Snoop Dogg sælger små bobler i ny julekampagne

Emil Malte Simonsen
emil.s@bureaubiz.dk

Sodastream har hyret raplegenden Snoop Dogg i en ny julekampagne, der skal sætte fokus på værdien af de små ting. Se den her.

Snoop Dogg er efterhånden et velafprøvet trick fra reklamehåndbogen. Han har været omkring adskillige brands igennem tiden – fra teleselskabet 3 til Johnny Walker, og senest for Just Eat, hvor kampagnefilmen ‘Did somebody say’ alene på YouTube er blevet vist over 9 millioner gange.

Nu har den israelsk-ejede virksomhed Sodastream fået hip-hop-legenden som frontmand i deres største kampagne til dato, den globale julekampagne The Small Things. Her følger man Snoop Doggs juleforberedelser, der i år må foregå hjemme, og møder bl.a. en truet skildpadde, der sammen med rapperen forklarer, hvordan man kan spare på forbruget af plastik ved at have en Sodastream.

Kampagnen kommer i forlængelse af introduktionen af Sodastreams grønne tagline: Small things, big impact

Kampagnen er skabt af Sodastreams inhouse marketingteam i samarbejde med den selvstændige art director Alon Sheifert, mens produktionen er lavet af Jiminy Creative Tel-Aviv. Kampagnen kommer til at være aktiv på Sodastreams digitale medier frem til jul, oplyser Sodastream til Bureaubiz.

Se kampagnefilmen her

https://www.youtube.com/watch?v=gwj7fj05bUE