Vi har set det såkaldte ansigtsfilter længe. På Snapchat, Facebook og Instagram. Det startede i ‘16 på Snapchat. Instagram kom lige efter i ‘17, og i ‘18 blev det muligt for SoMe-brugere at skabe deres egne filtre. I ‘19 fik brands og virksomheder lov at lege med.
Den tendens skrev Nikolaj Stausbøl fra Molamil om på Bureaubiz, hvor han bød velkommen til den nye dreng i klassen, nemlig AR-filtret, og fortalte, hvad lige netop det kan kontra det, vi ellers kender i reklameverdenen.
“I kampagner sigter man typisk efter ‘engagement’, og med AR-filtre kommer ordet endelig til sin fulde ret. Der er tale om konkret og faktisk engagement fra en bruger, der bogstaveligt talt bærer og spreder dit brand,” fortæller Nikolaj Stausbøl.
Nu er det gået et halvt år. Er ansigtsfiltrene stadig et hit? Og hvordan bliver de mon brugt i dag? Lad os gennemgå de forskellige tendenser i AR-land.
“Hvilke type er jeg?”-filter
Noget nyt – og måske allerede en gammel kending – er “Hvilken type er jeg?”-filtret. Tendensen blev helt stor, da Arno Partissimo lancerede det efterhånden meget kendte Disney-prinsesse-filter.
Filtret blev brugt af alle fra kæmpe kendisser til smarte skoledrenge. Jimmy Fallon tog endda filtret med sig i studiet.
I ugen efter filtrets lancering steg Arno Partissimos følgerskare med over 570.000 mennesker.
Disney-filtret er et eksempel på en kreativ, der forsøger at engagere sig med sine følgere med et ansigtsfilter. Og øjeblikkeligt oplever succes.
Ansigtsfiltret er en spøjs, men cool og anderledes måde at komme i øjeblikkelig kontakt med sine følgere. Det er det for både den enkelte og også de helt store brands.
“Det kreative og artsy” filter
@Liam.studio er endnu et eksempel på en kreativ, der har lavet et filter af en mere kreativ karakter. Det er grafisk, metallisk og mystisk.
Filtret blev på ingen måde lige så kendt som Arno Partissimos Disney-filter, men det startede stadig en dialog mellem Liam og hans følgere.
Han skriver på sin Instagram: “DM me if you want it early”. På den måde bliver filtret noget eksklusivt – noget, man skal have fat i.
Denne slags filter giver brugeren mulighed for at være kreativ – sammen med skaberen af filtret, men også for sig selv. Ved at påføre sig selv filtret gør man det unikt og får lov at være medskaber af filtret.
@Liam.studio lever af at lave den slags ansigtsfiltre, hvilket vidner om, at efterspørgslen er stor. Han laver filtrene på sin egen profil for sine egne følgere, men også for større brands.
“Den ‘klassiske’ brand-interaktion”-filter
Flere og flere brands er med på trenden. Og det er de på vidt forskellige måder.
@easportsfifa giver følgerne mulighed for at have deres ansigt på et Fifa Ultimate Team-kort – med en følelse og stemning af, at de er en del at teamet.
AR-filtret går skridtet længere end influencer-appellen, da AR-filtret ikke behøver influencer-mellemledet. Med AR kan brandet promoverer sig direkte, og brugeren får en direkte kontakt til brandet.
@nando giver deres følgere mulighed for at vælge, hvor spicy deres måltid skal være.
Ansigtsfiltre giver Instagram-brugere mulighed for at være i direkte dialog med brandet. Brandet gør opmærksom på sig selv, og deres brugere positionerer sig selv i forhold til dem.
AR-filtret går altså skridtet længere end influencer-appellen, der lader brandet promoverer sig gennem en såkaldt influencer og giver brugeren kontakt til brandet gennem denne person. AR-filtret behøver ikke dette mellemled; brandet kan promoverer sig direkte, og brugeren får en direkte kontakt til brandet.
“Den ‘føleren’ brand-interaktion”-filter
Når Louis Vuitton og Urban Outfitters bruger ansigtsfiltre, gør de den virkelige verden mere fancy og overdådig. De to brands gør det på forskellige måder, naturligvis, da de to brands har et helt forskelligt klientel og look.
AR bliver Instagram-brugerens virtuelle garderobe, da de kan bære det uden at købe det.
@louisvuitton skaber en lækker og glamourøs verden, hvor brugeren får mulighed for at iføre sig et diadem og store guld øreringe. Huden bliver renere, og øjenbryn mere markerede.
@urbanoutfitterseu skaber en rå og lidt spacy verden, hvor baggrunden skifter farve fra neongrøn til neongul til neonlilla.
Ved at vælge, hvilket slags filter man har lyst til at iføre sig, får brugeren mulighed for at vise, hvad de står for, og hvilken stil de har – på helt samme måde som at iføre sig et bestemt outfit i den virkelige verden. AR bliver Instagram-brugerens virtuelle garderobe, da de kan bære det uden at købe det.
“Det klimavenlige og aktivistiske”-filter
Med Carlings nyeste Instagram-filter bliver AR bogstavelig talt brugerens virtuelle garderobe – og med virtuel også klimavenlig.
I december 2019 lancerede de “The Last Statement”-T-shirt. Den blev brandet på dens minimale påvirkning af miljøet – alt imens den er moderigtig og ungdommelig.
Brugeren peger sit kamera mod T-shirtens logo, og vupti: Et design dukker op. I takt med at brugeren bevæger sig, bevæger designet sig også. Og på den måde får forbrugeren mulighed for at bære designet digitalt. Næste dag kan brugeren gøre det samme, men bare med et helt nyt design – og uden at købe en ny T-shirt.
Altså får brugeren mulighed for at klæde sig på og vise sin kreativitet online med Carlings AR-filter. På samme tid viser Carlings, at de tænker på miljøet og forsøger at gentænke mode som ikke blot noget fysisk.
“Spil med mig”-filter
Det sidste filter på listen er også forholdsvist nyt, men findes efterhånden i flere afskygninger, nemlig spillet! Ved at bevæge dit hoved til højre og venstre, ned og op kan du styre en virtuel karakter, der enten skal samle mønter eller måske skal gennem en forhindringsbane.
Legen hives med på Instagram med AR og giver brugeren mulighed for at være mere nærværende og fjollede med sine følgere, når brugeren ihærdigt forsøger at vinde.
AR-filtre findes altså i flere former og farver. Om vi kan lide det eller ej, så hitter det på internettet.
Brian Due, lektor på Københavns Universitet er enig: “Vi har længe talt om AR, men det er først nu vi begynder at se teknologien rigtigt udfoldet.”
Han uddyber: “Google Lens er et godt eksempel på noget, der er stærkt forretningsdrevet. Men sådan noget som “the last statement t-shirt”, hvor budskaber skifter gennem filtre, er både et godt eksempel på AR i praksis og den helt nye stærke gren på design-bevægelsen; nemlig design som aktivisme. Her smelter online/offline fuldstændig sammen i en phygital verden med klimaetiske budskaber.”
Hvad bliver det næste på AR-fronten?
