Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Ikea Danmark slutter samarbejdet med Mediacom. Efter en global pitch har man valgt en samarbejdspartner, der kan sikre bedre effektivitet og lave omkostninger.

 I foråret gik Ikea Group i en global mediepitch. Både for at sikre bedre effektivitet og lave omkostninger og med det ønske at finde nationale mediebureauer,

Resultatet af den pitch er, at Ikea Danmark siger farvel til Mediacom efter 15 års samarbejde og goddag til Vizeum.

”Det har ikke været nogen nem beslutning at skulle sige farvel til Mediacom, som vi har samarbejdet med i 15 gode år. Et samarbejde, som kan beskrives som en fantastisk rejse, hvor vi har opnået masser af gode resultater sammen”, siger marketingchef i Ikea Danmark, Lena Gaarde og fortsætter:

”Men efter 15 år sammen med Mediacom har Ikea Danmark ønsket nye og friske øjne på mediestrategien og Vizeum leverede en solid og sammenhængende pitch. De havde en rigtig positiv energi, og vi oplevede at kemien var god. Vi er sikre på, at samarbejdet med Vizeum vil betyde, at IKEA fremadrettet vil blive endnu mere strategiske i brugen af indsigtsbaseret data i forhold til både vores egne og eksterne digitale medier.”

For godt et år siden skiftede Ikea sit reklamebureau ud idet de efter tre års fravær vendte tilbage til Hjaltelin Stahl fra We Love People.

I foråret lancerede man så en ny platform: ‘Plads til livet’, som Ikea selv karakteriserer som ’En gennemgribende, strategisk funderet platform for al kommunikation’.

Ikea samarbejder stadig med We Love People på corporate og intern kommunikation.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club