Af Redaktionen
Kilde: Getty Images

Sponseret af Berghs: Uanset hvad du tænker om design thinking – buzzword, bullshit eller noget helt tredje – er det en metode, som store virksomheder fra Maersk til Ørsted har taget til sig. Design thinking kan ifølge underviser i kreative læringsoplevelser Jenny Theolin nemlig noget helt særligt, hvis du altså forstår at bruge det.

”Design Thinking is Bullshit.”

Ordene er Natasha Jens. Hendes 13 minutter lange talk, hvori hun anklager design thinking for blot at være almen fornuft, der formaliseres og sælges som dyr konsulentservice, er set næsten 50.000 gange.

  

Ikke desto mindre indlader store virksomheder som Maersk og Ørsted sig hellere end gerne med design thinking.

Det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt design thinking virkelig er det nye sort – en disruptiv metode ligefrem – eller om der blot er tale om gammel vin på nye flasker?

Svaret er ja. Og nej.

”Design thinking er i sig selv ikke noget nyt,” forklarer Jenny Theolin, adm. direktør for designstudiet Studio Theolin og underviser i kreative læringsoplevelser.

Hun fortsætter:

”Det har eksisteret siden 50’erne. Softwareingeniør John E. Arnold var én af de første til at benytte designtænkning til at lette produktinnovation og siden er metoden blevet tilpasset af alt fra akademikere til CEOs.”

Det ændrer imidlertid ikke på, at der har været en stigende interesse for design thinking de senere år, og metoden bruges da også vidt og bredt af uddannelsesinstitutioner, konsulentvirksomheder og designbureauer til at løse alle former for designudfordringer.

Design thinking kan nemlig noget, hvis man forstår at bruge det.

”Jeg er meget skeptisk over for enhver, der præsenterer design thinking som ’vejen frem’. Hvis du arbejder med design thinking, skal du være fleksibel. Design thinking er meget læringsorienteret – og læring er altid rodet. Jeg tror ikke på, at det er en metode, der passer til alle, så tilpas arbejdet, så det passer til dig,” siger Jenny Theolin.

Design-tænkning-af-hva-for-en-fisk?
Kært barn har mange navne, og design thinking er ingen undtagelse. Nogle kalder den en metode, andre et mindset, en proces eller sågar en tilgang.

Jenny Theolin foretrækker imidlertid en tredimensionel forståelse af begrebet lig den, teoretikerne Lotta Hassi og Miko Laakso præsenterer i Making Sense of Design Thinking (2011).

Heri forklares design thinking som lige dele 1) praksisser, dvs. menneskecentrerede tilgange, 2) kognitive tilgange, herunder holistisk forståelse og refleksiv reframing og 3) mindset, altså en fremtidsorienteret, eksperimenterende og udforskende tilgang.

”Så når jeg arbejder med design thinking, kan jeg løse et komplekst problem ved hjælp af en brugercentreret tilgang og en fremtidsorienteret tankegang. Ta-da! Design thinking,” forklarer Jenny Theolin.

Uanset hvordan man definerer begrebet, er der imidlertid én ting, der står klart. Design thinking er kommet for at blive – efterspørgslen er nemlig stigende og hænger sammen med teknologiens fremmarch som ærtehalm:

”Definitionen af design er konstant skiftende på grund af teknologiens eksponentielle vækst samt den stigende interaktion mellem brugerne og virksomhederne. Den spiller en større rolle på bestyrelsesniveau end nogensinde før og ligger sågar på spidsen af C-suites’ tunger,” fortæller Jenny Theolin og fortsætter:

”Uanset hvordan du tænker om design thinking – buzzword, bullshit eller noget helt tredje, så er det en metode, som en voksende gruppe mennesker, herunder akademikere, tænkere, strateger, designere og kunstnere, har taget til sig og benytter som en integreret del af deres professionelle virke – og det er for mig magisk.”


Mød Jenny Theolin på Bureaubiz og Berghs Masterclass i Process Design og Facilitation.

Does and don’ts
Jenny Theolin har to indledende anbefalinger til alle, der gerne vil prøve kræfter med design thinking.

For det første bør man indstille sig på, at design thinking ikke er et quickfix eller et vidundermiddel, der kan løse alle problemer med ét enkelt trylleslag.

”Hvis du tror, det at indføre design thinking-tilgangen og bruge det én gang vil gøre en meningsfuld forskel, så tager du meget fejl. Meningsfulde forskelle tager tid; vær parat til at gentage det igen og igen og igen,” siger hun.

Derudover vil hun anbefale, at man gør sig bekendt med en af de mest populære modeller i design thinking: the Double Diamond; en model, der ifølge Jenny Theolin kan skabe det fornødne overblik.

”Jeg bruger den jævnligt ved kurser, når mine elever står over for komplicerede problemer og komplekse briefs. Den skitserer designprocessen på en klar måde og hjælper med at administrere teamets forventninger.”

Og så er der i øvrigt tre centrale forudsætninger, der ifølge Jenny Theolin skal imødekommes, såfremt design thinking skal have en mulighed for at lykkes:

  1. Vær sikker på, at du har gode faciliteringsevner til rådighed. Facilitering kommer fra det latinske ord facile(simpelt), så hvis du ikke har en dedikeret facilitator, der kan gøre det komplekse enkelt, kan du ende med at starte forkert.
  2. For at kunne designe brugercentreret skal du have adgang til brugere. Find dine brugere, og involvér dem.
  3. Alting hjælper med et læringsindstillet mindset.

Tag med på Bureaubiz og Berghs Masterclass i Proces Design og Facilitation den 13. juni, hvor Jenny Theolin vil inspirere og træne dig i at designe transformerende oplevelser internt i din virksomhed.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. Skriv til britta@bureaubiz.dk og få et godt tilbud. Du kan også ringe på  71 74 79 91

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • Årligt gå-hjem-møde
Køb nu

Kommentarer