearbejdes med almindeligt affald”
Da forhandleren ikke kunne fremskaffe dokumentation i form af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige instanser med anerkendt faglig kompetence for de miljømæssige udsagn, blev de anset for vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5.
29.5.2020 (18/12043) Indskærpelse
Dealsite om kroophold
Omhandlede bl.a. anvendelse af betegnelsen ”obligatorisk miljøtillæg” kunne vildlede forbrugerne til at tro, at der var tale om et lovbestemt gebyr, som gæsterne var forpligtet til at betale.
16.3.2020, 18/07839 19/06895. Bødevedtagelse 120.000 kr.
Fyrfadslys
En brancheforening klagede over, at en virksomhed markedsførte fyrfadslys, bloklys og olielys med miljømæssige udsagn, herunder (1) ”renere afbrænding – mindre sod” og (2) ”Bedre for dig og indeklimaet”.
Miljøstyrelsen var af den opfattelse, at virksomheden ikke havde tilstrækkelig dokumentation for at anvende miljøudsagnene. Sammenligningsgrundlaget for de gennemførte test var ikke stort nok, og alle tests burde være gentaget flere gange.
Udsagn 1 vedrørte et enkelt miljøfortrin. Virksomheden opfyldte ikke krav 1-4, jf. afsnit 7.2 i Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, herunder at den fremhævede reduktion af påvirkningerne af miljøet skal være produktets væsentligste miljøfortrin og være væsentlig for belastningen af miljøet, samt at miljøfortrinnet ikke må være sædvanligt forekommende for tilsvarende produkter.
Udsagn 2 var en fritstående, generel påstand, og at virksomheden ikke havde tilvejebragt dokumentation, der godtgjorde, at deres produkter generelt belastede miljøet/indeklimaet væsentligt mindre end tilsvarende produkter.
26.2.2018, 18/04490, Indskærpelse
PFOA-free vanter
Det var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, at markedsføre vanter til børn med betegnelsen ”PFOA-free”, fordi vanterne indeholdt flourstoffet og andre flourstoffer.
20.12.2017 (15/12246) Indskærpelse
Økologisk velvære
Et supermarked markedsførte oekotex-certificeret børnetøj med betegnelsen ”Økologisk velvære”.
Tøjet var ikke økologisk. Det var vildledende at markedsføre tøj, der ikke er økologisk, med betegnelsen ”Økologisk velvære”.
19.12.2017 (16/05359) Indskærpelse
Elbilers CO2-udslip
Elbilproducenters udsagn: ”0 gram CO2-udledning under kørsel” uden samtidigt at gøre opmærksom på, at der udledes CO2 ved produktionen af den elektricitet, som bilen forbruger.
Forbrugerombudsmanden skrev til producenternes brancheforeninger, at hvis elbilproducenterne i reklamer anfører, at bilen er CO2-neutral under kørsel eller lignende, skal det oplyses, at der udledes CO2 ved produktion af den elektricitet, som elbilen forbruger.
En organisation foreslog en tekst, som kunne benyttes i reklamerne. Teksten havde følgende ordlyd: ”Elbilen er CO2-neutral under kørsel. Dit endelige CO2-udslip afhænger af den strøm, du har anvendt på, samt bilens energiforbrug.”
Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at teksten var tilstrækkeligt til at overholder markedsføringsloven.
26.1.2015 (14/00964) Indskærpelse
Taxi 2
Fra oktober 2013 skulle biler der anvendes til taxikørsel være i energiklasse B eller bedre. Et taxiselskab markedsførte sig blandt andet med, at der var påsat miljømærke på vognene. Mærket angav ”klima venlig kørsel” forklaret med vognens energiklasse.
Tvivlsomt om klimavenlig kørsel kan forklares med angivelse af den energiklasse, der efter lovgivningen er fastsat for vogntypen, eller udsagnet i sig selv er egnet til at vildlede forbrugerne. Selskabet skulle derfor godtgøre, at kørslen havde væsentlig mindre indvirkning på klimaet end kørslen hos konkurrenterne i vogne i samme energiklasser, fx ved påvisning af et markant mindre brændstofforbrug end konkurrenterne. Selskabet skulle også dokumentere, at vogne med energiklasse A og B ”hæver sig over særlovgivningens energi- og miljøkrav til taxier”, idet energiklasserne går op til A+++.
Selskabet meddelte, at man havde fjernet mærkerne fra vognene og omtalen på selskabets hjemmeside.
3.4.2014 (13/10370) Indskærpelse
Mærkningsordning
Mærkede produkter skal have kvalitative fortrin frem for tilsvarende produkter, og der skal oplyses om betydningen af mærket på emballagen mv. Markedsføringen må ikke gå udover, hvad indholdet af ordningen giver grundlag for. Dokumentationskrav for udsagn skal opfyldes. Kravene varierer under hensyn til udsagnet.
Taxi
Forbrugerombudsmanden rettede kritik mod et taxiselskab for en mærkat med teksten ”Klima venlig kørsel´- Denne taxi er en energiklasse C eller bedre”. Taxiselskabet kunne ikke dokumentere, at de var mere ”klimavenlig”, end hvad lovgivningen kræver eller i forhold til andre konkurrenter på markedet. Selskabet fjernede mærkaten.
12.3.2013 (12/03215) Indskærpelse
Børnetøj
En række erhvervsdrivende markedsførte på deres hjemmesider økologisk børnetøj. Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at det ville være vildledende, hvis et produkt markedsføres som økologisk uden at opfylde kravene i pkt. 7.1 i Forbrugerombudsmandens vejledning fra januar 2011, både i relation til det enkelte produkt og som samlebetegnelse for flere produkter. Særligt mht sundhedsmærket ”Tiltro til tekstiler”, som undertiden kaldes ”Oeko-Tex-mærket”, henviste Forbrugerombudsmanden til hjemmesiden www.okotex.dk. Mærket har tidligere også været benævnt ”Øko-Tex-mærket”, men Forbrugerombudsmanden har henstillet, at man fremover anvender den internationale betegnelse Oeko-Tex for at undgå, at det opfattes som betegnelse for økologiske eller miljømærkede tekstiler. Der må således ikke skabes tvivl om, at der udelukkende er tale om en sundhedsmærkning. Trælegetøj måtte ikke markedsføres som økologisk.
22..11.2012 (12/02908) Indskærpelse
Vindmøllestrøm
Selskabet blev bedt om at præcisere, at selskabet sørger for, at det samlede forbrug af strøm, som kunderne forbruger over en måned, føres i elnettet fra de vindmøller, der leverer til selskabet, men at selve strømmen, som kunderne modtager, fortsat vil stamme fra både vindmøller og andre energikilder.
25.8.2012 (12/02868) Indskærpelse
PlantBottle
En plastflaske, delvist fremstillet af plantebaseret materiale, blev markedsført med særlige miljøfortrin. Forbrugerombudsmanden fandt, at markedsføringen ikke gav et rigtigt, balanceret og loyalt helhedsindtryk af flasken. Udsagnene blev anset for vildledende.
Kosmetik
En erhvervsdrivende påtænkte at markedsføre kosmetiske produkter med angivelsen ”Produktet er baseret på miljøvenlige ingredienser”. Lovligheden heraf anset for tvivlsom, selv om der var tale om Svanemærkede produkter. Svanemærkede kosmetiske produkter hører til blandt de mindst miljøbelastende produkter inden for deres kategori. Der er bl.a. et minimalt indhold af miljøfarlige stoffer.
Udtalt at et miljøfarligt stof aldrig vil kunne betegnes som miljøvenligt. Udsagnet ”baseret på miljøvenlige ingredienser” ansås for en fritstående, generel påstand. For det enkelte produkt og endog for de enkelte ingredienser måtte det derfor kunne godtgøres, at de generelt belaster miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter/ingredienser. Normalt må der også være gennemført en vurdering af hele produktets/ingrediensens livscyklus, jf. vejledningens pkt. 7.1.
Kosmetik – Ecocert
Erhvervsdrivende ønskede at mærke og markedsføre kosmetiske produkter som ”økologisk certificeret af Ecocert”, ”certificeret økologisk i henhold til Ecocert” og/eller anvende logoet.
I forhold til etiketteringen, hvorunder anvendelsen af Ecocert logoet kunne indgå, at de nævnte betegnelser overordnet kunne anvendes i overensstemmelse med markedsføringsloven. Dog afgørende at Ecocerts mærkningskrav for det enkelte produkt var opfyldt, at det havde kvalitative fortrin frem for tilsvarende produkter, og at logoet fremtrådte som en del af de obligatoriske oplysninger, idet der i modsat fald var betydelig risiko for, at forbrugerne ville opfatte produktet som rent økologisk. Informationer om certificeringsordningen skulle være let tilgængelige for forbrugerne. Det ville derfor næppe være tilstrækkeligt at henvise til en engelsk hjemmeside. Udsagnet skulle suppleres med en henvisning til standarden, så udsagnet fx lød ”Økologisk certificeret i henhold til Ecocert standards”.
25.8.2011 (11/01089, 11/01485)
Tekstilmærket Øko-Tex
Tekstilmærket ”Tiltro til tekstiler” blev også omtalt som Øko-Tex-mærket. Ved markedsføring til forbrugere må der ikke skabes tvivl om, at mærket udelukkende er en sundhedsmærkning af tekstiler og ikke en økologisk tekstil- eller miljømærkning. Mærket skulle udskiftes med det nyere Oeko-Tex®-mærke, som næppe kunne anses for vildledende.
Flyv Grønt
En kampagne, der fremhævede miljømæssige aspekter ved et flyselskabs ruter var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende. Der var ikke givet en loyal og afbalanceret beskrivelse omkring brændstofforbrug og miljø- og klimapåvirkning.
Elbiler
Krav til markedsføring af elbiler som ”miljøvenlige” eller ”CO2-neutrale” og af mere specifikke miljøfortrin som ”0 emission” og ”0 støj”. Det var i strid med god markedsføringsskik at bruge udsagnet ”ingen udledning af CO2 ved brug/under kørsel” som sket, når det ikke blev oplyst om CO2-udledningen fra strømproduktionen.
Grøn Benzin
En virksomhed markedsførte et benzinprodukt ved brug af miljømæssige påstande og andre virkemidler. Forbrugerombudsmanden udtalte bl.a., at virkemidler, som fx blomster, græs, grønne farver og lignende, ikke må anvendes i markedsføringen, såfremt en miljøgevinst ikke kan dokumenteres på et sikkert og korrekt grundlag.
Miljøkiste
Dokumentationskravet var ikke tilstrækkeligt opfyldt til markedsføringen af en ”miljøkiste”, selvom det lod til, at kisten på en række områder belastede miljøet mindre end andre kister på markedet.
Miljøfrugt
En producent af frugt benyttede ordet ”miljø” i firmanavn og produktbetegnelse for frugt fremavlet ved ”integreret produktion”. Forbrugerombudsmanden fandt markedsføringen vildledende.
Mild-hybridbil
Klagesag. En bilimportør markedsførte en specifik mild-hybrid bilmodel med udsagnet ”Mere sikker og miljøbevidst end nogensinde”.
Yderligere afgørelser:
Plug-in hybridbil
Drikkeflaske
Bæredygtigt tøj
15.11.2022 (20/13487)
Tuben
Fri for
Klimadiesel
Tekstilprodukt
Lamper
Skuresvamp
