Dansk-svensk infight: Hvem klarer sig bedst i Cannes?

Pia Osbæck,
journalist

Der er jo ingen der siger, at vi nødvendigvis skal sammenligne os med Sverige. Men hvis vi nu gør det alligevel, så kan vi år glæde os over, at vi ind til videre spiller næsten lige op med de kreative svenskere.

Svenskerne plejer at give danskerne baghjul ved Cannes Lions. Som et eksempel kan nævnes i 2010, hvor svenskerne hentede 46 løver med hjem, mens danskerne måtte nøjes med 10 af slagsen.

I år ser det heldigvis noget bedre ud for os danskere, der faktisk ligger lige i haserne på svenskerne. Antalsmæssigt har Danmark dog scoret nogenlunde lige så mange løver, som vi plejer, mens svenskernes løvejagt er dykket gevaldigt.

Og så er der selvfølgelig lige de to Grand Prix’er til Sverige og den ene til Danmark. Stort til lykke til begge lande for dem.

“Jeres portefolio stinker”
I 2013 kom McCanns europæiske innovationsdirektør og chef for McCann i Norden, Mathias Jensen – som har været med til at vinde Grand Prix i Cannes flere gange som stifter for det svenske bureau Farfar – med en opsang til de danske bureauer.

”Danmark har en tradition for design og øje for godt håndværk. Brands og slutprodukter er stærke, så er der kreativitet? Ja – men ikke inden for reklame”.

Og om sit eget fædreland sagde han: ”I Sverige har trenden varet længe: internationalt miljø og dygtige på reklamesiden.”

Udtalelsen faldt samme år, hvor svenskerne vandt 34 løver, heraf 2 guld. Også Norge vandt 2 guldløver, mens Danmark ingen fik.

Fem år senere, i 2017, kunne de danske bureauer ranke sig med den hidtil bedste høst for Danmark nogensinde, nemlig 23 løver: 3 guldløver, 12 sølv og 8 bronze.

Cannes: Danmark overgår sig selv – og Sverige

Nedtur for svenskerne
Sidste år var Danmark så tilbage på ’normalen’ med 7 løver, heraf 1 sølv og 6 bronze. Men det år var svenskerne ikke så tilfredse med sig selv.

I hvert fald skrev det svenske medie Résume, at svensk reklame havde floppet ved Cannes Lions. Høsten blev på 12 løver. Det var langt fra stordoms tider, også selvom 3 af dem var af guld. Så kan man vist tale om andre standarder.

En Grand Prix til Danmark – to til Sverige
Svenskerne ligger på nuværende tidspunkt på samme antal løver som sidste år, men har da stadig syv nomineringer tilbage.

Det er Résume ikke helt tilfreds med, selvom de i onsdags skrev, at Forsman & Bodenfors redder et svagt år med deres arbejde for Volvo, ’The E.V.A. Initiative’, som har givet både en Grand Prix, en guld- og en sølvløve.

Siden har svenskerne fået endnu en Grand Prix for casen DO Black, som RBK Communication har lavet for Doconomy. Derudover er det blevet til to guldløver, fire sølvløver og fire bronzeløver.

Mest bemærkelsesværdigt er det ifølge Résume, at Åkestam Holst ikke har fået en eneste nomineret case med i Cannes Lions efter at have domineret det svenske islæt de seneste to år.

Vidunderligt, Virtue
I Danmark er det 16 år siden, vi sidst fik en Grand Prix, så vi har grund til at være stolte. Derudover dominerer Virtue den danske Cannes-deltagelse med en guld-, en sølv og fire bronzeløver, mens to sølvløver er lagt i kufferten hos henholdsvis Uitch Iscratch og Bacon, og 1 bronzeløve er gået til New Land.

Altså hidtil 10 løver i alt til Danmark.

Danmark konverterer bedst
Hvis vi nu skal finde en statistik, hvor vi kan prale af, at vi gør det bedre end svenskerne, så skal vi kigge på antallet af indsendelser, hvor Danmark har langt flere nomineringer.

Ud af 240 danske indsendte arbejder blev 43 til nomineringer, mens svenskernes 439 indsendte arbejder blev konverteret til 31 nomineringer.

Ifølge svenske Résume nomineres omkring 10 procent af arbejderne, og 3 procent af de shortlistede får en løve. Det skulle give Sverige 44 nomineringer og 14 løver, og Danmark skulle ifølge den statistik have 24 nominerede cases og 8 løver. Så ifølge den udregning ligger Danmark altså allerede over gennemsnittet.



Her er de svenske løver og nominerede inden aftenens prisuddeling:


Creative Strategy

  • Grand Prix + 1 sølv: Forsman & Bodenfors for Volvo med ‘The E.V.A. Initiative’
  • 1 nominering: RBK Communication for Doconony med ‘DO Black: The Carbon Limit Credit Card’


PR

  • 1 nominering: Ehrenstråhle for Lenovo med ‘The (Senior) Game Changers’


Social & Influencer

  • 1 bronze: Nord DDB Stockholm for Bjørn Borg med ‘Marriage Unblocked’


Outdoor

  • 1 sølv + 1 bronze + 1 nominering: Ingo for Burger King med casen ‘The Not Big Macs’


Brand Experience & Activation

  • 1 guld: Forsman & Bodenfors for Volvo med ‘The E.V.A. Initiative’
  • 1 sølv og 1 nominering: Ingo for Burger King med casen ‘The Not Big Macs’
  • 1 nominering: Ingo for Burger king med ‘Craft a Western Whopper’


Film

  • 2 nomineringer: Bureau for Arbejdsformidlingen med ‘Taking Care of Business’. Danske Bacon er krediteret som produktionsselskab.
    Vinder offentliggøres fredag aften.


Direct

  • 1 bronze: Ingo for Burger king med ‘Craft a Western Whopper’
  • 1 nominering: Forsman & Bodenfors for Volvo med ‘The E.V.A. Initiative’


Creative Data

  • 1 guld + 1 nominering: Forsman & Bodenfors for Volvo med ‘The E.V.A. Initiative’
  • 1 nominering: RBK Communication for Doconony med ‘DO Black: The Carbon Limit Credit Card’


Media

  • 2 nomineringer: Prime Weber Shandwick Stockholm for Clear Channel med ‘The Out of Home Project’ 


Innovation

  • 1 bronze: RBK Communication for Doconomy med ‘DO Black: The Carbon Limit Credit Card’


Creative eCommerce

  • Grand prix + 1 sølv + 1 nominering: RBK Communication for Doconomy med ‘DO Black: The Carbon Limit Credit Card’

 
Mobile

  • 1 nominering: Ingo for Burger King med ‘Craft A Western Whopper’


Entertainment

  • 1 nominering: Ingo for Burger King med ‘Craft A Western Whopper’


Digital Craft

  • 1 nominering: Accenture Interactive for Stockholm Exergi med ‘Memory Lane’


Film Craft

  • 2 nomineringer: M&C Saatchi Stockholm for Com Hem med ‘Above and Beyond’


Glass:
Vinder offentliggøres fredag aften

  • 1 nominering: Forsman & Bodenfors for Volvo med ‘The E.V.A. Initiative’


Sustainable Development Goals:
Vinder offentliggøres fredag aften 

  • 1 nominering: Accenture Interactive for Stockholm Exergi med ‘Memory Lane’
  • 3 nomineringer: RBK Communication for Doconony med ‘DO Black: The Carbon Limit Credit Card’