Brands skal gå fra holdning til handling

Rikke Vick
Researcher, Dentsu Aegis Network

Lise Heiselberg
Insights Director, Dentsu Aegis Network

Klumme: Hvert år kommer Dentsu Aegis Networks med et trendstudie. Vi bringer i løbet af januar de 10 trends for 2018. Her er nr. 3 og 4. Læs og bliv inspireret.

Vi bragte de to første trends fra Dentsu Aegis Networks trendstudie i tirsdags. Her kommer de to næste trends. Nemlig at tage action på de samfundsudfordringer, man er en del af, bl.a. det digitale overforbrug.

Trend #3: Tag action på samfundsudfordringer
For 2 år siden satte Starbucks et regnbuefarvet flag på deres kopper for derigennem at sende et budskab om mangfoldighed ud til deres kunder.

Det var et eksempel på, at brands skulle have en mening om det samfund, der havde betydning for forbrugerne.

Brands skulle sige deres mening og ikke bare være politisk korrekte.

I 2018 kommer vi til at tage skridtet videre. Der bliver stillet krav til, at brands ikke bare tager et standpunkt, men tager action på sociale elementer, som forbedrer samfundet.

En stor international undersøgelse kaldet Meaningful brands støttet af Havas, fortæller, at 74% af alle brands kunne forsvinde, uden forbrugerne ville bekymre sig om det.

Samtidig mener 75% af forbrugerne, at brands bør gøre mere for brugernes velbefindende og livskvalitet. Men gør mange brands ikke allerede det?

Det vil nogle måske mene, men samme undersøgelse fortæller, at 60% af det content som brands producerer, er irrelevant for forbrugeren.

Disse tal og vores undersøgelse viser helt tydeligt, at man som brand bliver nødt til at skabe værdi for forbrugerne, og den værdi tror vi på skabes bedst i 2018 ved at tage action på en social udfordring.

Vi skal altså vise at samfundet vedkommer os så meget, at vi er villige til at tage action og handle på de udfordringer, vi er en del af.

Så i løbet af 2018 vil de danske forbrugere meget gerne se, at brands sætter en bevægelse i gang, skaber en bevægelse for eller imod en norm i samfundet, som gøre verden til et bedre sted at være.

Coop rykker fra holdning til handling
Coop er et godt eksempel på en virksomhed, der har formået at rykke fra holdning til handling.

De har de sidste 40 år arbejdet systematisk med at udfase problematiske kemikalier i deres produkter, og nu er de endelig gået skridtet videre.

På nykemilov.nu kan man gå ind og underskrive deres lovforslag, som skal forbyde nogle af de kemikalier, som er skadelige for forbrugeren.

En sag som vedkommer os alle, og som nemt kan underskrives online i disse digitale tider

Coop, nykemilov.nu

https://www.youtube.com/watch?v=aY0hBpIP7gQ

 

Trend #4: Bliv et relevant og sympatisk brand ved at tage action på digital (over)forbrug
En aktuel samfundsdiskurs- og udfordring, man som brand kan handle på, og som er højaktuel lige nu, er mobilafhængighed og digital (over)forbrug.

I løbet af 2017 har vi set utallige overskrifter som for eksempel ”Sådan bliver du mindre afhængig af din smartphone”.

Og Thomas Skou er sprunget ud som en større influent med sin serie: ’Jeg er mobilafhængig’på P1.

Mange nye apps som fx ’Moment’ indikerer, at danskernes skærmforbrug er et samfundsemne, som vi bekymrer os om lige nu.

Danskerne har altså svært ved at håndtere deres digitale forbrug, og 45% af danskerne siger, de gerne vil skære ned i deres forbrug.

Men det er svært. Og inden tvivl om at digitalt forbrug er kommet for at blive, men derfor ønsker danskerne stadig hjælp til at styre og monitorere forbruget.

Og vi ser også nu, at vores digitale forbrug begynder at have konsekvenser for vores samfund.

I følge et studie lavet af Danmarks evalueringsinstitut i 2017, er der sket en stigning på 60% af ’sociale analfabeter’ i 4.-7. klassetrin, over de seneste 4 år.

Samtidig har 40% af vores børn færre rigtige venner end for 4 år siden, og i dag defineres antallet af venner, man har, ud fra antal connections på sociale medier.

Dét er en samfundsudfordring, der ikke er sådan lige til at glemme, og en udfordring man som brand kan tappe ind i, hvis man ønsker at tage handling på en samfundsdiskurs, der kører lige nu!

Tag et break ude i skoven – væk fra det digitale overforbrug.

Hør mere om trenden i en podcastserie
I år dykker Dentsu Aegis ned i tre af 10 tendenser i en podcastserie. Denne podcast handler netop om hvorfor og hvordan virksomheder ikke blot skal mene noget, men også skal tage action på relevante samfundsproblematikker:

Lyt til Love Society: Corporate Social Responsibility fra Pulse18 i Podcasts.

De to første trends, kan du læse om her. De næste to trends fra Dentsu Aegis Network kan du læse i næste uge.

Dentsu Aegis Network står bag et årligt trendstudie, hvor bureaugruppen kommer med sit bud på de ti største tendenser inden for medier, kommunikation, forbrugere, data og teknologi i det kommende år. Vi bringer i løbet af januar alle de 10 trends fra Dentsu Aegis networks studie. 

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning