Af Zandra Damsgaard zandra@bureaubiz.dk

Med et par specialdesignede ørepropper sætter Tuborg fokus på en kedelig sammenhæng mellem høj musik og alkoholindtag.

Opdateret med bureauer 10. august 2017.

Imens festivalsæsonen så småt går på hæld, spiller Tuborg ind med en gimmick, der ud over at skabe opmærksomhed skal hjælpe festivalgængerne med at passe på både hørelse og helbred.

Ifølge en fransk undersøgelse er der nemlig en direkte sammenhæng mellem lydstyrke og alkoholindtag – jo højere musikken spiller, des hurtigere og mere drikker man.

Derfor har Tuborg ladet et par specialdesignede ørepropper lydende navnet Tuborg Beer Plugs fremstille og testet disse blandt publikum på sommerens festivaler.

”Vi ved, at høj musik bidrager til tempoet og volumen af alkoholforbruget. Derfor besluttede vi at fremstille Tuborg-ølpropper for at hjælpe festivalgæsterne med at drikke med respekt og dermed gøre deres festivaloplevelse endnu bedre og længere,” siger Tuborgs sponsorchef Peter Giacomello.

Undersøgelsen baserer sig ifølge Tuborg på forsøg med at hæve lydstyrken fra moderate 72 decibel til 88 decibel, der karakteriseres som højt. Den øgede lydstyrke fik testpersonerne til at drikke et glas øl på 250 ml. tre minutter hurtigere end ellers og til i eksperimentets løbetid at bestille 3,4 genstande mod 2,6 ved den lavere volumen.

Med oplysning for øje (og øre)
Ved at skabe opmærksom omkring denne sammenhæng vil Tuborg sammen med CP+B Copenhagen og Uitchiscratch, der har udviklet ørepropperne og ikke mindst kampagnefilmen, give folk den bedst mulige koncertoplevelse.

Filmen er skudt i forbindelse med årets Roskilde Festival og lanceret med navnlig udlandet for øje.

Om ørepropperne alene tjente et oplysningsformål, eller om de rent faktisk bliver sat i produktion, står ikke klart:

”Tuborg er en erfaring rigere, og der er ingen tvivl om at festivalgæsterne syntes, at ølpropperne var rigtig sjove, men jeg ved ikke endnu, om det bliver et fast indslag,” lyder det fra Peter Giacomello.

Tid til at gøre status
Tuborg er uløseligt forbundet med musik og står bag en række festivalsponsorater med Roskilde Festival som det ubestridt største.

”Festivalsæsonen er ved at slutte, og så gør vi status. Roskilde Festival opfylder alle de behov, vi har i vores markedsføring, og derfor er Tuborg til stede, men vi gør status på alt, hvad vi laver,” siger Peter Giacomello med henvisning til øreprop-tiltaget.

Læs mere om Tuborgs store Roskilde-sponsorat her.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev