Af Zandra Damsgaard zandra@bureaubiz.dk
Af Julie Kolbeck julie@kforum.dk

Det spanske modehus Balenciaga har kopieret IKEAs ikoniske blå Frakta-bærepose. Reaktionen kom prompte fra IKEA, som glæder sig over både kopien og de mange positive reaktioner på modsvaret.

Modehuset Balenciaga har netop lanceret en ny 14.500 kroner dyr lædertaske, som minder umiskendeligt meget om IKEAs blå indkøbspose til 5 kroner.

IKEAs kreative afdeling kunne ikke dy sig for at kommentere det morsomme sammenfald og indrykkede derfor fluks en humoristisk annonce, der guider læseren i at identificere den originale IKEA-plastictaske.

“Vores samarbejdspartner Acne ringede, og vi fik lynhurtigt lavet et oplæg, hvor vi prøvede at ramme Balenciaga-looket. IKEA i Canada startede med at sende den ud på sociale medier, og så gik det bare stærkt derfra,” siger Morten Kjær fra IKEA Creative Hub til Bureaubiz.

Danske Morten Kjær kom til den svenske gigant for to år siden som kreativ direktør for IKEA Creative Hub, der betegner sig som et ‘half-full-service agency’, da man laver alt arbejde i samarbejde med enten eksterne bureaupartnere eller freelancere.

Modsvaret er således lavet i samarbejde med det svenske reklamebureau Acne, som også er et produktionsselskab og dermed hurtigt kunne skyde annoncen.

Og modtagelsen har været aldeles overvældende, fortæller Morten Kjær:

“Engang imellem, når man laver annoncer, der reagerer på noget, kan det godt blive lidt negativt – derfor er det også virkelig dejligt med de mange positive reaktioner, vi har fået på ‘Blue bag’-annoncen. Vi synes, at det er superfedt, at Balenciaga har lavet den her taske. Det vender jo hele verden på hovedet, fordi kopien pludselig er den dyre!”

Balenciaga har endnu ikke bekræftet, at tasken skal forstås som en hyldest til IKEAs blå pose. Ikke desto mindre er overensstemmelsen så iøjnefaldende, at man næsten ikke kan tro andet, end at Balenciagas designere som minimum har hentet inspiration fra den svenske møbelkæde.

I så fald er Balenciaga ikke de første. Frakta har tidligere været inspirationskilde for tøjmærket Alch, der har lavet IKEA-posen om til bøllehatte og det japanske brand Ilil Tokyo, som har produceret IKEA-chokers.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev