Socialdemokratiet skifter mediabureau

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Opdateret: Sammen med det kreative bureau man valgte i efteråret samt et fortsættende bureau fra sidste valg, har partiet nu bureaubesætningen på plads til næste valg.

I efteråret skiftede Socialdemokratiet sit kreative bureau ud. Toftager Tekst & AD blev erstattet med Another.

Nu har man efter en udbudsrunde valgt OMD som mediabureau som erstatning for Mediacom.

Martin Justesen, der er souschef i Socialdemokratiet fortæller, at det har været en grundig proces, man har været igennem.

”Vi har haft en indledende runde med 8-10 bureauer og haft en egentlig pitch med 4-5 bureaer og fik et positivt indtryk generelt af bureauerne.”

Han fortæller videre, at man i udvælgelsen har lagt vægt på høj kvalitet i rådgivning, gennemsigtighed og prisstruktur samt kemien i samarbejdet.

Udover samarbejdet med Another og OMD, fortsætter Socialdemokratiet med Mercantila, som man valgte op til valget i 2011, og partiet har nu ifølge Martin Justesen besætningen på plads til næste valg.

Opdateret: Mediacom valgte ikke at deltage i udbudsrunden.